Eksklusivt tilbud til medlemmer af museumsforeningen

I århundreder har man drømt om Kina, det store land på den anden side af jorden, og eksotiske varer som silke, te og porcelæn tiltrak os. Men Kina var et lukket land og handlen skete på kejseren af Kinas præmisser. Kun i de udvalgte handelsstationer måtte der handles , ingen måtte komme ind i landet.

I midten af 1800-tallet, hvor englænderne beherskede verdenshavene, ville de ikke længere finde sig i den behandling af kineserne, og de indledte de såkaldte opiumskrige, der endte med, at det nu var englænderne, der bestemte, at Kina skulle åbnes op for handel. Det medførte, at søfartsnationer som Danmark fik rig mulighed for handel og transport per skib.

I udstillingen vises der et bredt udvalg af kinesiske porcelænsvarer og silke fra 1700-tallet, ligesom de souvenirs søfolkene tog med hjem i 1800-tallet. Mange af disse genstande er udlånt af Svendborg Museum. De glæder sig på Odense Bys Museer til at vise os udstillingen.

Deltagelse: Alene for medlemmer af museumsforeningen (plus evt. ledsager), og det er gratis. Begrænsede pladser.

Mødested:  Møntergården, Møntestræde 1, 5000 Odense C.

Tilmelding:  eller 62 21 02 61 - oplys medlemsnummer og emailadresse. 



Hvem - hvad - hvor?

Hvem kan deltage?
Hvis der ikke står andet, kan alle deltage.
OBS på, at flere af arrangementerne kræver tilmelding.
Sejlturene med KAJA, VIKING og PINGVINEN er for medlemmer af museumsforeningen.
Sejlturene med  HJORTØ er alene for medlemmer af HJORTØs Venner.

Hvad koster det?

De fleste foredrag og vandringer koster  50 kr.
De fleste af disse tilbud er gratis for medlemmer af museumsforeningen.
Enkelte arrangementer er dyrere eller helt gratis.
Se derfor pris ved det enkelte arrangement. 
På Danmarks Forsorgsmuseum er der entré.
Se priser og rabatter her

Hvor foregår det?
Arrangementerne foregår dels på Forsorgsmuseet, som har til huse i den gamle Fattiggård, Grubbemøllevej 13, dels ude i byrummet, på landet eller på havet.
OBS på, at nogle af aktiviteterne er lavet i samarbejde med andre, hvorfor de kan foregå på f.eks. BaggårdTeatret, et værtshus, Svendborg Bibliotek eller M/S Helge, og at det kan være andre, der står for billetsalget.