På togt til 12 danske byer

Foredrag og debat med Jørn Henrik Petersen

Hvad lærer historien os om, hvordan man skaber en velfærdsstat?

Nok siger vi (endnu), at Danmark er en velfærdsstat, men den er nu alligevel under ændring. Vi er, siger i alle tilfælde nogen, ved at udvikle en konkurrencestat. Spørgsmålet er, hvordan velfærdsstaten kom på banen og blev stabiliseret, men også hvorfor den kom i vanskeligheder og måske er ved at bryde sammen.

Jørn Henrik Petersen er professor emeritus, dr.phil. & lic.oecon knyttet til Center for dansk velfærdsstatsforskning ved Syddansk Universitet. Han var hovedredaktør og forfatter på det store syvbindsværk om dansk velfærdshistorie fra reformationen til i dag. Han har senest i en trilogi skrevet om Luthers indflydelse på den danske samfundsudvikling og udgiver til efteråret en stor bog om den tidlige arbejderbevægelses holdning til kristendommen, kirken og præsterne.

Foredrag og debat med Jakob Seerup

Hvad lærer historien os om at have en stormagt som nabo?

Hvordan lever man i skyggen af en stormagt? Bornholm har historisk på grund af sin geografiske placering midt i Østersøen ligget i krydsfeltet mellem stormagter og været kastebold i Europas magtspil. Øen har været under lybsk og svensk kontrol i 1500- og 1600-tallet, blev besat af tyske tropper under Anden Verdenskrig – og som det eneste sted i Danmark også af Sovjetunionen efter krigen.

Disse historiske erfaringer giver Bornholm en særlig stemme i nutidens sikkerhedspolitiske debat. I dag ligger den russiske eksklave Kaliningrad blot 350 kilometer fra øens kyst – og med et Rusland, der fører en ekspansionistisk og aggressiv politik i Ukraine og Østersøområdet, er historien igen blevet brændende aktuel.

Jakob Seerup undersøger hvordan tidligere tiders konfrontationer – og forsøg på samarbejde – med stormagter kan belyse vores samtid. Hvad kan Bornholms historie fortælle os om balancen mellem underkastelse og modstand? Om at være både udsat og uundværlig? Og hvilke erfaringer bør vi tage med os, når vi i dag diskuterer Østersøens sikkerhed?

Jakob Seerup er historiker og ph.d. ved Bornholms Museum. Her formidler og forsker han i bl.a. Bornholms sikkerhedspolitiske historie og deltager gerne i den offentlige debat.

Foredrag og debat med Thomas Gammeltoft-Hansen

Hvad lærer historien os om bevægelsesfrihed og mobilitet?

Historisk har Danmark især nydt godt af fri bevægelighed til søs, der gennem århundreder har fungeret som livsnerve for det danske erhvervsliv, købstader, bådebyggeri og rederier. Selv i dag er den danske handelsflåde verdens femte største. Siden 1950erne har vi tilsvarende haft regler for fri bevægelighed mellem de nordiske lande og sidenhen EU. Men i den nuværende geopolitiske situation er den fri bevægelighed i dag under stigende pres. Fra Arktis til Adénbugten kæmpes der om at styre handelsruter, og bådflygtninge og smuglerruter udfordrer regler om “det frie hav.” Samtidig ser vi flere og flere eksempler på, at national grænsekontrol skærpes eller genindføres, både i Europa og resten af verden.

Gennem hele menneskets historie har vores adgang til at bevæge os været afgørende for kulturel udveksling, økonomisk vækst og, i sidste ende, overlevelse. I dag er det ikke længere geografi og teknologi men juridiske regler, der begrænser vores mulighed for at bevæge os på tværs af kloden. Hvordan vi indretter disse regler, og de ændringer vi ser i disse år, har derfor helt afgørende betydning –  ikke bare for Danmark men også resten af verden.

