Millionstøtte fra Nordea-fonden

Vandrefortællinger fra Øhavet

Den 220 kilometer lange Øhavssti går på tværs af fire kommuner i Det sydfynske Øhav og gennem rige kulturlandskaber proppet med kulturarv. Det er smukt, men hvis man ikke ved, hvad man går igennem, så går man glip af et hav af historier. Det skal projektet ”Vandrefortællinger fra Øhavet” råde bod på, ved at skabe et nyt historisk lag til Øhavsstien.

Nordea-fonden støtter formidlingsindsatsen med 2.2 millioner kroner. Bag projektet står Svendborg Museum, Ærø Museum, Marstal Søfartsmuseum, Øhavsmuseet Faaborg og Langelands Museum – i tæt samarbejde med Geopark Det Sydfynske Øhav og de fire kommuner – med et fælles mål om at gøre Øhavets kulturhistorie nærværende for dem, der bor og færdes langs Øhavet i dag.

Det kommende kulturhistoriske lag vil bestå både af ny historisk skiltning samt et tilknyttet lydunivers, der giver mulighed for yderligere fordybelse i de kulturhistoriske fortællinger, mens man går. Det gør historien vedkommende på en ny måde.

”Titlen er et spin på begrebet ”vandrehistorie” og afspejler projektets dobbelte sigte: At lægge et kulturhistorisk lag på Øhavsstien, og at fortælle historier, der er så gode, at man ikke kan lade være at tage dem med sig og give dem videre. For vandreren betyder det, at natur- og kulturoplevelsen på Øhavsstien smeltes sammen i en dybere oplevelse af Øhavets egenart. Fx skal lyduniverset indeholde interviews med lokale, så vandrerne får oplevelsen af at komme helt tæt på både fortidens og nutidens liv langs stien”, fortæller afdelingsleder fra Svendborg Museum, Nils Valdersdorf Jensen, der er projektleder for formidlingsindsatsen. Det historiske lag vil være klart til de første vandregæster i sommeren 2025.

Et eksempel på et sted, hvor historien mangler
Øhavsstien følger fx Vejstrup Ådal, hvor vandmøller og herregårde ligger tæt. De er i høj grad trukket hertil af vandets kraft i middelalderen. Åen har skåret sig dybt ned i jordlagene, og det gør naturoplevelsen stor.

Går man mod syd krydser vandreruten åen ved herregårdene Ny Klingstrup og Gl. Klingstrup. Gl. Klingstrup var ejet af slægten Valkendorf i 160 år. Deres navnetræk ses stadig på staldbygningerne. Ved ”Brudagerporten” ud mod markerne ses fire nicher, der ifølge overleveringen blev brugt til afstraffelse af bønder.

Gl. Klingstrups marker blev under Anden Verdenskrig brugt til våbennedkastninger, og i mergelgraven blev i 2016 fundet en tømt våbencontainer. Hovedbygningen var under befrielsen i 1945 den lokale modstandsbevægelses hovedkontor. Det er historier om fortættede kulturmiljøer som dette, man skal beriges med i fremtiden. Projektets ambition er skabe et møde mellem nutidens vandrere og fortidens mennesker, der brugte det samme landskab, som vandrerne nu færdes i.

Fakta om projektet:

• Nordea-fonden støtter forbedringen af den historiske formidling på Øhavsstien med 2.2 millioner kr.
• Formidlingen vil ske med skilte og lyd, der tilsammen danner et nyt historisk lag på Øhavsstien
• Bag projektet står Svendborg Museum, Ærø Museum, Marstal Søfartsmuseum, Øhavsmuseet Faaborg og Langelands Museum – i tæt samarbejde med Geopark Det Sydfynske Øhav
• Det historiske lag vil være klart til de første vandregæster i sommeren 2025