Gå med en af museets formidlere på en rundvisning og høre historier om livet bag de høje pigtrådsklædte mure - om bl.a. lusekassen, fuldebrummen og selvfølgelig om de mennesker, der i tidens løb har boet på Fattiggården. 
Læs mere om nogle af de mange skæbner, der har boet på Fattiggården. 

Man kan også gå på opdagelse i spændende gamle bygninger og opleve historier formidlet i app’en ”Flugten fra Fattigdommen” (målgruppe: familier) eller løse børneopgaven ”Find Fattiggårdens børn” (målgruppe: 8-12 år).

Aktiviteterne kræver ingen tilmelding og er gratis, når entréen er betalt.


På Danmarks Forsorgsmuseum i Nordens bedst bevarede Fattiggård er der åbne døre ind til dele af vores samfunds historie, som ellers har været skjult bag mure, pigtråd og tabuer. Her fortælles de fattiges, de fysisk eller psykisk syges, de hjemløses, de ensommes, de udstødtes og de forældreløses historier.

Et besøg på Fattiggården er et museumsbesøg, der sætter både tanker og samtaler i gang.


Entré: Voksne 50 kr.
Pens./stud: 40 kr.
Børn 0-18 år: Gratis

Hvem - hvad - hvor?

Hvem kan deltage?
Hvis der ikke står andet, kan alle deltage.
OBS på, at flere af arrangementerne kræver tilmelding.
Sejlturene med KAJA og VIKING er for medlemmer af museumsforeningen.
Sejlturene med  HJORTØ er alene for medlemmer af HJORTØs Venner.

Hvad koster det?

De fleste foredrag og vandringer koster  50 kr.
De fleste af disse tilbud er gratis for medlemmer af museumsforeningen.
Enkelte arrangementer er dyrere eller helt gratis.
Se derfor pris ved det enkelte arrangement. 
På Danmarks Forsorgsmuseum er der entré.
Se priser og rabatter her

Hvor foregår det?
Arrangementerne foregår dels på Forsorgsmuseet, som har til huse i den gamle Fattiggård, Grubbemøllevej 13, dels ude i byrummet, på landet eller på havet.
OBS på, at nogle af aktiviteterne er lavet i samarbejde med andre, hvorfor de kan foregå på f.eks. Kammerateriet, Café WØ, Svendborg Bibliotek eller M/S Helge.