Egeskov Mølle

Besøg møllen og nyd den smukke udsigt til Egeskov Slot 

Historien om Egeskov Mølle

Der har været mølleri ved Egeskov mere end 500 år. Den nuværende Egeskov Mølle blev opført af Egeskov Gods i perioden 1848-55. Møllen var ejet af Egeskov Gods frem til 1926, hvor den blev solgt.

Senere blev møllen overtaget af Sydfyns Korn- og Foderstofforretning i Stenstrup. Mølleriet blev standset i 1949, og Sydfyns Korn- og Foderstofforretning besluttede at skænke møllen som gave til Kværndrup Kommune. Siden da har møllen været ejet af Ryslinge Kommune.

I dag ejes møllen af Svendborg Museum og drives i samarbejde med Egeskov Møllelaug.

 

Hvor ligger Egeskov Mølle? Er der åbent? Find svarene her.

Find vej

Egeskov Mølle, Grønnebjergvej 1A, 5772 Kværndrup

Åbningstider

Egeskov Mølle har åbent kl. 13-16 den sidste søndag hver måned fra januar til november. 

Kommer du forbi, og vingerne drejer rundt, er du velkommen til at kigge ind.

 

Rundvisninger

Foreninger, skoler og andre grupper kan bestille en rundvisning. Forudbestilt rundvisning koster 10 kr. pr. voksen person.

Kontakt Egeskov Mølle på telefon 5132 8797.

 

Melsalg

Egeskov Mølle maler mel som vinden blæser. Du kan købe mel i mølleporten, når Egeskov Mølle holder åbent kl. 13-16 den sidste søndag i måneden fra januar til november. 

Vidste du at

Egeskov Mølle blev landskendt, da tegneren Ib Andersen i 1952 benyttede den som motiv på de dengang nye tikronesedler. Derved opstod tilnavnet ”Tikronemøllen”.

Melsalg til private

Møllelauget fik i 2009 møllens ene melkværn til at køre. Med godkendelse fra Fødevarestyrelsen maler Egeskov Mølle mel som vinden blæser.

Den udsøgte kvalitet af brødhvede, som Egeskov Mølle med vindkraft formaler til fuldkornsmel, kommer fra de næringsrige fynske jorde. Hele hvedekernen med kim og fibre tages med og på denne måde bevares den fulde aroma og smag. Samtidig sikrer melets høje glutenindhold en god bageevne.

Du kan købe mel i mølleporten, når Egeskov Mølle holder åbent kl. 13-16 den sidste søndag i måneden fra januar til november.