Oldsagssamlingen på Broholm
Velkommen til fantastisk samling på over 70.000 stykker flint
En tidslomme
Mellem Oure og Gudme ligger den gamle herregård Broholm. I Broholms have, ud til voldgraven, ligger en af Danmarks ældste museumsbygninger. Den trefløjede bygning er fyldt med overdådige mængder af fund, især flint.
Museet og alle fundene er skabt af én mand, godsejer Niels Frederik Bernhard Sehested (1813-1882).
Samlingen ejes i dag af Svendborg Museum og museumsbygningen af Broholm Slot. Samlingen er i høj grad en tidslomme, hvor der ikke er lavet meget om sidens Sehesteds tid.
Hvor ligger Broholm? Hvornår er der åbent? Find svarene her.
Find vej
Oldsagssamlingen ligger ved Broholm Slot, Broholmsvej 32, 5884 Gudme
Åbningstid
Oldsagssamlingen er åben alle dage kl. 8.30-17.00. Oldsagssamlingen er lukket, når Broholm Slot holder lukket.
Rundvisning
Det er muligt at få en rundvisning i Oldsagssamlingen ved kontakt til Svendborg Museum.
Kontakt os i god tid og helst minimum 14 dage før jeres besøg. Vi sidder klar ved telefonen mandag-fredag kl. 10-14. Ring på telefon 6221 0261.
Da det er et lille museum, kan der maksimalt være 15 personer på en rundvisning. Til gengæld er der ikke minimumsantal. Vi laver gerne en rundvisning for en gruppe på f.eks. 5 personer.
Priser
Hverdage indtil kl. 15
1.100 kr. for den første time og 550 kr. for efterfølgende timer.
Hverdage efter kl. 15, i weekender og på helligdage
1.600 kr. for den første time og 800 kr. pr. efterfølgende timer.
Samlingens historie
I 1833 så Niels Sehested sin første arkæologiske udgravning, da den berømte Broholm-skat blev udgravet. Det er stadig et af Danmarkshistoriens største guldfund på 4,5 kilo. Sammenholdt med de senere arkæologiske fund i nærliggende Gudme og Lundeborg tegner der sig et billede af et af de rigeste arkæologiske fundområder i Danmark.
Niels Sehested overtog Broholm efter sin mor i 1839. Han var en usædvanlig dynamisk og virksom natur, og satte på flere måder sit præg på egnen. Blandt andet byggede og grundlagde han byen Lundeborg i håbet om at lave en regulær købstad mellem Nyborg og Svendborg.
I løbet af 1850’erne begyndte N.F.B. Sehested så småt at få interesse for arkæologi. Han iværksatte en storstilet indsamling af oldsager på godsets jorde. Dette projekt resulterede i en samling på over 70.000 stykker flint (inkl. flintaffald) indsamlet i løbet af ganske få år. Det er denne usædvanlige samling, der i dag udgør den omfangsrige Oldsagssamling.
Samlingen byder på utrolige eksemplarer af de redskaber, vi i Danmark kender fra jæger- og bondestenalderen.
Sehesteds eget museum
N.F.B. Sehested var på mange måder forud for sin tid. Blandt andet var han interesseret i at formidle sine resultater til interesserede. Et bevis på dette er den lille, men helt fantastisk museumsbygning, som han lod opføre i parken bag Broholm.
Den trefløjede bygning, der er tegnet af N.F.B. Sehested selv, stod færdig i 1878 og er dermed en af de første bygninger opført med det formål at fungere som museum.
Bygningens særprægede form kommer til sin ret så snart man træder indenfor. De tre store vinduer for enden af hver fløj giver sammen med ovenlysvinduet i tagets midte en imponerende belysning. De mange vægge i bygningen gør, med hylder fra gulv til loft, at der er plads til de mange tusinde fund i det store rum.
Danmarks første eksperimental-arkæologiske forsøg
Ønsket om at formidle sine undersøgelser kom også til udtryk gennem den bog N.F.B. Sehested valgte at publicere, hvori resultaterne af de mange udgravninger, han har iværksat, grundigt dokumenteres – i dag et usædvanligt og ikke mindst uvurderligt kildemateriale.
Et andet eksempel på N.F.B. Sehesteds helt særlige og nytænkende tilgang til arkæologien er hans mange eksperimenter inden for området.
Godsejeren eksperimenterede med anvendelsen og skæftningen af flintredskaber såsom økser og bor. Et af de større projekter i forbindelse med de arkæologiske eksperimenter var, da han i 1879 tæt ved museumsbygningen lod en bjælkehytte opføre kun ved hjælp af oldtidsværktøj.
Som altid dokumenterede N.F.B. Sehested alle detaljerne omkring eksperimenterne, hvilket gør, at vi i dag kan konkludere, at godsejeren stod for Danmarks første eksperimental-arkæologiske forsøg – og det længe før dette begreb overhovedet eksisterede.