Invitation til Årsmøde 2024

Vi håber at se mange medlemmer til Årsmøde mandag den 11. marts 2024 kl. 19.00 i Borgerforeningen. 

Bogbuffet erstatter Årbogen

I år udgiver Svendborg Museum ikke en Årbog. Til gengæld får du mulighed for at vælge op til to bøger fra den bogbuffet, vi har sammensat. Du vælger selv, om du vil vide mere om byens værfter på Frederiksø i bogen ”Stålsat” eller om du er nysgerrig på ”Søfartshistoriens Svendborg”. 

Du kan hente dine bøger i Museumsbutikken, så snart Danmarks Forsorgsmuseum åbner for sæsonen den 6. februar 2024. Museet har åbent tirsdag-søndag kl. 10-16. Det er også muligt at afhente bøger til Årsmødet den 11. marts 2024.

Arrangementer 2024

Foråret byder på forskellige rundvisninger på Danmarks Forsorgsmusem, byvandring og to guidede vandringer på Øhavsstien. Se de forskellige arrangementer her og læs om tilmelding mm. under det enkelte arrangement. 

Sejladser med VIKING

I 2024 tilbyder VIKINGs bådelaug i alt fire aftensejladser og to heldagsture. Sejladserne med VIKING er forbeholdt medlemmer af Museumsforeningen. Der er begrænset antal pladser pr. tur. Derfor fortsætter vi med lodtrækning om pladserne blandt de medlemmer, som er interesserede i sejladserne. På den måde får flest mulige medlemmer fornøjelsen af en sejltur med det smukke træskib.

Sådan gør du
Er du interesseret i en tur med VIKING, vælger du den sejlads, du gerne vil med på og tilmelder dig. Du må gerne vælge flere sejladser.

Maj
Aftensejlads med VIKING Fredag den 3. maj kl. 17.00-21.00

Aftensejlads med VIKING Torsdag den 23. maj kl. 17.00-21.00

Juni
Heldagstur med VIKING Lørdag den 8. juni kl. 9.30-17.00

Tilmelding skal ske senest 20. marts 2024. Herefter trækker vi lod blandt de tilmeldte, og de heldige får direkte besked senest 3. april. Hvis du bliver forhindret i at deltage, er det vigtigt, at du melder afbud, så en anden kan få oplevelsen.

I første runde gælder lodtrækningen de tre sejladser i maj og juni. Op til sommerferien åbner vi for lodtrækning om sejladserne i august.

Havnerundfarter med KAJA

Hver I ulige uger i juni, juli og august inviteres du som medlem på tur med natfærgen KAJA. På sejladsen oplever du Svendborg havn og by fra søsiden og vi tager ofte en tur til Troense. Ruten er op til skipper, deltagerne, vind og vejr.

Sejladsen varer ca. 1½ time med afgang kl. 17 fra Frederiksø. Der kan være 10 personer pr. sejlads. Som medlem kan du tage en ledsager med. Har du et barn med, så angiv barnets vægt eller alder, så vi kan finde den rette størrelse redningsvest.

Vi åbner for tilmelding til sejladserne i maj måned.  

Museumsforeningen

Det er sjovt og spændende at støtte museet. Og du får noget for din penge hos os. Vi kommer rundt omkring i hele Svendborg Kommune.  Husk at du altid kan tage en ledsager gratis med - og ved et husstandsmedlemskab; endda tre!

Bliv medlem af Museumsforeningen   

Museum Sydfyn og nye vedtægter

Fusionen mellem Svendborg Museum og Ærø Museum under navnet "Museum Sydfyn" er nu godkendt af Ærø Kommune, Slots- og Kulturstyrelsen og Kultur- og Fritidsudvalget i Svendborg Kommune. Så pr. 1. januar 2024 er Museum Sydfyn en realitet.

Det fusionerede museum vil have hovedadresse på Grubbemøllevej i Svendborg. Som gæst og bruger af museerne vil man dog fortsat møde Svendborg Museum, Danmarks Forsorgsmuseum og Ærø Museum under de navne og med hver deres profil og stærke lokale forankring, som vi kender i dag.

Nye vedtægter for Museumsforeningen
Fusionen betyder, at støtteforeningen for Svendborg Museum skal have nye vedtægter. De blev vedtaget på medlemsmødet den 5. oktober og kan ses her.

Støtteforeningen har to repræsentanter i bestyrelsen for Museum Sydfyn. På medlemsmødet blev Peter Bjerregaard Andersen og Ida Langkilde Lauridsen valgt. De øvrige valgte til støtteforeningens bestyrelse er Michael Mortensen, Julie Lindegaard og Jesper Thomassen. Ingen af de tre ønsker at genopstille til årsmødet, som afholdes i Guldsalen den 11. marts 2024.

Der var følgende ændringer i forhold til UDKAST TIL Vedtægter for Museum Sydfyns støtteforening Svendborg

§4: slettet til afvikling af årsmødet. Der er foretaget ændring i rækkefølgen på dagsorden idet punkt 1 og 2 har skiftet plads og lyder nu
1. Valg af dirigent.
2. Orientering om Museum Sydfyns drift og planer

§7: ordet ekstraordinær generalforsamling er erstattet af ekstraordinært årsmøde.

Indmeldelse

Der er flere måder, hvorpå du kan melde dig ind i Museumsforeningen. Du kan kigge forbi Museumsbutikken,  når museet har åbent. Det kan også ske ved et af museets arrangementer

Ved indmeldelse får du den nyeste årbog. 

Se dine medlemsoplysninger

Du kan se, hvilke data vi har stående i vores medlemsdatabase. Du skal bruge din e-mail-adresse og kode for at logge ind. Du kan ændre koden, når du er logget ind.

Får du ny adresse, bedes du opdatere dine medlemsoplysninger.

Se dine medlemsoplysninger

Betaling og opsigelse

Har du en PBS- eller Dankort-aftale ift. Museumsforeningen, opkræves dit kontingent automatisk hvert år i januar og fortsætter, indtil du vælger at opsige dette.

Opsigelse af dit medlemskab kan ske i butikken på Danmarks Forsorgsmuseum, tirsdag-søndag kl. 10-16. Du kan også  sende en mail til . Ved opsigelse af medlemskab modtager du en mail med kvittering for opsigelsen.

Som medlem får du og en ledsager:

  • Gratis adgang til udstillingerne på Danmarks Forsorgsmuseum og reduceret pris til Danmarks Forsorgsmuseums arrangementer
  • Gratis adgang eller en reduceret pris til Svendborg Museums arrangementer og foredrag
  • Du får gratis Svendborg Museums årbog (i 2024 er det en bogbuffet, hvorfra du kan vælge op til 2 bøger)
  • Havnerundfart med Kaja 
  • Sejltur med VIKING (1 sejlads pr. medlem pr. år - fordeles ved lodtrækning) 
  • 10% rabat på varer i butikken på Danmarks Forsorgsmuseum

Medlemskab i 2024 koster:

Enkelt person: 300 kr.
Husstand: 400 kr.
Stud./pensionist: 200 kr.

Nyhedsmail

Ønsker du at modtage nyheder og invitationer til arrangementer m.m. pr. mail opgiv venligst emailadresse.

Du kan også melde dig til nederst på hjemmesiden.

Kommende aktiviteter Forsorgsmuseet