Telegrammer fra togtet 2026
Svendborg Museum sejler rundt i Danmark fra 21. august og en måned frem
På jagt efter ny viden
Under titlen “I SAMME BÅD” besøger Svendborg Museum med VIKING en række levende og genoplivede maritime kulturmiljøer for at undersøge et centralt spørgsmål: Hvad kan vi bruge søfartshistorien til i dag?
På den måned lange tur rundt i de danske farvande besøger VIKING syv byer. Med projektet sætter Svendborg Museum fokus på de steder og initiativer, hvor den maritime kulturarv bruges til at skabe værdi her og nu. Det kan være gennem læring, fællesskab, trivsel, håndværk eller grøn omstilling.
VIKING blev bygget i 1897 og fungerede som krydstoldjagt indtil 1904. Siden 1979 har skibet hørt til museets flåde og er drevet af frivillige, hvor sejladsoplevelser og arbejdet med de gamle håndværk har været omdrejningspunkt.
Herunder bringer vi telegrammer hjemsendt fra besætningen på deres sejlads rundt i Danmark.
Telegram nr. 1
24. august 2026 kl. 04.30
Vi er netop gået under Storebæltsbroen med kurs mod Holbæk. Vi afgik fra Korsør kl. 04.00. Vinden er nordlig og frisk, der er kraftig modstrøm og vi holder på for maskinen, mens folk kommer til hægterne med en kop kaffe.
De tre første dage på årets togt er fløjet afsted. Kamerarullen er fyldt med film og fotos, og timers lyd er indsamlet.
Tanker om afsejlingen fra Svendborg i fredags løber som en varm strøm gennem kroppen. Mere end 30 skibe sejlede med. Op mod 100 sæt hænder tog fat. 30 korsangere satte musik til og flere hundrede Svendborgensere kom forbi og så på, da vi gik fra kaj.
Solen og en mild agterlig vind bar os ud gennem sundet og til Lunkebugten, hvor feltet opløstes, mens VIKING fortsatte mod Korsør. Dagen blev en hilsen fra det maritime Sydfyn om at små aktører kan skabe store og smukke oplevelser sammen.
I Korsør blev VIKING taget imod foran FGU-værftet. Vi deltog i talks, foredrag og rundvisninger med fokus på, hvordan søfartshistorie gennem traditionelle håndværk og sejlads kan skabe platform for trivsel, læring, fællesskab og personlig udvikling for unge. Til trods for meget kraftig vind kom VIKING også på vandet side om side med byens kanonbåd. Besøget i Korsør var en stor og inspirerende oplevelse, og vi takker Christian Dyrløv Madsen og FGU-værftet for deres hjælp og gæstfrihed.
Nu glæder vi også til at besøge KYSTLIV Holbæk, Bognæs og fiskerlejet ved UDBY.
De bedste hilsner fra besætningen på VIKING.
Telegram nr. 2
31. august fra Holbæk
Når man sejler ned i Isefjorden, kan man nord for Hundested se Knud Rasmussens hus, der ligger i bakkerne med udsigt over Kattegat og i poetisk forstand mod polarforskeren og ekspeditionslederens andet hjemland Grønland.
Vi havde forladt Korsør og var på vej videre på vores egen lille ekspedition rundt i Danmark – på jagt efter de gode eksempler på, hvad man kan bruge søfartshistorien til i dag. Efter 12 timer i søen kom vi ind på smulten mellem Hundested og Rørvig. Vandet blev fladt. Solen fik magt, og regntøj, søstøvler og de lange underbukser blev stuvet væk for en stund.
Forude ventede Holbæk. Vi nærmede os havnen og så Kystliv Holbæks markante bygning og gik gennem havnehullet i den gamle træskibshavn, mellem færgeleje, bådpladser og beddingsanlæg og små rødmalede træhuse med klubhuse, depoter og toiletfaciliteter. Over alt var der formidlingsplancher med information om havnens historie, om skibene, om fjorden og fiskeriet.
Vi mødte Ture Møller, som er leder af Kystliv Holbæk, og på vej mellem VIKING og Kystlivs bygninger fortalte han om Holbæks nyere historie – om identitet som skoleby og om kystliv, søfart og traditionsbåde som redskab for undervisning og dannelse.
På vej mod Kystlivs store bygning passerede vi en række træskibsprojekter, blandt andet ungdomsskibet VESTBOEN, galeasen ELSA MARGRETHE og drivkvasen CONCORDIA.
