Torsdag d. 28. februar havde vi besøg af et stort hold kommende konfirmander.

Museet har sammen med præst Bente Luise Toft fra Strib Kirke udviklet et undervisningsforløb til konfirmander, hvor de kommende konfirmander stifter bekendtskab med historierne om fem jævnaldrende børn og unge fra Fattiggårdens tid. Undervejs skal de unge mennesker fra nutiden forholde sig til, hvad de synes, er de vigtigste menneskelige værdier - og hvad der er de vigtigste værdier for dem helt personligt.

Det kommer der mange spændende samtaler ud af, som både gør unge og voksne klogere. For hvad er egentlig vigtigst i menneskelivet? Vi kan fortælle, at mange af konfirmanderne, der i går kom hele vejen fra Nr. Asmindrup, Nykøbing Sjælland og Lumsås for at teste forløbet, mente, at familie, kærlighed og venner var noget af det vigtigste - plus musik og skateboard.

Læs Fyns Amts Avis' dækning af dagen.

Link til materialet