ARKÆOLOGI, BYHISTORISK (Årbøgerne kan købes / læses på museet)

  • Analyse af indholdet af en "Balsamkrukke" fundet under udgravningerne i Svendborg. Hans Toftlund og Hans Bøye (1987, 30-39)
  • Boligmiljøer på byernes parceller, bl.a. lokumstønder. Henrik M. Jansen (1999, 61-71)
  • De arkæologiske undersøgelser på tomten Fruestræde 8 i Svendborg. Henrik M. Jansen (1985, 18-26)
  • Et nyt Bagergadefund. Undersøgelsen af middelalderbyens befæstning på grunden Bagergade 43. Jakob T. Christensen (1994, 37-40)
  • Et par middelalderlige spejle fra Møllergade i Svendborg. Jan Kock (1999, 54-60)
  • Flitterstads. Marie F. Klemmensen og Jakob Tue Christensen (1997, 52-56)
  • Fra Eidsborg til Svendborg - om handlen med brynestein i middelalderen. Siri Myrvoll (1985, 27-36)
  • Fra sund til by. Arkæologiske undersøgelser ved Brogade/Gåsetorvet i 1993. Jakob T. Christensen (1993, 36-47)
  • Formidling af arkæologiske undersøgelser fra dansk middelalder. Henrik M. Jansen (1995, 47-54)
  • Fruestræde 9 - en byarkæologisk undersøgelse. Jakob T. Christensen (1991, 45-48)
  • Nyt fra franciskanernes kirkegård i Svendborg. Datering af nogle kister af nåletræ. Thomas S. Bartholin og Henrik M. Jansen (1993, 48-57)
  • Rosenkranse fra Svendborg Franciskanerkirkegård. Henrik M. Jansen (1994, 41-46)
  • Sct. Nicolai kirkegård i Svendborg. Udgravning sommeren 1995. Martin Poulsen (1995, 18-28)
  • Skattefundet fra Møllergade i Svendborg (1885) - en hilsen fra Erik af Pommerns tid. Jørgen Steen Jensen (1991, 52-62)
  • Svantevit fra Svendborg. Henrik M. Jansen (1989, 65-71)
  • Svendborg franciskanerkloster - set i lyset af de arkæologiske undersøgelser 1975-80. En foreløbig oversigt. Henrik M. Jansen (1984, 24-43)
  • Svendborgs middelalderlige befæstning ved Gåsestræde. Hans Mikkelsen (1985, 37-46)
  • Tre Tårne. Otto Jonasen (1994, 47-51)
  • Under asfalten i Gerritsgade. Jakob T. Christensen (1991, 49-51)
  • Ørkild borgruin. Henrik M. Jansen (1995, 29-46)

 ARKÆOLOGI, FORHISTORISK  (Årbøgerne kan købes / læses på museet)
  • Elektronisk arkæologi. Per O. Thomsen (1999, 24-32)
  • En romersk kasserolle fra Ollerup, Fyn. Ulla Lund Hansen (1982, 25-30)
  • En bronzealdergrav ved Hesselager med værktøj til metalbearbejdning. Klavs Randsborg (1986, 8-11)
  • En 5000 år gammel dobbeltgrav fra Øster Skerninge. Per O. Thomsen (1984, 10-23)
  • Et par stenøkser fra Stågerup, Ollerup sogn. Klaus Ebbesen (1980, 5-12)
  • Fra jættestue til stordysse. En arkæologisk undersøgelse ved Gyllenmose på Tåsinge. Per O. Thomsen (1990, 8-17)
  • Højt oppe, langt væk fra mosen –om små lokaliteter fra maglemosekulturen. Lars Ewald Jensen (1999, 8-14)
  • Italien på Tåsinge - omkring en fibel fra 6. årh. f.Kr. Jytte Lavrsen og Klavs Randsborg (1981, 6-11)
  • Kong Hakons mønt fra Iholm - Harald Gormsøns efterfølger i Danmark. Bent Østergaard (1994, 27-36)
  • Margrethelund - en gravplads fra ældre jernalder ved Svendborg. Karsten Kjer Michaelsen (1988, 8-19)
  • ...men Vorherre hjalp til. Karsten Kjer Michaelsen (1998, 33-39)
  • Metalværksteder fra romersk jernalder i Kværndrup – en foreløbig præsentation. Per O. Thomsen (1998, 22-32)
  • Naturgas - et snit gennem Sydfyns oldtid. Per O. Thomsen (1985, 8-17)
  • Omkring to kobberøkser fra stenalderen. Klavs Randsborg (1979, 7-11)
  • Primitiv flint i Vejstrup Ådal - de første fynboer? Jørgen Holm (1987, 8-16)
  • På Cykeltur tilbage gennem jernalder, bronzealder og til bondestenalder. Aase Gyldion Andersen (1999, 15-23)
  • Tved - en boplads med hustomter fra ældre romersk jernalder. Per O. Thomsen (1982, 6-24)