Kystlivs hal var under udbygning og tilpasning til flere aktiviteter og samarbejdsprojekter, der strækker sig fra folkeskolen til universitet. Sagens kerne er stadig kystliv og undervisning. Redskaberne er traditionsbåden, håndværket, fiskeriet, undersøgelser, design og produktion.
Efter rundvisningen mødtes VIKING med Kystlivs flåde af smakkejoller og følgebåden HØNEN. Ombord i jollerne sejler børnene fra Maritim 10. Det var deres første skoledag, og de har ikke nødvendigvis nogen forudsætninger for at sejle. Men i hver båd var der en bådfører, som har en uddannelse og erfaring, der er beregnet til at skabe et trygt læringsrum netop her. Turen gik til Udby Vig, hvor man gennem generationer har ernæret sig ved ålefiskeri. Men hvad er fremtiden for et umisteligt sted som dette? Drømmen er en fremskudt bastion for undervisning og formidling i samarbejde med Kystliv Holbæk.
Opholdet i Holbæk Fjord var intenst og inspirerende, og vi har meget at lære her. Vi har timers optagelser med filmkamera, med drone og lydoptagelse af alle samtaler, som vi glæder os til at arbejde videre med.
VIKING er draget over Kattegat og ind på den smukke Mariager Fjord. Peter og Lene, som driver Hobro Værft skal være værter for en kulturdag, vi har tilrettelagt her – vi glæder os.
Nyd billederne og læs med igen næste uge.
De bedste hilsner fra besætningen på VIKING.
Telegram nr. 3
7. september
Efter en rulletur over Kattegat passerede vi Als Odde og kom ind på Mariager fjord. Et af de smukkeste farvande i Danmark. 25 sømils siksak-sejlads senere nåede vi ind til bunden af fjorden og fandt Hobro. Her skulle vi besøge Peter og Lene Leth på Hobro Værft.
Vi fik en omfattende rundvisning i værftets haller, værksteder, på beddingerne, langs kajer og anløbsbroer rundt om værftet. Vi bevægede os langs ”Værftsstien”, som er et af Leths formidlingsinitiativer. Foruden det gamle værft har en række foreninger også til huse i området. Peter og Lene giver plads til foreningsaktiviteter i forbindelse med stedets status som Maritimt Kulturcenter. I forlængelse af værftet ligger et maritimt kulturhus – ”Skibstømrerhuset”. Også her har familien Leth værtsrollen. I huset holdes eksempelvis foreningsaftener, foredrag og kulturdage.
VIKING ligger mellem et par anløbsbroer i beddingsgraven. På beddingen står dens søsterskib Krydstoldjagt nr. 7, som er under en flerårig og meget omfattende restaurering. Den tomastede skonnert, Britta Leth, i øvrigt bygget i Svendborg, anløber værftshavnen op ad dagen. Også den ejes af familien Leth og sejles til dagligt af Peters bror. Værftsarbejde, foreningsliv, værtsrollen i et maritimt kulturhus, sejlads med veteranskibe, samt undervisning og formidling hænger uløseligt sammen her. Når familen Leth ikke kun snævert beskæftiger sig med kerneopgaven, at være reparationsværft, så hænger det sammen med en både dyb og bred kærlighed til det maritime, men også til det faktum at denne kulturarv ikke bevæger sig ind i fremtiden af sig selv.
Tilgængeliggørelsesprojektet angår familiens ønske om at bevare stedet og denne verdens kulturarvsværdier til fremtiden. Denne aften havde vi inviteret værftshavnens foreningsskibe til en sejlads sammen med VIKING. I alt 10 skibe og 35 besætningsmedlemmer stævnede ud i frisk vind og en skarp sol, der trængte gennem et dramatisk mørkt skydække. Efter aftensejladsen samledes foreningerne i ”skibstømrerhuset” om stedets virke og drømmene for fremtiden. Der er ikke noget, der er nemt, og intet kommer af sig selv, men moralen var høj, og vi gik tilbage til VIKING med en fornemmelse af, at søfartshistorien er i gode hænder i Hobro.
Vi afgik i vindstille og morgensol. Hobro Værft opløste sig i kølvandstriben. Kattegat behandlede os pænt med en frisk halvvind og 7.9 knob. Et par regnfulde dage fulgte, men nu er vi i Løgstør, hvor vi er i gode hænder hos Limfjordsmuseet og om lidt starter kapsejladsen Limfjorden rundt. Vi glæder os. Mere om vores oplevelser her på egnen følger om nogle dage.
