Fra midten af august til midten af september stod der en sort container på det grønne aktivitetsområde ved Nyvej, midt i Ulbølle. Det var Svendborg Museums mobile udstillingscontainer, ”Den Sorte Boks”, der siden 2018 har turneret rundt i hele kommunen i sommerhalvåret og fortalt lokalhistorie om netop det sted, hvor den står. I sæsonen 2021 stod den først på Klosterplads i Svendborg og fortalte om udgravningen af 64 ”munkeskeletter” mm., så stod den ved Ollerup Brugs og fortalte om den store flygtningelejr i byen 1945-47. Derefter kunne man finde den på Centrumpladsen i Svendborg med en udstilling om amatørarkæologforeningen HARJAs arbejde i 50 år. Ulbølle blev årets fjerde placering, før sæsonen sluttede i Vejstrup med en udstilling om den grundtvigianske bevægelse, der i generationer delte landsby med omegn i to.

I alt besøgte 17.089 gæster Den Sorte Boks i 2021, og heraf besøgte 3.159 personer boksen, mens den stod i Ulbølle. Det er et imponerende tal; mere end 100 gæster om dagen i snit! Mange ulbøller havde da også besøgt boksen flere gange, fortalte de os. Gad vide, hvor mange gæster vi havde haft, hvis vi havde vist præcis den samme udstilling inde i Svendborg?

Vi havde besluttet, at vi med Ulbølle-udstillingen ville gå på jagt efter det særlige ved Ulbølle, og som museum søger vi jo svaret i historien og i de bevarede kulturminder. På Svendborg Museums magasiner er der relativt få genstande fra Ulbølle sogn, og de gav på ingen måde en idé om det særlige ved Ulbølle; svaret på det spørgsmål måtte vi finde andre steder. For som museum at gøre det bedre i fremtiden bad vi gæsterne på udstillingen om hjælp med opfordringen:

Hvad skal man kunne finde fra Ulbølle om 50 eller 100 år?
Hvad er så vigtigt for Ulbølle, at det skal på museum for at blive bevaret?

Gæsterne skulle skrive deres forslag ned på en ”manilla-seddel” og hænge den op med en knappenål i en tom montre. Det var der mere end 100 gæster, der faktisk gjorde i løbet af udstillingsperioden. Nogle af sedlerne var ”fis og ballade” og afslørede, at efterskolens elever også havde lagt vejen forbi boksen. Herligt! Og så var der tegninger lavet af småbørn, og der var forslag fra børn, der tydeligvis lige havde lært at skrive. Også herligt! Af de voksne ulbøller var der kun 9 forslag på ting, der reelt kunne blive til museumsgenstande: Dagbøger, mønter, ting fra Brugsen eller den gl. købmandsforretning i Fjellebroen. Et trykt ”Folkedonationsbevis” fra etableringen af Ulbølles Aktive Mødested, tænkte jeg, var et rigtig godt bud på god museumsgenstand fra Ulbølle; der kunne symboliserede landsbyens særlige landsbyfællesskab og iværksætterånd, som vi allerede fornemmede i de par dage, vi gik i Ulbølle og satte udstillingen op. Her hilser (næsten) alle på alle, og man afventer ikke, at kommunen gør noget; man kan selv, hvis vi hjælpes ad.

Langt de fleste manillasedler var ikke direkte svar på museets spørgsmål, men udtryk for ting og aktiviteter i Ulbølle, som folk syntes var værd at passe på. Og det er vel i grunden langt vigtigere, at alle folk reflekterer over,  hvad der bør bevares lokalt, end at museet indsamler nogle symbolske genstande?

Én foreslog alléen langs Nyvej og Fjellebrovej
4 foreslog Den røde Plads og de store 1. Maj-fester
5 mente, at jernbanens, mejeriets og landbrugets betydning burde mindes
2 foreslog Ulbølle Mølle
7 foreslog legepladsen, ”den bedste i DK”, med dens træfigurer, parcourbanen og bærhaven
6 foreslog Ulbølle skole, der blev til kollegieboliger og efterskole
2 nævner de mange håndværk, virksomheder og butikker, der var i Ulbølle
3 nævner Ulbølles hippier, kollektiverne og københavnertilflytterne
2 nævner forsamlingshuset og dets ”konge”, Bent Rasmussen
2 nævner Oluf, byens original, der før alle andre levede bæredygtigt
1 slår et slag for mindet om 100 års børneliv i Ulbølle
2 foreslår fodboldklubben og dens faciliteter
2 foreslår petanquebanen
2 foreslår de mange lokale foreninger

8 foreslår noget, vi på museet kalder ”immateriel kultur”, nemlig landsbysammenholdet, det aktive fællesskab (”om ydelse og nydelse”), ildsjælene, tolerancen, åbenheden, loyaliteten overfor Brugsen, kampen for natur og miljø, egenskaber, ”der i generationer har trykket aktive folk til byen i form af tilflyttere fra nær og fjern.

Kun 2 bidrag er decideret kritiske overfor udviklingen. Én skriver, at man skal mindes ”Ulbølles kæmpe forandring fra 1968 til i dag 2021. Ulbølle den gang var utrolig flot og pæn overalt. Kan i dag ikke kende byen mere. Mange tilflyttere er kommet hertil, som har en anden indstilling til, hvordan hus og have skal se ud”. Nej, skriver den anden: ”Ulbølle er ikke som da vi kom hertil”; der kunne godt være mere orden. Tæt på de 2 kritiske bidrag havde et barn hængt denne manilla-seddel op: ”det man skal huske er at det stadig er en god by”.

Tilsammen, tænker jeg, har de mange forslag på manilla-sedlerne givet et solidt fundament, ja nærmest en disposition, for den, der måtte have tid og evner til at skrive Ulbølles historie i de sidste 100 år. Og til slut: Kære Ulbølle-borgere. Tak for engagementet. Det var lærerigt for museet at have Den Sorte Boks stående hos jer en måneds tid.

Af Esben Hedegaard, museumschef for Svendborg Museum