Bogreception for Omvæltningernes tid
Torsdag den 20. marts kl. 16.00
Vær med, når vi fejrer udgivelsen af Nils Valdersdorf Jensens nye bog “Omvæltningernes tid”.
I bogen udfoldes en af Svendborgs helt store historier om familien Mærsk Møller og kampen om dampskibene i søfartsbyen Svendborg. Trods massiv modstand grundlagde familien Mærsk Møller to dampskibsselskaber, og de næste mange år udfoldede der sig en dramatisk kamp om teknologi, tradition og fornyelse. Bogen er baseret på helt nye kilder fra bl.a. Esplanadens arkiver.
Bogen udkommer på Gads Forlag torsdag den 20. marts og samme eftermiddag kl. 16.00 inviterer Svendborg Museum og Gads Forlag til bogreception på SIMAC.
Eftermiddagen starter med en introduktion ved Jeppe Nevers, professor ved Institut for Kultur- og Sprogvidenskaber, SDU. Derefter præsenterer Nils Valdersdorf Jensen, ph.d., historiker og afdelingsleder ved Svendborg Museum, “Omvæltningernes tid”. Herefter er der fri leg, og Gads Forlag og Svendborg Museum byder på forfriskninger.
Det er muligt at købe “Omvæltningernes tid” på dagen med 25% rabat.
Alle er velkomne. Tilmelding er ikke nødvendig. Bogreceptionen afholdes i “Stillehavet”, SIMAC, Nordre Havnevej 4, 5700 Svendborg.
Ret til ændringer forbeholdes.
Torsdag den 20. marts kl. 16.00
Alle er velkomne.
Mødested: “Stillehavet”, SIMAC, Nordre Havnevej 4, 5700 Svendborg
Tilmelding er ikke nødvendig.