I foredraget undersøger Thomas Gammeltoft-Hansen, hvordan vidt forskellige og sammenfiltrede juridiske regler ikke bare skaber muligheder og begrænsninger for vores mulighed for at bevæge os, men ofte også uforudsete konsekvenser, der gør, at reglerne langt fra altid virker, som politikerne havde håbet på.

Thomas Gammeltoft-Hansen er juraprofessor og leder af Center for Global Mobilitetsret ved Københavns Universitet. Hans forskning spænder bl.a. over flygtninges rettigheder, grænsekontrol og europæisk udlændingepolitik. Han er en flittig ekspertkilde i den offentlige debat og har rådgivet en lang række regeringer og internationale organisationer.

Foredrag og debat med Johan Heinsen

Hvad lærer historien os om kontrollen med vores mobilitet?

Vores identitet binder os. Vi tager det måske helt for givet: jeg kan ikke lade som om, at jeg er en anden, end den jeg er. Vi kan ikke forsvinde langs landevejen eller på et fremmed skib. Men sådan har det ikke altid været. Historisk set er det noget nyt, at vi endegyldigt er den, vi er. Indtil starten af 1800-tallet var mulighederne for den jævne dansker helt anderledes. Nok var vi bundet af stavnsbånd, tjenestetvang og ægteskab, men der var muligheder for at løbe bort – og mange lykkedes med det.

Foredraget her fortæller historien om, hvordan denne mulighed forsvandt i takt med fremkomsten af den moderne stat. Det er historien om et væld af kontrolteknikker, der tilsammen lukkede en horisont af muligheder. Det kommer til at handle om paskontrol, politieftersøgninger, avisefterlysninger og meget mere. Og så handler foredraget om, hvordan folk alligevel udfordrede kontrollen og forsøgte, nogle gange igen og igen.

Johan Heinsen er professor i historie ved Aalborg Universitet. Han har blandt andet skrevet bogen Det første fængsel (2018).

Foredrag og debat med Mette Frisk Jensen

Hvad lærer historien os om, hvordan man bekæmper korruption?

Danmark er i nutiden blandt verdens mindst korrupte lande, men den lave grad af korruption, som vi kender i Danmark og de øvrige nordiske lande, er en undtagelse på verdensplan.

Brugen af korrupte metoder er altså det normale globalt set og en af verdens helt store udfordringer. At Danmark allerede i midten af 1800-tallet formåede at minimere korruptionen, har haft en afgørende betydning for muligheden for at etablere velfærdsstaten. Men hvorfor er det, at der i Danmark kom fokus på problematikken omkring korruptionens skadelige virkninger allerede i slutningen af 1600-tallet, og hvad har man gjort siden for at bekæmpe det?

Mette Frisk Jensen er historiker, ph.d. og tidligere leder af danmarkshistorien.dk på Aarhus Universitet

Foredrag og debat med Mikael Rothstein

Indledningsvis fortæller Ekspeditionens ledere Kristian Hansen og Nils Valdersdorf Jensen om baggrunden for projektet og om oplevelserne på togtets første del – i Smålandsfarvandet, Østersøen,  Kattegat, samt Jyllands fjorde og farvande.  Herefter debatterer Nils Valdersdorf Jensen og Mikael Rothstein aftenens tema:

 Hvad lærer religionshistorien os om, hvordan religion vil se ud i fremtiden?

Religion er altid i bevægelse. Når samfundet ændrer sig, ændrer religionen sig også. Hvis vi undersøger religion i fortiden og i vores egen samtid, og tager samfundsforandringerne i betragtning, kan vi derfor få en fornemmelse af, hvad fremtiden vil bringe på religionsfronten.

Mikael Rothstein, mag.art., Ph.d. er lektor i sammenlignende religionshistorie ved SDU og tilknyttet Museum Lolland-Falster som forskningsprofessor. Han har skrevet og redigeret en lang række bøger om religionshistoriske emner, senest Jeg er en jaguar (2023) og (sammen med Olav Hammer) Religionskritikken i Danmark (2024).