Afsluttede  forskningsprojekter

 

Smugleriets kulturhistorie

Det omfangsrige danske smugleri er blevet betragtet som en kuriøs historie – en man trækker på smilebåndet af. Den internationale forskning i smugleri har behandlet emnet mindre stedmoderligt og stillet nye spørgsmål til smugleriet som fænomen. Det har givet nye erkendelser om fortidens mennesker, deres moral og forhold til staten.

Inspireret heraf undersøgte Svendborg Museum fra 2017-2022 smugleriets danske kulturhistorie. Det bærende i forskningsprojektet var et ph.d.-projekt om det sydfynske smugleris omfang og karakter.

I 2018-2021 gennemførte museumsinspektør Nils Valdersdorf Jensen ph.d.-projektet ”Moral på grænsen -stat og smugleri i Det sydfynske Øhav 1850-2000” ved Syddansk Universitets Center for Maritim- og Erhvervshistorie 2018-2021 af. Dertil kom et forskningsophold ved Oxford Universty.

Ph.d.-projektet var et samarbejdsprojekt mellem Svendborg Museum og SDU og støttet af Johanne og Aage Louis-Hansen Fonden samt D/S Orients Fond.

I 2022 udkom Smuglerlandet Danmark, der var en syntese af ph.d.-afhandlingen fra 2021 og en række forskningsartikler.

Afhandlingen viser, at smugleri i den sydfynske kontekst har både økonomiske og kulturelle elementer, der er indlejret i diskussioner om moral og forholdet til staten. Smugleriets omfang og accept udfordrer og supplerer kendte perspektiver på dansk historie bredt betragtet. Smugleriets folkelige klimaks under velfærdsstatens gyldne år perspektiverer opbakningen til staten, ligesom dokumentationen af småskala-korruption i toldvæsenet nuancerer fortællingerne om det korruptionsfri danske embedsværk.

Også i Danmark opfattes staten som en modstander. Heri ligger også en stor del af  smuglerihistoriens samfundsrelevans: Tillid er ikke statisk, og den danske fortællings karakter af moralsk exceptionalisme, når det gælder korruption, tillid og opbakning til staten, bør nuanceres.

Undersøgelsen af smugleriets kulturhistorie omfattede både et ph.d.-projekt samt flere yderligere publikationer.

Publikationer 

  • Jensen, Nils Valdersdorf: Smuglerlandet Danmark. Gads Forlag, november 2022. Årbog for M/S Museet for søfart og Svendborg Museum.
  • Jensen, Nils Valdersdorf: ”til skade for det Almindelige” smugleriet i Det sydfynske Øhav 1750-1850.” Fynske Årbøger, 2022.
  • Jensen, Nils Valdersdorf: Moral på grænsen – smugleri og stat i Det sydfynske Øhav, 1850-2000. Ph.d.-afhandling, SDU, 2021.
  • Jensen, Nils Valdersdorf med Frandsen, Steen Bo: ”Et stop på vejen – da Fyn blev sømmet fast.” i Fynske Årbøger, 2021.
  • Jensen, Nils Valdersdorf: “A traditional sport: Smuggling among South Funen sailors, 1950-1990.” i Journal of Maritime History, 2021.
  • Jensen, Nils Valdersdorf: “Den glemte grænse. Sydfynske smuglere i krig og forbudstid” i Nevers, Jeppe og Sørensen, Anders: Søfartshistorier, Gads Forlag, 2020 s. 186- 205.

Årtusinders råvarer

Årtusinders Råvarer er et strategisk indsamlingsprojekt med fokus rettet mod genstande, der belyser råvarernes bevægelighed i et lokalt, regionalt og internationalt perspektiv i forhistorisk og historisk tid. Projektet løb i en femårig ramme (2017-2021).

Målet med projektet var, ved hjælp af naturvidenskabelige grænsevidenskaber, at undersøge dynamikken i de grundlæggende forbindelser set ud fra råvarernes mobilitet i et langtidsperspektiv.

Projektet tog af praktiske årsager udgangspunkt i Odense Bys Museers arkæologiske ansvarsområde, men for at nå dets fulde potentiale er det afgørende, at projektets fokusområde udbredes til større og geografisk mere spredte dele af det nuværende Danmark samt nabolande. Herved vil råvarernes bevægelighed, handels- og udvekslingssystemer samt netværk, der ikke umiddelbart kan klarlægges ved traditionel oldsagstypologi, kunne undersøges på baggrund af et helt nyt datagrundlag.

Projektet arbejder ud fra et grundforskningsorienteret undersøgelsesfokus målrettet at kortlægge de geografiske bevægelser og forandringer, som forskellige råvare- og ressourcekategorier har undergået over tid.

