Ny budgetaftale styrker Svendborgs historie

Forhandlingerne om budget 2026 i Svendborg Kommune er netop afsluttet. Med budgetaftalen sender Svendborg Kommune et stærkt signal om, at man vil en styrkelse af formidlingen af Svendborgs historie, og at man vil udviklingen af Svendborg Museum/Museum Sydfyn.

“På museet er vi meget taknemmelige og begejstrede for det ansvar og den prioritering af vores fælles historie, der ligger bag kommunalbestyrelsens beslutning om at styrke museets økonomi fra 2026 og frem. Det er en længe ønsket og helt nødvendig styrkelse af driften, der får en enorm positiv betydning for opgaveløsningen i afdelingen Svendborg Museum. Herunder også for det igangværende udviklingsarbejde med et nyt museum på Svendborg Havn, som både byen, besøgende og museet ser frem imod. Det er et vigtigt skridt for prioriteringen af den stærke sydfynske historie; Fra Kongerne i Gudme til A.P. Møller. Stor tak til alle aftaleparterne i kommunalbestyrelsen for at prioritere udviklingen af Svendborg Museum/Museum Sydfyn”, udtaler Jesper Hansen, direktør for Museum Sydfyn.

For yderligere information

Direktør Jesper Hansen på mail: jh@museumsydfyn.dk eller telefon 2090 1325