En kold men smuk dag i Påsken åbnede museet sit nye tiltag "Poeten på Fattiggården", hvor forfatter Mikael Josephsen har skabt et nyt lag på forståelsen af de mennesker, som var på Fattiggården. 

Som led i åbningen læste Mikael Josephsen sine digte højt på en rundtur i de historiske rammer, mens Sarah Smed efterfølgende fortalte om den historiske viden museet har om disse ellers glemte skæbner.

Tak til alle som kom og lyttede med. Og husk, at alle nu kan læse de rørende digte i "Poeten på Fattiggården", så kom endelig på besøg.
Formidlingschef Sarah Smed fortalte om idéen bag projektet.
Jonas Bock Michelsen har været tilknyttet projektet og har bl.a. udviklet et undervisningsforløb, som museet snart lancerer.
De 10 digte er placeret stemningsfulde steder rundt på den gamle Fattiggård.
I Fattiggårdens gamle baderum stod tiden nærmest stille da Mikael Josephen læste sit digt højt om den anonyme, som bliver badet under tvang.

Foto: Morten Gaustad