 

Undersøgelsesspørgsmål

Hvordan afspejles ressourcernes mobilitet i et langtidsperspektiv? Og hvad fortæller det om samfundet og organiseringen heraf lokalt, regionalt og internationalt?

Perspektiverne herved er vide og skal ikke forsøges afdækket i deres helhed her. Det er imidlertid ambitionen, at projektet, foruden at kortlægge forskellige endimensionelle geografiske dynamikker, også vil danne baggrund for analyser og teorier, der ser på komplekse sammenhænge på tværs af tid, rum og ressourcegrupper – dette direkte målrettet råvarernes bevægelighed, men også med et fokus på samfundsmæssige strukturer relateret til de observerede forhold, herunder også de klassiske land/by-problematikker, som bl.a. kendetegner den tidlige urbaniseringsproces.

 

Projektet er bygget op omkring naturvidenskabelige analysemetoder og tilvejebringelse af tre til fire grunddata-elementer: 1). Datering; 2). Proveniens; 3). Kontekst og evt. 4). Kvalitet.

De naturvidenskabelige analysemetoder, der skal anvendes for tilvejebringelse af data, vil være særdeles bredspektrede og det afgørende for projektet er ikke metoden, men derimod forskningsspørgsmålet, der kan besvares gennem naturvidenskabelige analyser.

Nedenstående ressourcegrupper er ikke udtømmende for projektet. Ressourcegrupperne opfylder imidlertid alle de minimumskrav omkring høj frekvens på arkæologiske udgravninger, som er en væsentlig forudsætning for projektets virkeområde og dermed grundlaget for succes.

  • Træ
  • Jern/metal/slagge
  • Keramik
  • Korn, planter, frø
  • Knogler/tak/læder (dyr)
  • Knogler (mennesker)
  • Sten
  • Glas
  • Øvrige, hvor samme grunddata (1-3 og evt. 4) kan afklares

Publikationer

  • Dam, P., Jouttijärvi, A., Haase, K. & Hansen, J. 2023: Approaches towards analysing and mapping greater quantities of provenanced material – background, method, potential and challenges from a southern Scandinavian research project. Journal of Nordic Archaeological Science 20, pp. 3–19.
  • Dam, P., Bjerregaard, M.M., Jouttijärvi, A. & Hansen, J. 2022: The Flow of Resources in a Changing World. Looking for markers of stability or change in the flow of resources 200–1200 CE in a Southern Scandinavian perspective. Danish Journal of Archaeology 11, pp. 1–21.
  • Dam, P., Haase, K., Lundø, L.B., Mogensen, M.S. & Hansen, J. 2021: Årtusinders råvarer – ressourcernes geografi. Årbogen, Odense Bys Museer 2021, s. 60-69.

Ph.d.-projekt: Landsbydannelse og bebyggelsesstruktur i det 1. årtusinde – et bebyggelseshistorisk regionalstudie

Landsbydannelse og bebyggelsesstruktur i 1. årtusinde er et tværvidenskabeligt forskningsprojekt om bebyggelsesudvikling og dannelsen af de endnu eksisterende landsbyer på Fyn.

Projektet blev gennemført som et ph.d.-projekt af Jesper Hansen fra d. 1.9.2013 til 30.8.2015. Projektet har helt grundlæggende taget fat på en række klassiske bebyggelseshistoriske problemkomplekser og konkret undersøgt rækkevidden af den bebyggelseshistorisk teori, der siden ca. 1980 har været altdominerende i sydskandinavisk bebyggelsesarkæologi og -historie – almindeligvis omtalt som Vorbassemodellen.

Formålet med forskningsprojektet har været at udarbejde en revideret og opdateret syntese for landsby- og bebyggelsesudviklingen på Fyn i perioden fra ældre romersk jernalder til ældste middelalder. Særlig fokus blev rettet mod perioden yngre romersk jernalder til ældre vikingetid (ca. 175-950 e.Kr.) og etableringen af de ældste stadig eksisterende landsbyer.

Det har i projektet været en helt central bebyggelseshistorisk opgave at få lokaliseret og indarbejdet bebyggelserne fra yngre germansk jernalder og ældre vikingetid – de “mørke” århundreder – i en ny bebyggelsesorganisatorisk syntese, som hviler på et konkret og velfunderet arkæologisk materiale.

Ligeledes har det været en ambition i projektet at afklare, i hvilket omfang og på hvilke landskabsorganisatoriske niveauer (f.eks. ager- eller ejerlavsniveau) der kan tales om egentlig kontinuitet og diskontinuitet imellem den forhistoriske vandrebebyggelse og de fra historisk tid kendte landsbyer.