ARKÆOLOGI, GUDME-LUNDEBORG   (Årbøgerne kan købes / læses på museet)
  • Botaniske undersøgelser ved Lundeborg I: En handelsplads fra 3. og 4. årh. David Robinson (1988, 31-41)
  • Broholmskatten - historien om et guldfund. Karsten Kjer Michaelsen og Per O. Thomsen (1991, (8-23)
  • Egelygård - en større sag. En foreløbig beretning om undersøgelsen af en romertidsgravplads ved Lundeborg. Karsten Kjer Michaelsen (1989, 36-45)
  • Elektronisk arkæologi. Per O. Thomsen (1999, 24-32)
  • En keramik-amulet fra Lundeborg? Ole Stilborg (1994, 19-21)
  • En kongsgård fra jernalderen. Karsten Kjer Michaelsen og Palle Ø. Sørensen (1993, 24-35)
  • En ny "runeindskrift" fra Broholmfundet. Morten Axboe (1992, 8-11)
  • En runesceatta fra Gudme II. Anne Pedersen (1997, 23-27)
  • Fra nutidens pløjelag til jernalderens samfund – stormænd og håndværkere i Gudme. Lars Jørgensen (1998, 8-21)
  • Gensyn med Gudme. Klavs Randsborg (1981, 12-20)
  • Glimt fra Lundeborg. Nis Hardt (1988, 20-30)
  • Godt skrot - en romersk statue i Gudme. Karsten Kjer Michaelsen (1994, 8-15)
  • Gudme - gudernes hjem? Per O. Thomsen (1992, 12-21)
  • Gudme II - en guldskat i hus! Peter Vang Petersen (1988, 42-51)
  • Gudme-Lundeborg-mødet den 30. oktober 1989 i Svendborg: Fredningernes rolle i Gudme, Kristian Kristiansen (1989, 63-64). Keramikteknologisk undersøgelse af keramik fra Sydøstfyn, Ole Stilborg (1989, 51-52). Orientering om knoglematerialet fra Lundeborg, Tove Hatting (1989, 47-51). Projekt Gudme sø, Ole Grøn. Romerske denarer i Danmark - aktuelle betragtninger, Svend Nielsen (1989, 52-53).
  • Gudmes første præstegård? - Lidt om en bopladsudgravning ved Gudme kirke. Karsten Kjer Michaelsen (1992, 22-33)
  • Jernalder og vinkultur. Karsten Kjer Michaelsen (1994, 16-18)
  • Jernbarrer fra Lundeborg – indikationer på germansk handel med råvarer. Per O. Thomsen (1997, 8-18)
  • Keramik på Lundeborg I. Ole Stilborg (1990, 35-41)
  • Kong Frodes guld. Nis Hardt (1990, 42-47)
  • Kultur og natur i Lundeborg fra sidste istid til Kristi fødsel. Per O. Thomsen (1993, 8-15)
  • Lundeborg - en foreløbig redegørelse efter 4 udgravningskampagner. Per O. Thomsen (1989, 8-35)
  • Lundeborg I. Havn og handelsplads fra 3. og 4. årh. e.Kr. Per O. Thomsen (1986, 12-52)
  • Løkkebjerg - endnu en romertidsgravplads fra Gudme-Lundeborg området. Karsten Kjer Michaelsen (1990, 18-34)
  • Mønter fra 8. og 9. årh. i Gudme. Per O. Thomsen (1994, 22-26)
  • Mønterne fra Lundeborg. Anne Kromann (1990, 48-58)
  • Nye skattefund. Karsten Kjer Michaelsen (1995, 8-17)
  • Pottemagerne fra Brudager. Ole Stilborg (1993, 16-23)
  • Sidste nyt fra Danmark på Fyn i jernalder og vikingetid. Henrik M. Jansen (1991, 29-44)
  • Thor? Nis Hardt og Karsten Kjer Michaelsen (1991, 26-28)
  • Tusindvis af stolpehuller – uafbrudt bebyggelse i Gudme fra 3. årh. e.Kr. til vikingetid. Karsten Kjer Michaelsen og Palle Østergaard Sørensen (1996, 8-20)
  • Tre kar fra Løkkebjerg. Ole Stilborg (1991, 24-35)
  • Undersøgelse af havn og handelsplads ved Lundeborg. En kort, foreløbig rapport fra undersøgelserne i 1987. Per O. Thomsen (1987, 17-29)

