Svendborg Museum
Hvem er vi? Hvad arbejder vi med og hvorfor?
Svendborg Museum
Svendborg Museum er et statsanerkendt kulturhistorisk museum, som arbejder med sydfynsk lokalhistorie, søfart og arkæologi.
Under Svendborg Museum hører:
Hvordan vi arbejder og hvorfor?
Svendborg Museum har ikke et fast udstillingssted, men arbejder som museum uden vægge.
I mangel af udstillingsfaciliteter har vi gentænkt vores måde at være museum på. Vi formidler kulturarven på mange forskellige måder.
Museets historie
Svendborg Museum startede i 1908 på Anne Hvides Gård.
Efter 115 år er Svendborg Museum pr. 1. januar 2024 en del af Museum Sydfyn sammen med Danmarks Forsorgsmuseum og Ærø Museum.
Forskning
Svendborg Museum har en stolt tradition for historisk og arkæologisk forskning. Lige nu arbejder vi på disse forskningsprojekter:
- Fra sejl til damp – teknologiskepsis, omstilling og livsformer i shipping 1880-1930
- Maritime uddannelser mellem stat og erhverv 1850-2000
- Hvem kom forbi? En arkæologisk undersøgelse af jernnagler fra bl.a. Lundeborg og Havsmarken på Ærø
Svendborg Museums samlinger
Svendborg Museum startede i 1908 og har indsamlet genstande fra den sydfynske fortid lige siden.
Vi har bl.a. en af landets bedste søfartssamlinger, en fornem arkæologisk samling, en samling af malerier med sydfynske motiver fra 1700-tallet og en lang række genstande fra både høj og lav, nutid og fjern fortid.
Green Attraction
Svendborg Museum og Danmarks Forsorgsmuseum er certificeret som Green Attraction i april 2023 – som den første attraktion på Fyn.
Vores mobile udstillingsrum kører på solceller, og vi har fokus på bæredygtighed i vores renovering af de gamle bygninger.
Organisation
Svendborg Museum er fra 1. januar 2024 en del af Museum Sydfyn sammen med Danmarks Forsorgsmuseum og Museum Ærø.