De sidste mange uger har folkene fra Kurtzweil og Lystek sammen med museets Tekniske Afdeling og Jeppe Wichmann Rasmussen, museets udstillingsansvarlig, knoklet for at færdiggøre den nye, store udstilling "ANBRAGT" på Danmarks Forsorgsmuseum. Og I kan godt glæde jer!

Lørdag den 24. juni kl. 14.00-18.00 kan I se resultatet af to års arbejde. Helt ekstraordinært er der gratis adgang denne dag. OBS! Museet er lukket kl. 10-14.

 ”ANBRAGT” er to udstillinger – én til børn i alderen 8-12 år og én til unge og voksne. Med udgangspunkt i en række anbragte børns egne oplevelse fortæller vi om anbringelser på tværs af generationer. Kun de ved, hvordan det føles. I udstillingen kan I se personlige genstande og høre tidligere anbragtes rørende fortællinger. Undervejs har I mulighed for selv at tage stilling til forskellige dilemmaer – og se hvad andre gæster mener om det samme spørgsmål.