KIRKE, BYGNINGER  (Årbøgerne kan købes / læses på museet)
  • Af Bjerreby kirkes tragiske saga. Henrik M. Jansen (1992, 52-62)
  • De glemte klokker. Bendt Gammeltoft-Hansen (1983, 54-66)
  • Dendrokronologi og kunsthistorie - datering af et opstandelsesbillede fra Vor Frue kirke i Svendborg. Niels Bonde (1985, 53-59)
  • En håndværkers tro og tanker - om kalkmalerierne i Ørbæk kirke. Leif Søndergaard (1995, 55-65)
  • Gravminderegistrering. Nina Hoffmann (1992, 135-145)
  • Kains slægt (Sten fra Vor Frue kirke i Svendborg). Søren Nancke-Krogh (1982, 41-53)
  • Kirkeskibe i Svendborg provsti. Henning Thalund (1985, 68-75)
  • Klosterets klingende klenodie. Bendt Gammeltoft-Hansen (1996, 39-41)
  • Messehageler i Svendborg provsti. Anne-Grethe Thestrup (1991, 103-114)
  • Nedrivning af klosterkirken i Svendborg – og hvad der blev bevaret. Hans Krongaard Kristensen (1996, 21-38)
  • Om et par jernbundne kirkedøre på Sydfyn – hvad en præsteindberetning kan bruges til. Vivi Jensen (1997, 57-67)
  • Omkring en genfunden altertavle. Henrik M. Jansen (1985, 47-52)
  • Præsteboliger i Sct. Nicolai sogn. Otto Jonasen (1983, 67-72)
  • Restaurering og kopiering af en gravfane fra år 1702 i Gudbjerg kirke. Marianne Rasmussen (med bidrag af Ole Alkærsig og Henrik M. Jansen) (1989, 72-76)
  • Skårup Kirkelade. Jacob Tue Christensen og Kaare Lund Rasmussen (1999, 33-41)
  • Træskomaleren - En særpræget kunstner har 500-års jubilæum i Gudme kirke (1488-1988). Henrik M. Jansen (1988, 52-69)
  • Udgravningen af Skt. Anne kapel i Lørup, Ryslinge sogn. En preliminær rapport. Carsten Ljungkvist (1979, side 19-24)

KIRKE, AKTIVITETER (Årbøgerne kan købes / læses på museet)
  • Biskop Jacob Madsen og hans visitatsrejser 1588-1604. Jens Rasmussen (1994, 52-65)
  • Fra en landsbypræsts dagbog. Birgit Bremer (1981, 25-33)
  • Svendborg provstis fest i anledning af Odense Bispestols 1000 år. Villy Andersen (1988, 80-86)

ERHVERV, HÅNDVÆRK - INDUSTRI (Årbøgerne kan købes / læses på museet)
  • Cirkus Lange - en lærling på et Svendborg-støberi. Valdemar Jensen (1984, 70-94)
  • Fra smelteovn til kakkelovn. Emil Wennervald: Støbeprocessen ved Langes jernstøberi. Anne Melillo og Bodil Bruhn (1989, 87-93)
  • Møller i Svendborg købstad - en historisk oversigt. Otto Jonasen (1995, 66-87)
  • Teglværkerne ved Stenstrup issø. En historisk oversigt 1810-1920. Hans Nørgaard (1987, 54-68)

