KAJA
KAJA er bygget i 1923 til brug på Vindeby-overfarten og sejlede som natfærge på Svendborgsund
KAJA blev bygget i 1923 af bådebygger Hans Peder Jensen i Lundby til brug for Vindeby-overfarten.
Senere blev der bygget en søsterbåd, ELLEN, der i dag ejes af Ring Andersen. KAJA var udstyret med en 9 HK Thornycraft motor. Under krigen monteret med gasgenerator. I dag ligger der en ny og driftsikker dieselmotor i Kaja.
KAJAs Bådelaug
Et bådelaug på ca. 5 medlemmer tager sig af KAJAs vedligeholdelse og sejler ture med museets medlemmer.
Kontakt Bådelauget
Vil du høre mere om KAJAs Bådelaug, er du velkommen til at kontakte formand Morten Berg Nielsen på mail: info@museumsydfyn.dk
Hvor ligger KAJA?
KAJA er fortøjet ved træskibsbroen bag Det Gule Pakhus i Svendborg, også kaldet Mudderhullet.
Sejladser
I sejlsæsonen tilbyder KAJAs bådelaug en række sejladser. De er forbeholdt medlemmer af Museum Sydfyns støtteforening Svendborg. Læs mere om hvordan du bliver medlem.
KAJA og ELLEN sejlede frem til 1948 som natfærger mellem Vindeby og Svendborg mellem kl. 1.00 og 7.00, hvor de almindelige færger lå stille. Efter 1948 sejlede de almindelige færger hele døgnet.
Efter 1948 var KAJA i en årrække arbejdsbåd for Svendborg Havn. I 2011-13 gennemgik den en større restaurering ved Maritimt Center. I 2014 blev den overdraget til Svendborg Museum.
Fakta om KAJA
Bruttotonnage: 5,7 tons
Længde:8,28 m
Bredde:2,95 m
Dybgang:0,88 m