Sejladser for medlemmer
Sådan kommer du med på sejlads
Bådelaugene hos VIKING og KAJA inviterer på en række sejladser hen over sommeren.
Sejladserne er forbeholdt medlemmer af Museumsforeningen, og det er gratis. Der er begrænset antal pladser pr. sejlads, hvorfor tilmelding er nødvendig.
Som medlem kan du og én ledsager (husstand plus to ledsagere) tilmeldes én sejlads hos VIKING og én sejlads med KAJA i 2026-sæsonen.
Læs om de enkelte sejladser herunder og tilmeld dig ved klik på den ønskede dato.
Aftensejladser med VIKING
Kom ombord på det smukke træskib fra 1897 og få en helt særlig oplevelse, når VIKINGs Bådelaug inviterer på en hyggelig sejltur. På aftenturene sejler VIKING enten mod Valdemars Slot eller ud til Lehnskov og retur. Turen er for motor.
Der er afgang kl. 17.00 fra Træskibsbroen foran Det Gule Pakhus på Svendborg Havn. Turen varer ca. 3 timer, afhængig af vejr og vind. I er velkomne til at medbringe kaffe og aftensmad, som I kan nyde ombord på skibet. Tag gerne varmt og praktisk tøj på til sejladsen.
Tilmelding er nødvendig
- Der er kun 12 pladser pr. sejlads. Det er vigtigt, at du booker billet på forhånd.
- Sejladserne med VIKING er gratis og forbeholdt medlemmer af Museumsforeningen.
- Som medlem kan du tage én ledsager med (husstand plus to ledsagere).
- Du kan tilmelde dig én sejlads af de i alt 6 sejladser med VIKING i sæsonen. Der er 4 aftensejladser og 2 heldagsture.
Tilmeld dig den sejlads du ønsker ved klik på datoen.
Kom på venteliste
Hvis der er udsolgt til en sejlads, og du ønsker at komme på venteliste, så send en mail til info@museumsydfyn.dk med dato, navn og antal personer.
Aftensejladser for medlemmer af Museumsforeningen
Tid: Kl. 17.00 til ca. kl. 20.00, afhænging af vind og vejr.
Pris: Gratis.
Tilmelding: Nødvendig pga. begræsent antal pladser.
Mødested: Træskibsbroen foran Det Gule Pakhus i Svendborg.
Heldagstur med VIKING
Få en særlig oplevelse om bord på det smukke træskib fra 1897. VIKINGs Bådelaug inviterer på en hyggelig heldagstur i det sydfynske. Kursen bestemmes af vind og vejr.
Heldagsturen varer fra kl. 9.30 til cirka kl. 17.00. Bådelauget guider og instruerer, når der sættes sejl, og de håber, at du vil hjælpe til undervejs. I er velkomne til at medbringe kaffe og frokost, som I kan nyde ombord på skibet. Tag gerne varmt og praktisk tøj på til sejladsen. Der er afgang fra Træskibsbroen foran Det Gule Pakhus på Svendborg Havn.
Tilmelding er nødvendig
- Der er kun 8 pladser pr. sejlads. Det er vigtigt, at du booker billet på forhånd.
- Sejladserne med VIKING er gratis og forbeholdt medlemmer af Museumsforeningen.
- Som medlem kan du tage én ledsager med (husstand plus to ledsagere).
- Du kan tilmelde dig én sejlads af de i alt 6 sejladser med VIKING i sæsonen.
Tilmeld dig den sejlads du ønsker ved klik på datoen.
Kom på venteliste
Hvis der er udsolgt til en sejlads, og du ønsker at komme på venteliste, så send en mail til info@museumsydfyn.dk med dato, navn og antal personer.
Heldagstur i maj og august for medlemmer af Museumsforeningen
Tid: Kl. 9.30 til cirka kl. 17.00, afhænging af vind og vejr.
Pris: Gratis.
Tilmelding: Nødvendig pga. begræsent antal pladser.
Mødested: Træskibsbroen foran Det Gule Pakhus i Svendborg.
Guidet havnerundfart med KAJA
Stig ombord på KAJA til en guidet tur på smukke Svendborgsund. Undervejs fortæller Gustav Dybbro fra Svendborg Museum historien om færgeruten og broen i anledning af 60-års jubilæet.
Natfærgen Kaja blev bygget i 1924 af bådebygger Hans Peder Jensen i Lundby til overfarten mellem Tåsinge og Fyn. Frem til 1948 sejlede KAJA som natfærge mellem Vindeby og Svendborg mellem kl. 1.00 og 7.00, hvor de almindelige færger lå stille. Færgeriet blev overflødigt i 1966, da Svendborgsundbroen åbnede.
Oplev broen og den gamle færgerute fra søsiden, mens oplevelse og historiefortælling smelter sammen. Sejladsen varer ca. 1½ time med afgang kl. 17 fra Frederiksø, dvs. i hjørnet ved Kammerateriet.
Tilmelding er nødvendig
- Der er kun 10 pladser pr. sejlads. Det er vigtigt, at du booker billet på forhånd.
- Sejladserne med Kaja er gratis og forbeholdt medlemmer af Museumsforeningen.
- Som medlem kan du tage én ledsager med (husstand plus to ledsagere).
- Du kan tilmelde dig én sejlads med Kaja i sæsonen.
- Har du et barn med, så skriv til os på info@museumsydfyn.dk og angiv barnets vægt eller alder. Så kan vi finde den rette størrelse redningsvest.
Tilmeld dig den sejlads du ønsker ved klik på datoen.
Kom på venteliste
Hvis der er udsolgt til en sejlads, og du ønsker at komme på venteliste, så send en mail til info@museumsydfyn.dk med dato, navn og antal personer.
Guidet havnerundfart med KAJA
Tid: Kl. 17.00 til ca. 18.30
Pris: Gratis.
Tilmelding: Nødvendig pga. begræsent antal pladser.
Mødested: Du stiger på fra den højre side af den nye bro til Frederiksø, dvs. i hjørnet ved Kammerateriet.