Det kan være svært at finde penge til kulturelle oplevelser med inflation og en varmeregning, der udgør en stor post på budgettet. Det er vigtigt for museet, at alle har mulighed for at besøge Fattiggården. Med Særlig Søndag gør vi det muligt at besøge Fattiggården den første søndag i måneden. Denne dag er det nemlig gratis for alle at besøge Nordens bedst bevarede fattiggård (større grupper er undtaget). Hele året rundt er der fri adgang for børn og unge (0-17 år).
Til Særlig Søndag er ofte frivillige, som arbejder i måtteværkstedet eller er i haven. Der står under de enkelte søndage, hvad der sker netop her. Fortæl gerne om Særlig Søndag til dem du kender og dem, hvor entréen kan være en barriere for et besøg.
Ret til ændringer forbeholdes.