Brug museet som undskyldning for at tage mere på værtshus! På Svendborg Museums værtshusturné kan du drikke en håndbajer og høre om Svendborgs Kloster på Klosterstuen, Svendborgsund på Svendborgsund, Den Røde Musik på Heidis Bierbar og Svendborg som Korsbæk i MatadorstuenBørsen.

Svendborg er blevet kaldt for en mikrometropol, Danmarks mindste storby og den rødeste plet på Danmarkskortet. I foredraget fortæller stud.mag. Jonas Søgård Nielsen om sit speciale om det røde Svendborg og den historiske baggrund for nutidens sprælske kulturliv i Svendborg. Det sker på Heidis Bierbar, det tidligere Kloster Moster.

Mødested: Heidis Bierbar, Klosterplads 6, 5700 Svendborg 

Deltagelse: 50 kr. Gratis for medlemmer af museumsforeningen.

Begrænset antal deltagere.

Billetter kan købes/udstedes online i webbutikken - eller i museumsbutikken, som har åbent fra 13. februar tirsdag-søndag 10-16.

Hvem - hvad - hvor?

Hvem kan deltage?
Hvis der ikke står andet, kan alle deltage.
OBS på, at flere af arrangementerne kræver tilmelding.
Sejlturene med KAJA og VIKING er for medlemmer af museumsforeningen.
Sejlturene med  HJORTØ er alene for medlemmer af HJORTØs Venner.

Hvad koster det?

De fleste foredrag og vandringer koster  50 kr.
De fleste af disse tilbud er gratis for medlemmer af museumsforeningen.
Enkelte arrangementer er dyrere eller helt gratis.
Se derfor pris ved det enkelte arrangement. 
På Danmarks Forsorgsmuseum er der entré.
Se priser og rabatter her

Hvor foregår det?
Arrangementerne foregår dels på Forsorgsmuseet, som har til huse i den gamle Fattiggård, Grubbemøllevej 13, dels ude i byrummet, på landet eller på havet.
OBS på, at nogle af aktiviteterne er lavet i samarbejde med andre, hvorfor de kan foregå på f.eks. Kammerateriet, Café WØ, Svendborg Bibliotek eller M/S Helge.