ERHVERV, HANDEL (Årbøgerne kan købes / læses på museet)
  • Svendborgs handel 1100-1600. Henrik M. Jansen (1997, 28-39)

ERHVERV, SKIBSBYGNING OG SKIBSVÆRFTER (Årbøgerne kan købes / læses på museet)
  • Beviset fundet! Afgørende ny viden om træskibets konstruktionshistorie. Erik Møller Nielsen (1990, 89-107)
  • "Jacobsens Plads" - træk af et Troenseværfts historie. Morten Hahn-Pedersen (1984, 52-69)
  • 90 år på en ø – om A/S Svendborg Værft. Erik Møller Nielsen (1997, 98-145)
  • Hansen, Hansen & Hansen - som skibsbyggernes øjemål og konstruktionstegningens fremkomst ved Svendborg Sund. Anders Monrad Møller (1987, 40-53)
  • "Og dit navn skal være". Henning Thalund (1993, 74-79)
  • Registrering og opmåling af fartøjer i det Sydfynske Øhav. Morten Gøthche (1989, 127-143)
  • Sejl- og sejlskibstyper. Søfartssamlingerne i Troense (med tegninger af Palle Stenbock). Erik Møller Nielsen (1989, 113-126)
  • Skibstømrer på Ring Andersens Værft 1941-1951. - et efterspil til sejlskibstiden. Kaj Nykjær Jensen (1999, 80-99)

ERHVERV, FISKERI - SKIBSFART (Årbøgerne kan købes / læses på museet)
  • "Ella Eff" - skibet med et hul i bunden. Henning Thalund (1992, 102-107)
  • En sømands beretning. F. Holm-Pedersen (1982, 35-46)
  • Fra "slaveskib" til pæreskude - en troensejagts lange og omskiftelige skæbne. Benno Blæsild (1992, 63-72)
  • "Hvalfisken" - historien om et gammelt skib. Henning Thalund (1991, 96-102)
  • Med kul, kaffe og saltede huder i lasten. Steen Ousager (1986, 72-85)
  • Miner, bomber og petroleum - den sydfynske skibsfart under 1. verdenskrig 1914-18. Benno Blæsild (1993, 80-99)
  • M/S "Milla" i briket- og kulfarten på Østersøen omkring 1950 – episoder fra kaptajn Kurt Kaysens start på sølivet (1998, 101-109)
  • "Og dit navn skal være". Henning Thalund (1993, 74-79)Skibe og skæbner fra Svendborgsund 1939-45. Morten Hahn-Pedersen (1985, 76-97)
  • Registrering og opmåling af fartøjer i det Sydfynske Øhav. Morten Gøthche (1989, 127-143)
  • Sejl- og sejlskibstyper. Søfartssamlingerne i Troense (med tegninger af Palle Stenbock). Erik Møller Nielsen (1989, 113-126)
  • Skibsfarten fra Svendborg og omegn - en læserbrevsfejde fra 1899. Henrik M. Jansen (1992, 73-101)
  • Skipperflækken Troense 1770-1920. Morten Hahn-Pedersen (1986, 92-103)
  • Skonnerten som arbejdsplads anno 1924-25. Karl Johan Fauerskous erindringer om sin tid om bord på de to Thurø skonnerter "Erhardt" og "Britannia". Benno Blæsild (1988, 94-98)
  • "-stadig intet nyt om det savnede skib "Hanne S" –". Henning Thalund (1999, 72-79)
  • Svendborg-matadoren fra Thurø. Hakon Brønnum (1986, 113-126)
  • Søfarts- og kulturrelationer mellem Sydfyn og Grønland gennem tiderne. Benno Blæsild (1995, 115-135)
  • Sømandskoneprojektet. Sømandskonernes livsvilkår på Thurø i sejlskibstiden. Lene Jørgensen (1985, 104-112)
  • "Så til søs". Svendborgskibet "Johanna Dorothea Quists" forlis i Kanalen 1801. Otto Jonasen (1979, 29-38)
  • Thurø i 20'erne - et dansk søfartscenters storhed og fald. Benno Blæsild (1994, 84-97)
  • Toldkrydsjagt nr. XVI - nu "Viking" - jagt af Svendborg. Henrik M. Jansen (1980, 52-64)
  • Vindeby-Svendborg overfarten. Fra sejl til beton. Erik Møller Nielsen (1991, 115-136)

