Svendborg Byhistoriske Arkiv
Velkommen til byhistorisk samling og søfartssamlingen i Svendborg
Svendborgs kulturhistorie
På Svendborg Byhistoriske Arkiv indsamler, bevarer og formidler vi Svendborgs kulturhistorie med særlig fokus på det maritime område og byens nyere historie.
Arkivets dækningsområde er Svendborgs gamle købstad, og på det maritime område indsamler vi materiale fra hele Svendborg Kommune.
Arkivet er drevet af frivillige kræfter. Vi er i øjeblikket 23 frivillige medarbejdere under ledelse af Svendborg Museums nyere tids inspektør.
Praktisk information
Hvor ligger arkivet? Hvad koster det at spørge? Find svarene her.
Forespørgsler
Svendborg Byhistoriske Arkiv har åbent mandag-torsdag kl. 9-12, dog kun efter forudgående aftale. Arkivet har lukket i juli måned.
For at give den bedst mulige betjening anbefaler vi, at du mailer din forespørgsel i god tid, da en del af arkivets materiale opbevares på fjernmagasin.
Ring på telefon 62 17 68 21
Send mail til arkiv.svendborg@museumsydfyn.dk
Aflevering af materiale
Du kan selv bidrage til arkivets alsidighed, hvis du ligger inde med papirer eller fotos fra Svendborg.
Måske har du haft en virksomhed, været med i en forening eller samlet oplysninger om din slægt her i byen.
Hvis du er ked af at aflevere dine gamle fotos eller papirer, laver vi gerne en scanning.
Det er vigtigt, at du kontakter Svendborg Byhistoriske Arkiv forud for aflevering af materialet.
Arkivet kan kontakes telefonisk mandag-torsdag kl. 9-12 på telefon 62 17 68 21. Arkivet har lukket i juli måned.
Du kan også sende en mail til arkiv.svendborg@museumsydfyn.dk
Find vej
Svendborg Byhistoriske Arkiv finder du i administrationsbygningen på Danmarks Forsorgsmuseum, Grubbemøllevej 13, 5700 Svendborg
Parkering
Personbiler kan parkere foran museet – husk P-skive.
Foran museets indgang er der én p-plads forbeholdt handicapparkering. Se mere under Tilgængelighed.
Priser
Forespørgsel, der kan besvares inden for 1 time, er gratis. Efterfølgende er prisen 400 kr. pr. time.
Følg os på Facebook
Vi lægger jævnligt interessante historier ud på vores Facebook-side. Følg med her.
Byhistorisk samling
Samlingen indeholder arkivalier i form af dokumenter, protokoller, regnskaber, scrapbøger og fotos i tusindtal fra en lang række af byens virksomheder, foreninger, institutioner og privatpersoner.
I vores fotosamling findes billeder af næsten alle huse i det indre af byens gader – billeder helt tilbage fra 1860’erne.
Vi kan dokumentere mange af de store begivenheder, der har fundet sted i Svendborg – og byens dagligliv ikke at forglemme.
Søfartssamling
Arkivets maritime arkivalier består typisk af byggeskemaer, besigtigelsesrapporter, logbøger, regnskabsmateriale, konstruktionstegninger og fotos.
Værfter, rederier og andre maritime erhverv indgår i arkivets byhistoriske samling.
Gå på opdagelse i din lokalhistorie
På Arkiv.dk kan du se arkivets registrerede materiale, bl.a. digitaliserede bøger (f.eks. ældre vejvisere og lokalhistoriske bøger og artikler), fotos og skibskonstruktionstegninger fra Svendborg Skibsværft.
På Svendborghistorie.dk kan du læse mange tusinde artikler om personer, virksomheder og begivenheder fra Svendborg.