Hjælp Svendborg Museum

Vær med til at bevare den maritime kulturarv i Svendborg

Dit bidrag har stor effekt

Svendborg Museum har fire museumsskibe: VIKING, HJORTØ, KAJA og PINGVINEN, der alle passes og sejles af dygtige frivillige.

Det er dyrt at være en af Svendborgs største redere, særligt når der er tale om træskibe. Det over 125 år gamle VIKING skal snart have nyt dæk, nye sejl og ny mast.

Du kan hjælpe museet og de frivillige og være med til at bevare den maritime kulturarv ved at donere 200 kr.

Gør en forskel allerede i dag

Det er afgørende for museet, at vi kan forblive på SKATs liste over godkendte kulturinstitutioner. Dette sikrer os muligheden for at modtage donationer og arv uden at blive beskattet, og museet får en væsentlig momskompensation.

Sådan gør du
Du støtter museet, de frivillige og skibene ved at betale 200 kr. via MobilePay til 674865. VIGTIGT: Skriv din adresse (vej, postnr. og by) i kommentarfeltet. Ellers er din indbetaling ikke gyldig.

Hvert år har museet brug for mindst 100 donationer, hver på minimum 200 kr., for at forblive på SKATs liste over godkendte kulturinstitutioner.

På forhånd en stor tak for hjælpen.

Vind en sejlads med VIKING

Alle, der donerer et beløb inden 1. september 2024, er med i lodtrækningen om en aftensejlads med VIKING for 12 personer. Vinderen får direkte besked.