DAGLIGLIV, LEVEVIS (Årbøgerne kan købes / læses på museet)
  • Beretning om spøgelset i Controlleurens Hus i Svendborg. Birgit Bremer (1979, 25-28)
  • Boligmiljøer på byernes parceller, bl.a. lokumstønder. Henrik M. Jansen (1999, 61-71)
  • Dagligliv i Fruestræde. Birgit Bremer (1989, 83-89)
  • Dampkøkkener i Danmark. Jerry Meyer (1999, 100-111)
  • De Baagøeske kjoler. Elly Kølln (1993, 58-67)
  • Egebjerg Mølle. Otto Jonasen (1984, 44-51)
  • En begravelse på Drejø. Otto Jonasen (1985, 60-67)
  • Endnu en gang Pjentemølleren - samt nogle andre. Otto Jonasen (1993, 68-73)
  • Et par middelalderlige spejle fra Møllergade i Svendborg. Jan Kock (1999, 54-60)
  • Flitterstads. Marie F. Klemmensen og Jakob Tue Christensen (1997, 52-56)
  • Fotografi og fotografer i Svendborg 1845-1914. Jerzy Jakobsfeld (1982, 50-74)
  • Fra Køge Bugt til Valdemars Slot på Tåsinge. Omkring en korrespondance mellem Christian V og Niels Juel. Henrik M. Jansen og Otto Jonasen (1988, 70-79)
  • Gildernes religiøse rolle i det middelalderlige Svendborg – om en genfunden liste over altre i Sct. Nicolai og Vor Frue. Lars Bisgaard (1996, 42-63)
  • Historie i en regnskabsbog. Om en svendborger fra Chr. V's dage: Jacob Jensen Samsing 1640-1709, hattemager og procurator. Otto Jonasen (1980, 13-25)
  • Hringvald – Guldkongen i Gudme. Bent Østergaard (1997, 19-22)
  • Hvorfor en blonde? Maja Jørgensens kjoler fra århundredeskiftet. Elly Kølln (1991, 137-141)
  • Kristentøj, dåben og dåbsskikke. Elly Kølln (1997, 68-74)
  • Krigen 1864 set fra Sydfyn. Johannes Nielsen (1989, 102-106)
  • Lægevæsenets udvikling i Svendborg. Ib Freuchen (1994, 73-83)
  • Middelaldertekstilerne fra Svendborg. Lise Bender Jørgensen (1979, 12-18)
  • Modstandsbevægelsen i Svendborg - en skitse. Henrik M. Jansen (1994, 98-114)
  • Også dengang! Otto Jonasen (1982, 31-34)
  • Rokokodragter i Svendborg & Omegns Museum. Elly Kølln (1989, 77-82)
  • Sct. Jørgensgårde i Danmark. Henrik M. Jansen (1999, 42-53)
  • Spredte erindringer fra besættelsen i Svendborg – Frøslev – Neuengamme. Christian Stærmose (1996, 94-129)
  • Svendborg i året 1864. Ida Larsen (1989, 107-112)
  • Tandpleje gennem tiderne. Kommunal tandpleje 1876-1956. Else Svensson (1992, 150-157)
  • Tidsmålere og urmagere i Svendborg og omegn. Jens Lampe (1981, 34-51)
  • Ting- og arresthuset fylder 100 år. Birgit Bremer (1980, 40-51)
  • Tåsinge Birks 1. tingbog 1658-1662. A. Lolk (1981, 21-24)

