I dag d. 10. april afholder vi Historiens Dag sammen med Svendborg GymnasiumSkolerne i Oure og Danmarks Jernbanemuseum - for femte gang! 

350 gymnasieelever får via 6 tematiske poster et indblik i den lokale historie. Temaerne strækker sig fra middelalderen til besættelsestiden og skal give eleverne en fælles referenceramme til den lokale historie. En rygsæk med viden om det sted de bor, læser og færdes. Hver klasse får eksperter i middelalder, besættelsestid, industrialisering, smugleri, søfart og velfærdshistorie og i den fremtidige undervisning kan de (forhåbentlig) koble den nære fortælling med den store historie. 

I ren befippelse over 350 opmærksomme elever i en propfyldt aula fik vi ikke taget billeder af dagens fælles stafetoplæg, så billedet er fra 2017, hvor Ulrik Vestergaard viser sit hoftrick frem: tænding af en sprængsnor fra 2. Verdenskrig - som indledning til byvandringen om besættelsestiden.

Tilmelding eller login til medlemsforeningen