Billede fra Fynske Minder 2011:

Fig: 1. Ved Rynkeby på Midtfyn er der udgravet bebyggelsesspor fra hele 1. årtusinde. På kortet til venstre er angivet spor efter bebyggelse, der er dateret til ældre romertid. I midten vises bebyggelse fra yngre romersk jernalder og ældre germanertid. Til højre ses bebyggelsen som den har ligget fra yngre germansk jernalder til i dag. Disse spor peger på, at teorierne om den tidlige landsbydannelse bør revideres. De ældste eksisterende landsbyer er således ikke grundlagt omkring år 1.000, men allerede i 600-tallet!

Det er i projektet illustreret, at den grundlæggende bebyggelsesorganisering, der præger Danmark den dag i dag, blev etableret i perioden omkring 600 e.Kr. og ikke som hidtil antaget på overgangen mellem vikingetid og middelalder. På dette tidspunkt (ca. 600 e.Kr.) kan der iagttages en omfattende omlægning af bebyggelserne og det er projektets hypotese, at disse omlægninger skyldes helt grundlæggende organisatoriske innovationer baseret på introduktionen af tyngepålæggelse af jord frem for personer.

Da der er tale om helt overordnede samfundsrelaterede problemkomplekser og modeludarbejdelser, er det mit håb, at projektets problemstillinger, analyser og resultater foruden at stå som et selvstændigt arbejde fremadrettet vil kunne indgå i en bred vifte af forskningsområder. Ikke kun i snævre bebyggelseshistoriske projekter, men tillige i den fortsatte udforskning af danernes tidlige rigsdannelsesproces.

I et større perspektiv, er der grund til at anskue projektets resultater i en såvel dansk som sydskandinavisk forståelsesramme. Dette fordi en lang række af de fundmønstre og bebyggelseshistoriske processer, der afspejles gennem de arkæologiske kilder fra Fyn, synes at kunne genfindes i andre dele af Sydskandinavien og i særdeleshed i det gammeldanske område.

Gennem sammenlignende parallelstudier vil det velbelyste bebyggelsesbillede fra Fyn således kunne fungere som analogi til andre sydskandinaviske egne. Forudsætningen for denne analogidannelse er den meget snævre tidsmæssige og geografiske ramme, samt det forhold, at analogidannelsen holdes inden for geografiske områder, hvor de magtpolitiske strukturer må betegnes som overordnet ensartet. På den baggrund opfattes ikke kun Fyn, men derimod Sydskandinavien, som den overordnede forståelsesramme for undersøgelsernes resultater.

Publikationer

  • Hansen, J. 2021: From space to place in a rural perspective. In: Runge, M. et al. (eds). From Central Space to Urban Place. Urbanisation processes in Viking Age and Medieval Odense and Aalborg, Denmark. Archaeological & Historical Studies in Centrality, vol. 5 2021. Odense University Press. p. 167-179.
  • Hansen, J. 2021: Accumulating wealth in pre-Christian religious Scandinavia. In: Runge, M. et al. (eds). From Central Space to Urban Place. Urbanisation processes in Viking Age and Medieval Odense and Aalborg, Denmark. Archaeological & Historical Studies in Centrality, vol. 5 . Odense University Press. p. 242-253.
  • Hansen, J. 2019: King Cnut´s donation letter and settlement structure in Denmark, 1085 – new perspectives on an old document. In: Life and cult of Cnut the Holy. p. 60-83
  • Hansen, J. 2019: Land-organisational changes in rural Denmark from AD 200-1200. In: Brady, N. & Theune, C. (eds) Settlement change across Medieval Europe. Old paradigms and new vistas. Ruralia XII. Kilkenny 2017.
  • Hansen, J. 2017: Fynske landsbyer fra arilds tid. I: Plechinger, H. et al. (red) Museumsleder, forsker og netværksskaber. Torben Grøngaard Jeppesen 40 år ved Odense Bys Museer s. 168-179.
  • Hansen, J. 2016: Landsbydannelse og bebyggelsesstruktur i 1. årtusinde. En præsentation af et bebyggelseshistorisk regionalstudie. I: Cassel, K. (red) Socioekonomisk mångfald. Ritualer och urbanitet. Rapport från projektseminarium för Ostkustbanan (OKB) genom Gamla Uppsala. s. 11-26.
  • Hansen, J. 2015: Landsbydannelse og bebyggelsesstruktur i det 1. årtusinde – et bebyggelseshistorisk regionalstudie (Ph.d.-afhandling).
  • Hansen, J. 2011: Rynkeby – 14C-dateringer i en fynsk landsby med stedkontinuitet fra yngre germansk jernalder. Fynske Minder 2011 s. 95-103.