LEVNEDSBESKRIVELSER  (Årbøgerne kan købes / læses på museet)
  • Biskop Jacob Madsen og hans visitatsrejser 1588-1604. Jens Rasmussen (1994, 52-65)
  • Christiansminde og familien Weber. Birgit Bremer (1983, 73-83)
  • Fra Dallund til Hesselagergård – omkring slægten Blixen-Finecke på Fyn. Henrik M. Jansen (1998, 56-73)
  • H. C. Andersen i Svendborg i 1830 og i 1836. Niels Oxenvad (1991, 84-95)
  • Nicolaus Helvaderus og Svendborg. Otto Jonasen (1991, 69-73)

KUNST OG KUNSTNERE  (Årbøgerne kan købes / læses på museet)
  • Billedhuggeren Kai Nielsen og Svendborg - Et sørgeligt tilbageblik i anledning af 50 året for oprettelsen af det midlertidige Kai Nielsen museum. Henrik M. Jansen (1990, 113-122)
  • Ferdinand Richardt og Sydfyn. Melinda Young Stuart (1994, 66-72)
  • Portrætter som håndværk - på sporet af en svendborgensisk maler. Benno Blæsild (1989, 90-101)
  • Skibet i kunsten - skibsportrætter og skipperkultur før 1850. Benno Blæsild (1990, 77-88)
  • Springende vand – om tre havfruefontæner af Niels Hansen Jacobsen – og en krølle om J. F. Willumsens udkast til et springvand i Svendborg. Teresa Nielsen (1997, 80-92)
  • Træskomaleren - En særpræget kunstner har 500-års jubilæum i Gudme kirke (1488-1988). Henrik M. Jansen (1988, 52-69)
  • Vægmalerierne i Hjortesalen på Hesselagergård. Isabelle Mitka og Mette K. Jensen (1990, 69-76)

LOKALITETER, BY- og BYGNINGSSTRUKTUR (Årbøgerne kan købes / læses på museet)
  • Anne Hvides Gård. Ove Marcussen (1980, 26-39)
  • Det ældste Valdemars Slot. Henrik M. Jansen (1996, 64-79)
  • Fichs Gaard - Svendborghuset i Den gamle By. Bue Beck (1995, 88-107)
  • Henrich Rasmussen Fich 1718-1802. Bygherre til Møllergade 60, Svendborg. Gunner Rasmussen (1991, 74-83)
  • Ovinehøj – og andet. Otto Jonasen (1996, 92-93)
  • Svendborg i en byplanhistorisk sammenhæng. Jørgen Elsøe Jensen (1990, 59-68)
  • Svendborg nord "Uden for Møllergades Port". Otto Jonasen (1986, 86-91)
  • Ting- og arresthuset fylder 100 år. Birgit Bremer (1980, 40-51)
  • Valdemar Slots hemmeligheder. Jakob Tue Christensen (1998, 45-55)
  • Vand i stride strømme – Svendborgs ældste vandforsyning. Jakob Tue Christensen (1997, 40-51)

LOKALITETER, HISTORISKE STEDER  (Årbøgerne kan købes / læses på museet)
  • Egebjerg Mølle. Otto Jonasen (1984, 44-51)
  • Hvor gammel er Ambrosius-egen? Thomas Bartholin og Henrik M. Jansen (1997, 75-79)
  • Stationsbyer ved den sydlige del af Svendborgbanen. Kirsten Helle Pedersen (1981, 52-63)
  • Tre Tårne. Otto Jonasen (1994, 47-51)
  • Vresen - det fynske Atlantis. Poul Henrik Harritz (1995, 136-147)
  • Ørkild borgruin. Henrik M. Jansen (1995, 29-46)

Kildesamling

I kildesamlingen kan du dykke dybere ned i historien og finde kilder til de emner, der interesserer dig. Til temaerne medfølger læsespørgsmål, der kan tjene som inspiration.

www.svendborghistorie.dk kan du læse artikler om livet i byen, markante personligheder og se billeder fra den gamle by.

Skal du arbejde med nedenstående kilder i undervisningen i folkeskole eller gymnasium, kan du bruge Rigsarkivets "Den lille Guldbog om Kildekritik". 