Kærlig Hilsen
Besætningen på VIKING
Telegram nr. 4
11. september fra Løgstør
Da vi nærmede os Aggersundbroen, kom museumsskibet LODSEN os i møde. Ombord var Casper Olesen, som er maritim formidler på Limfjordsmuseet. Vi får ham ombord på VIKING. På vej mod Løgstør introducerede han os til de ting, vil skulle opleve, når vi kom i havn. LODSEN er sejlet i forvejen, fordi dens besætning skal åbne en bro i Frederik d. 7. kanal, så VIKING kan sejle helt frem til Limfjordsmuseets bygninger og museumshavn. I kanalen ligger jagten KIRSTINE, som er museets flagskib. KIRSTINE er bygget i Troense ved Svendborgsund i 1887, men fungerede i mere end 20 år i Limfjorden og med Løgstør som hjemhavn, som opkøberkvase af levende ål.
Langs kanalens bredder ligger flere andre aktive museumsfartøjer. Formidling og undervisning om fjorden og kanalen foregår ikke i et foredragslokale, men ved at besøge stederne, i den type fartøjer som har sejlet her gennem historien.
Casper Olesen sejlede os gennem kanalen med museumsjollen, SØSTJERNEN.
Undervejs på turen fortæller Casper om museets tilgang til undervisning og formidling. Løgstør havn med værft og værkstedsaktivitet samt kanalen og bygningsmassen omkring den er centrale dele af museets formidlingsplatform. Men kanalen er dertil en genial træningsbane for børn eller utrænede sejlere, da den er et beskyttet farvand. Her kan man tage børn med i museets småjoller, motorjollerne, men også Limfjordsjægterne. Museet har en skoletjeneste, og hver dag besøg fra børn i folkeskolen. Skoletjenesten har tilbud i spændet fra børnehaven til områdets ungdomsuddannelser. Og dækker over fagområder som marinebiologi, sejlads, fiskeri og håndværk. Alt med relation til og relevans for en samlet kulturforståelse og dannelse i det område vi befinder os. Hvem bor her og hvor kommer de fra.
Vi besøgte også museets moderne udstillingsbygning. Her er fjordens historie fortalt i et klassisk museums-setup med plancher, opstillede limfjordsjoller, fangstredskaber, kort og fotografier. I bygningen findes også en række saltvandsakvarier og et bassin, hvor den nysgerrige kan stikke hænderen ned i vandet til krabber, fladfisk, søstjerner, sten, sand og muslinger.
I dette hus er der også klassiske møde- og undervisningsfaciliteter, men som også lejes ud til private arrangementer. Den blandede anvendelse tjener blandt andet det formål, at når museets bygninger åbnes op for arrangementer, der målretter sig et bredere segment af folk end den typiske gæst på et egnsmuseum, så har man her muligheden for at udvide gruppen at interesserede indenfor det felt man går på arbejde for at formidle viden om. Et andet initiativ hedder ”kan det flyde”. Her bygger børn fartøjer af genbrugsmaterialer, som de surrer sammen som en art tømmerflåde, som de så test-sejler i kanalen. Det er en fri og legende tilgang til livet omkring kanalen og fjorden, hvor børnene vænnes til at færdes ved det element, som har været livsgrundlag for limfjordsfolket gennem generationer.
I den anden ende af havnen besøger vi Løgstør Bådebyggeri, som museet har overtaget, efter den tidligere lejer er gået på pension. Museet er i øjeblikket i gang med en omfattende restaurering, som blandt andet angår to nye beddingsvogne, så museet kan have flere skibe på bedding samtidig. Værftshallen skal anvendes til det løbende vedligehold af museets fartøjer, men i sommerhalvåret skal stedet også anvendes til offentlige arrangementer. I år har der været afholdt et operaarrangement i hallen. I forbindelse med den årlige veteranskibs-kapsejlads “Limfjorden Rundt” skal der være jazzkoncerter og maritime foredrag.
At stederne stilles til rådighed for aktiviteter, som ikke snævert relaterer ind i formidling af Limfjordshistoriens maritime kulturhistorie er inspirerende ift. hele tiden at udvide den kontaktflade, der er mellem museet og det omkringliggende samfund, på tværs af tider, folks alder, deres interesser eller deres baggrund.
Megen inspiration rigere og endnu en gang med en følelse af at folk i Vandkantsdanmark både er gæstfrie og fantasifulde sejler vi nu videre på kapsejladsen “Limfjorden Rundt”.
De bedste hilsner fra besætningen på VIKING.