Særlig Søndag på Fattiggården

Det er vigtigt for os, at alle har mulighed for at besøge Fattiggården. Med Særlig Søndag gør vi det muligt at besøge Fattiggården den første søndag i måneden. Denne dag er det nemlig gratis for alle at besøge museet (større grupper er undtaget). Hele året rundt er der fri adgang for børn og unge (0-17 år). I december har julestemningen fundet vej til den gamle Fattiggård. Der er pyntet op med adventskrans, kravlenisser, engle og gran, og juletræet står klar. I kan også få en snak med Henriette. Hun er formidler på Danmarks Forsorgsmuseum og Hus Forbi-sælger. Henriette fortæller gerne om, hvordan livet som socialt udsat var før og i dag. 

Fortæl gerne om Særlig Søndag til dem du kender og dem, hvor entréen kan være en barriere for et besøg. Særlig Søndag finder sted den første søndag i måneden.

Ret til ændringer forbeholdes.

Arrangement oversigt

Startdato søndag 03. 12. 2023 10:00
Slutdato søndag 03. 12. 2023 16:00
Det foregår Danmarks Forsorgsmuseum

Hvem - hvad - hvor?

Hvem kan deltage?
Hvis der ikke står andet, kan alle deltage.
OBS på, at flere af arrangementerne kræver tilmelding.
Sejlturene med KAJA, VIKING og PINGVINEN er for medlemmer af museumsforeningen.
Sejlturene med  HJORTØ er alene for medlemmer af HJORTØs Venner.

Hvad koster det?

De fleste foredrag og vandringer koster  50 kr.
De fleste af disse tilbud er gratis for medlemmer af museumsforeningen.
Enkelte arrangementer er dyrere eller helt gratis.
Se derfor pris ved det enkelte arrangement. 
På Danmarks Forsorgsmuseum er der entré.
Se priser og rabatter her

Hvor foregår det?
Arrangementerne foregår dels på Forsorgsmuseet, som har til huse i den gamle Fattiggård, Grubbemøllevej 13, dels ude i byrummet, på landet eller på havet.
OBS på, at nogle af aktiviteterne er lavet i samarbejde med andre, hvorfor de kan foregå på f.eks. BaggårdTeatret, et værtshus, Svendborg Bibliotek eller M/S Helge, og at det kan være andre, der står for billetsalget.