Skjulte Danmarkshistorier
Undervisningsforløb om hjemløshed og fattigdom – før og nu
Marginalisering af mennesker i samfundet – før og nu
I undervisningsforløbet er der fokus på socialhistoriske begreber som “Fattigdom”, “Hjemløshed” og “Socialt udsat”. Eleverne får både en rundvisning på Fattiggården og præsenteres for en række barske og rørende dokumentarfilm.
- Formidleren faciliterer en snak om fattigdom, hjemløshed og social udsathed. Hvad forstår eleverne ved de tre begreber?
- Herefter ser de tre, stærke film med Mette, Eli, Henning og Richardt. Alle hjemløse i dagens Danmark. Deres barske og rørende fortællinger fra nutiden fletter sig ind i fortidens historier om Albert, Rasmine og Peter, som alle var indlagt på Fattiggården.
- Eleverne fortsætter med en rundvisning på Fattiggården. Her ser de, hvor Rasmine, Albert og Peter spiste, arbejdede, kom i bad og sov.
- Klassen samles og ser tre korte film, der alle giver et unikt indblik en i verden, få kender til.
- Afslutningsvis reflekterer eleverne over de tre begreber, som dagen startede med, ud fra den viden, de har fået igennem forløbet.
Tak for i dag – I er velkomne til selv at udforske Fattiggården eller besøge Museumshaven.
Fag: Dansk, Historie, Kulturforståelse, Samfundsfag, Samtidshistorie
Varighed: 3 timer inkl. en pause
Maks. deltagere: 1 klasse op til 30 personer
Pris: 1.000 kr. pr. klasse
Se en film før jeres besøg
Inden I besøger museet, anbefaler vi, at I sammen ser en kort film fra museet. Filmen introducerer jer til Museumsahven.
Haven bag Fattiggården er både en nyttehave men også en prydhave, anlagt af Kaptajn Hallas. Han blev i 1869 ansat som fattiginspektør i Svendborg. Derudover var han botanisk interesseret, og det var på hans foranledning, at Inspektørens prydhave blev anlagt, og som enestående nok stadig er bevaret.
Sådan booker du
Vi sidder klar ved telefonen mandag-fredag kl. 10-14. Ring på telefon 6221 0261.
Kontakt os i god tid – helst minimum 14 dage før jeres besøg. Især hvis I kommer i maj, juni, september eller oktober, hvor mange besøger museet.
Du er også velkommen til at udfylde formularen. Så vender vi retur hurtigst muligt.