Svendborg Museum Aktiviteter Museumsforeningen Webshop

Forskning

Museet har siden 2009 haft et formaliseret samarbejde om bl.a. forskning med Center for Velfærdsstatsforskning på Syddansk Universitet. Det har gjort det muligt at tiltrække større forskningsopgaver og -bevillinger.

Godhavnsrapporten

I 2011 udkom Godhavnsrapporten: En uafhængig granskning af en række klager rejst af tidligere anbragte børnehjemsbørn over forholdene på 19 danske børnehjem i perioden 1945-1976.

Undersøgelsen omfattede et grundigt interview- og arkivstudium og blev finansieret af Socialministeriet.

Anbragt i historien

Fra 2012-2015 undersøgte museet livet og vilkårene for børn og voksne, som har været anbragt på børnehjem, psykiatriske hospitaler, åndssvageforsorgens institutioner, arbejdsanstalter, forsorgshjem og institutioner for blinde, døve, vanføre og epileptiker i projektet "Anbragt i historien". Et projekt finansieret af satspuljemidlerne ved Socialstyrelsen.

Projektet udmundede i en rapport, som du kan finde her.

Rapporten danner grundlag for bogen "På kanten af velfærdsstaten", som udkom i november 2015.

Velfærdshistorier fra kanten

Forskningsprojektet  "Velfærdshistorier fra kanten" løber fra 2015 til 2018. Her skal museet sammen med Fængselsmuseet og Center for Velfærdsstatsforskning fra Syddansk Universitet arbejde med at skabe en mere balanceret og inkluderende fortælling om socialt udsatte i det danske velfærdssamfund.

Projektet skal udbygge den empiriske viden om udsatte gruppers historie, skabe eksperimentel museumsformidling i samspil med både forskere og socialt udsatte samt udvikle modeller for, hvordan museer og socialt udsatte kan samskabe historieforskning og -formidling.

Jacob
Jacob Knage Rasmussen
Send mail
62 17 68 24

Titel: Ph.d. studerende og historiker.

Projekt: ”Hvem troede de egentlig jeg var?” tager empirisk afsæt i børnehjemsjournaler og interviews med tidligere børnehjemsbørn, der har været anbragt på børnehjem i perioden 1945-1980 - to meget forskelligartede kilder med forskellige perspektiver og ofte modstridende fortællinger om den samme anbringelse.

Læs mere om projektet

Stine
Stine Grønbæk Jensen
Send mail - ph.d.
Send mail - privat
60 77 94 27

Titel: Ph.d. og antropolog.

Projekt: ”Ubekvemme minder” handler om, hvordan tidligere anbragte lever med en fortid, som ofte er forbundet med smertelige erfaringer.

Læs mere om projektet

Susanne

Susanne Kemp
Send mail
22 77 46 55

Titel: Postdoc og litterat.

Projekt: "Litterære stemmer på fattiggården" handler om litteratur om socialt udsatte - litteratur, som kan hjælpe os med at fortælle historien fra et individperspektiv.

Susanne Kemps tilknytning til projektet er formelt afsluttet. Hendes andel indgår i det færdige projekt.

Læs mere om projektet

Sarah

Sarah Smed
Send mail
62 17 68 26

Titel: Formidlingschef og historiker.

Projektet: Sarah Smed undersøger i projektet "Formidling på kanten", hvorledes museer kan formidle en mere balanceret, inkluderende og debatskabende formidling om og med socialt udsatte og/ eller tidligere anbragte eller indsatte.

Læs mere om projektet

Stine interviewer Peer

Stine Grønbæk Jensen er ph.d.-studerende og uddannet antropolog. På Mindemandagene får hun muligheden for at få et unikt indblik i, hvordan man husker sin børnehjemstid. 
Her er det Peer Balken, der fortæller.

Som led i Mindemandagene opfordres deltagerne til at medbringe en betydningsfuld genstand med tilknytning til deres børnehjemstid.

Peer medbragte sit skolebevis fra Godhavn. Det eneste "bevis", som han har fået gennem hele sit liv, og som derfor har stor betydning for ham. Samtidig ved Peer dog også, at der er fejlagtige oplysninger. Bl.a. kan han tydeligt huske, hvor stolt han var over en god karakter i matematik, som på beviset er ændret af læreren til en dårligere karakter. 

