Aftenen starter med rundvisning på værftet, der en tidslomme uden lige og samtidig en levende virksomhed. Herefter dykker vi ned i lastrummet på Caroline S, hvor vi skal smovse skipperlabskovs og indtage et uddrag af ungdomsklassikeren Peder Most.

“En stille sommeraften i juni måned lå en lille tjæret skibsjolle på Svendborg Sund og drev med strømmen så sagtelig udefter. To drenge sad i jollen og pilkede.” – Walter Christmas, Peder Most.

Mødested: Frederiksøen

OBS: Billetten er inkl. en lækker madkurv inspireret af aftenens tema.

Medvirkende: Museumsinspektør Nils Valdersdorf Jensen og skuespiller Signe Mannov

Køb billet til en ualmindelig maritim aften på Baggårdteatrets hjemmeside.


Hvem - hvad - hvor?

Hvem kan deltage?
Hvis der ikke står andet, kan alle deltage.
OBS på, at flere af arrangementerne kræver tilmelding.
Sejlturene med KAJA, VIKING og PINGVINEN er for medlemmer af museumsforeningen.
Sejlturene med  HJORTØ er alene for medlemmer af HJORTØs Venner.

Hvad koster det?

De fleste foredrag og vandringer koster  50 kr.
De fleste af disse tilbud er gratis for medlemmer af museumsforeningen.
Enkelte arrangementer er dyrere eller helt gratis.
Se derfor pris ved det enkelte arrangement. 
På Danmarks Forsorgsmuseum er der entré.
Se priser og rabatter her

Hvor foregår det?
Arrangementerne foregår dels på Forsorgsmuseet, som har til huse i den gamle Fattiggård, Grubbemøllevej 13, dels ude i byrummet, på landet eller på havet.
OBS på, at nogle af aktiviteterne er lavet i samarbejde med andre, hvorfor de kan foregå på f.eks. BaggårdTeatret, et værtshus, Svendborg Bibliotek eller M/S Helge, og at det kan være andre, der står for billetsalget.