Middelalder

Første gang vi hører om Svendborg er i morgenbrevet fra 1229. Det ældste kort over Svendborg er fra 1670 og lavet af en kortmager ved navn Resen. Det er oplagt at sammenligne det med et kort fra i dag. Den ældste bevarede bylov fra Svendborg er fra 1572.

pdfHent den fulde version her og
pdflæsespørgsmålene her

Byudvikling

På bykort kan man følge Svendborg udvikle sig og det er oplagt at sammenligne kortene over tid evt. med et blik på nutidens Svendborg via Google Maps.
Se ovenstående kort: Resens kort fra 1670, Peter Steffens kort fra 1798, et bykort fra 1804, et bykort fra 1819, et bykort med signaturforklaring fra 1903 og et kort fra 1925.

 

Søfart

Svendborg har været et sejlskibsmekka sidst i 1800-tallet med op til 300 hjemmehørende skibe.

I 1899 debatterede Peter Mærsk Møller og Skibsbygger Ring-Andersen om sejlskibe af træ var uddøende. Det satte sindene i kog.

pdfHent debatten og pdfde tilhørende læsespørgsmål.

Industrialisering

Industrialiseringen af Svendborg tog fart sidst i 1800-tallet fx med etablering af jernstøberier.

pdfHent en erindring fra Lange og Co’s jernstøberi, pdffra Halbergs tobaksfabrik pdf læsespørgsmålene og pdfse via kort, hvordan virksomhederne i Svendborg fra 1860 til 1970 har flyttet rundt i byen.

Foredrag

Musueet ansatte holder gerne foredrag. Nedenfor kan du se en række eksempler på afholdte foredrag. Kontakt os venligst for en eventuel aftale.

Svendborg i middelalderen

Svendborg søfartshistorie

Svendborgs søfartshistorie

Svendborg søfartshistorie

Smuglernes paradis

Svendborg Havn

Kulturarven i Kommunen

Kulturarven i Kommunen

Svendborg søfartshistorie

Den klamme by

Gudme og Lundeborg. En fynsk stormagt i 2. -7. årh. e.Kr.

Kammerherre N.F.B. Sehesteds Oldsagssamling på Broholm

Øhavets historie

Øhavets historie

Byvandringer

Svendborg i middelalderen

Svendborg i middelalderen

På byvandringen bevæger vi os inden for middelaldervoldene og besøger kirker, klostre, byporte og voldanlæg og kommer tæt på middelalderbyen og dens beboere. 

Søfartshistorie

Svendborg søfartshistorie

På byvandringen kommer I tæt på søfartsbyen Svendborg, et af de største danske søfartssamfund både før og nu.
Vi besøger bl.a. værfter, rederier, søfartsskoler og – selvfølgelig – Danmarks bedst bevarede erhvervshavn: Svendborg havn. 

Svendborg besat

Svendborg besat

Fra 9. april 1940 til 5. maj 1945 var Svendborg besat af tyskerne. Gå med på en runde, der byder på clearingdrab, modstandskamp og dagligliv.

Billedet er fra d. 18.3.1945, hvor Skattergade 11 blev spængt af det tyske sikkerhedspoliti.

Link til undervisningsmaterialet

Svendborg i middelalderen

Ørkild Voldsted

På turen fortælles historien om det imponerende kongelige byggeri fra middelalderen. Bygherren er kong Valdemar den Store (1157-1182), der påbegynder byggeriet efter han er blevet enekonge i 1157. Han bygger borgen dels for at manifestere sin magt og dels som værn mod Venderne, der hærger de syddanske kyster. Læs mere ..

Kontakt os, hvis du har særlige ønsker

Formidling

På Svendborg Museum formidler vi Svendborg og omegns historie på mange forskellige måder. Fælles er, at vi med udgangspunkt i lokalhistorien kan se det store i det små, det globale i det lokale. Med det rigtige greb kan Svendborg blive et vindue til verden. 

Gennem kildemateriale, undervisning, byvandringer og udstillinger kan du komme nærmere på dit lokalområdes historie. Vi afstemmer altid efter behov og vores erfarne formidlere søger dialogen.

Mangler du kilder til et specifikt emne? Så spørg på arkiverne eller museet om hjælp eller besøg vores kildesamling.

Skal du arbejde med kilder i undervisningen i folkeskole eller gymnasium, kan du bruge Rigsarkivets Guldbog om Kildekritik. Den kan hentes her.