Forskerholdet

Øverst fra venstre: Professor, leder af Center for Velfærdsstatsforskning på SDU Klaus Petersen, Ph.D.-studerende Jacob Knage Rasmussen, museumschef Esben Hedegaard, museumsformidler og stud. mag. i materiel kulturdidaktik Ena Paetsch Wiig, formidlingschef Sarah Smed, Dr. Bernadette Lynch, postdoc Susanne Kemp og Ph.D.-studerende Stine Grønbæk Jensen.

Dr. Bernadette Lynch (i midten) er international ekspert i museologi og har bl.a. udviklet banebrydende projekter med brugerinddragelse på museer over hele verden.

Den 12. april 2016 besøgte hun Forsorgsmuseet, hvor hun delte ud af sin store viden til de hårdtarbejdende forskere og formidlere. Dr. Bernadette Lynch var inviteret til Svendborg i forbindelse med forskningsprojektet
"Velfærdshistorier fra kanten" (støttet af Veluxfonden). 

Mindemandage

Mindemandage

Danmarks Forsorgsmuseum i Svendborg inviterer kvinder og mænd, som har været anbragt på børnehjem, til at mødes og dele erfaringer med andre tidligere børnehjemsbørn.

Møderne kaldes Mindemandage og er et nyere tiltag på museet. Denne betegnelse, fordi de afholdes om mandagen, hvor museet holder lukket for besøgende. Det giver ro og rum til at standse op og mindes fortiden og blive klogere på vores egen historie, og hvem vi er.

Museet har et ønske om via arrangementerne at blive klogere på livet på børnehjem førhen og på den måde styrke museets arbejde om og for børnehjemsbørn. Samtidig vil vi også gerne høre hvilke følelser og minder, som børnehjems-udstillingen på museet vækker hos jer - f.eks. hvilke tanker de forskellige billeder og genstande i udstillingen sætter i gang hos jer.

pdfLæs hele invitationen

Publikationer

Godhavnsrapporten

Godhavnsrapporten er den første danske undersøgelse af overgreb mod børn under deres opvækst på børnehjem.

Forhistorien til undersøgelsen går tilbage til 2005, hvor DR bragte et dokumentarprogram, hvori tidligere børnehjemsbørn og medarbejdere fremlagde en række anklager om overgreb, vanrøgt og medicinske forsøg med psykofarmaka på Drenge- og Skolehjemmet Godhavn i 1960'erne.

Den efterfølgende debat førte til oprettelsen af Landsforeningen Godhavnsdrengene, der i flere år arbejdede for at få foretaget en uvildig undersøgelse af forholdene under deres medlemmers opvækst på børnehjem.

Bestræbelserne bar frugt i 2010, og det er denne undersøgelse, der hermed fremlægges.

På kanten af velfærdsstaten

Beretninger fra mennesker, som på egen krop oplevede 1900-tallets institutionsliv, har sjældent fundet vej til bøger om danmarkshistorien. Denne bog er således den første samlede fremstilling af dansk forsorgshistorie med udgangspunkt i de anbragte og indlagtes fortællinger.  Bogen åbner døre ind til tidligere lukkede verdener;  livet på psykiatriske hospitaler, åndsvageforsorgens anstalter, børnehjem samt en række andre specialiserede institutioner, som på godt og ondt var opholdssteder for de mennesker, der ikke kunne rummes i det danske normalsamfund.

"På kanten af velfærdsstaten" fokuserer desuden på en anden overset side af historien. At Danmark var et foregangsland, når det drejede sig om vidtgående indgreb over for udsatte grupper. En række danske særlove blev tidligt vedtaget og fik afgørende betydning for gruppernes muligheder for at gifte sig, sætte børn i verden, arbejde og leve frit i samfundet. Indgreb som kastration, sterilisation og det hvide snit blev udført i et omfang, som det er vanskeligt at finde et sidestykke til i andre lande.

Men nye ideer om seksualitet, opdragelse, menneskerettigheder, ytringsfrihed og demokrati slog igennem i perioden 1933-1980. Danmarkshistorien ændrede sig fundamentalt. Dette berørte også de mennesker, der befandt sig bag institutionernes mure. 

Bogen handler ikke kun om ofre, men også om mennesker, der har formået at få en tilværelse på trods af alle odds. Selvom man ikke ligefrem kan sige, at de tilhører sejrherrene, vil de alligevel være med til at skrive historien. De befinder sig blandt os i dag, og en del af dem har fortalt deres historie i denne bog.