I 2010 udkom Godhavnsrapporten, den første danske undersøgelse af overgreb mod børn under deres opvækst på børnehjem. Forhistorien til undersøgelsen går tilbage til 2005, hvor DR bragte et dokumentarprogram, hvori tidligere børnehjemsbørn og medarbejdere fremlagde en række anklager om overgreb, vanrøgt og medicinske forsøg med psykofarmaka på Drenge- og Skolehjemmet Godhavn i 1960'erne. Den efterfølgende debat førte til oprettelsen af Landsforeningen Godhavnsdrengene, der først arbejdede for at få foretaget en uvildig undersøgelse af forholdene under deres medlemmers opvækst på børnehjem, og da dette var lykkedes, derefter for at få en officiel undskyldning. Undersøgelsen er gennemført Danmarks Forsorgsmuseum i samarbejde med Center for Velfærdsstatsforskning på Syddansk Universitet. 

Ifølge Statsministeriet omfatter gårsdagens undskyldning alle de tidligere børnehjemsbørn, der blev udsat for overgreb, herunder systematiske tæsk, lussinger, seksuelle overgreb samt medicinske forsøg i perioden fra 1946 til 1976. 

Undskyld Ole Tornbjerg 4 774x774Leder af Danmarks Forsorgsmuseum Sarah Smed, gennemgik hele sagen som indledning til gårsdagens arrangement på Marienborg. Link til Sarahs tale, som kan ses på TV2Fyns hjemmeside.

pdfLink til det fulde manuskript til Sarahs tale.

"Et meget stort antal tidligere anbragte børn bærer på mørke minder fra en fortid under børneforsorgens horrible vilkår", sagde Sarah Smed. "Siden Godhavnsrapporten har museet fortsat sin forskning med særligt fokus på at interviewe de her livsvidner, hvor mange er tilstede her i salen i dag. Det gælder blandt andet projektet "Anbragt i historien" og "Velfærdshistorier på kanten". Begge forskningsprojekter har bekræftet de konklusioner, som vi kunne drage i Godhavnsrapporten", fortalte Sarah Smed.

Dagens program. Foto: Ole Tornbjerg.

Derefter gik statsminister Mette Frederiksen på talerstolen og sagde bl.a.: "På vegne af vores fortid, på vegne af vores nutid og på vegne af vores fælles fremtid, vil jeg gerne se hver eneste af jer i øjnene og sige det eneste rigtige. Undskyld.

Undskyld for den uret, der er gjort imod jer og jeres kære. For dem, der er her, for dem, der var, og for dem, der også følger efter. På vegne af Danmark, undskyld".

Også Poul Erik Rasmussen, formand for foreningen Godhavnsdrengene indtog talerstolen. Foto: Ole Tornbjerg.
Undskyld Ole Tornbjerg 2 S
Undskyld Ole Tornbjerg 5 774x457