Guide for amatørarkæologer

Detektorsøgning – en kort introduktion

Hvis du har købt en metaldetektor og er utålmodig med at komme i gang med at svinge den på markerne, er det en god idé at bruge et par minutter på at læse denne introduktion først. Så undgår du mange problemer bagefter.

Dokumentation

Dokumentation er alfa og omega ved detektorafsøgning, og det er derfor vigtigt, at du ikke kun medbringer en detektor, en graveske og fundposer ved afsøgningen, men også en håndholdt GPS eller smartphone med app’en ”Mit fund” til indmåling af fundene. Uden oplysninger om det præcise fundsted, mister genstandene meget af deres værdi som arkæologisk kildemateriale. Så: kort fortalt, koordinater på alt. Hvis du har håndholdt GPS, finder du vejledning til indstilling her.

Alle hjemtagne fund anbringes i separate poser, og i hver fundpose lægges en lille fundseddel med koordinater på fundstedet mv. Fundsedlen udfyldes altid med blyant (som er mere holdbart end tusch og kuglepen), og der skal IKKE skrives på fundposen. For- og bagside til fundseddel finder du her. (Indstil evt. printeren til at skrive ud på begge sider, så du kun får én fundseddel at skulle holde styr på).

Hvad skal registreres - og hvad skal ikke?

Et grundprincip er, at alle metalfund er væsentlige kulturhistoriske genstande - og dermed potentielt danefæ - indtil det modsatte er bevist. Derfor er det afgørende at alt, hvad der fjernes fra marken, skal dokumenteres ved indmåling.

Der er dog nogle undtagelser. Følgende ting kan hjemtages uden dokumentation: Patronhylstre, sølvpapir, genstande med plast og gummi, aluminium, genstande med maling eller moderne påskrift eller med gevind. Det er god skik at medbringe en spand eller lignende, hvor man samler affaldet og efterfølgende bortskaffer dette.

Alle andre metalgenstande, der fjernes fra marken, skal måles ind med GPS; det gælder ikke kun fibler, beslag og mønter, MEN også smelteklumper, barrer, ubestemmelige stykker metal mv. Alternativt skal de efterlades på fundstedet - også selv om det betyder, at man kan risikere at skulle grave den samme genstand op igen.

Flintgenstande hjemtages efter indmåling, hvis der er tale om f.eks. økser eller fragmenter heraf, fladehuggede redskaber, karakteristiske skrabere mv. Afslag, ukarakteristiske blokke o.lign. efterlades på fundstedet og måles ikke ind. Museet vil gerne registrere genstandene, men hvis finder vil beholde dem, kan de afhentes efter fotografering på museet.

Lerkarskår: Karakteristiske skår (hanke, rande, stykker med ornamentik) hjemtages efter indmåling. Øvrige skår efterlades på fundstedet uden dokumentation - det gælder også glaseret keramik.

Mønter: Alle mønter fra oldtid og middelalder måles ind og indleveres til museet til danefævurdering. Mønter fra tiden efter 1536 indmåles, hvis de opfylder de kriterier, der er beskrevet i Nationalmuseets danefævejledning. Hvis man er det mindste i tvivl, eller hvis man finder flere mønter inden for et begrænset område, måles de altid ind, også selv om de ikke er ældre end f.eks. 1875 (de kan være rester af en "skat")! Hvis museet efter afrensning vurderer, at der ikke er tale om danefæ-mønter, kan de efter ønske afhentes af finder.

Afrapportering til museet

Det er vigtigt, at museet modtager data om fundene og meget gerne en kort rapport om iagttagelser, som er gjort under afsøgningen. Det er hensigtsmæssigt at afrapportere afsøgningen på hver enkelt mark for sig, og det gøres lettest i et xlsxFundskema. Brug skemaerne som en "tjekliste", så får du stillet de rigtige spørgsmål og givet de mest uddybende svar. Rapporter, og gerne fotos fra afsøgningen, sendes til museet som vedhæftede filer. Fundrapport finder du her.

Det er ikke nødvendigt at indlevere fund og rapporter, hver gang man har været i felten; omvendt er det heller ingen god ide at samle store bunker til huse, før man indberetter til museet. En god regel kan være, at man indsender 1-2 gange om året, alt afhængigt af, hvor meget man har været ude. Husk at aftale med museet, når du kommer ind med fund, så du ikke kører forgæves.

Guiden er en redigeret udgave af Odense Bys Museers vejledning.

Gode råd fra konservatoren

Når man går med detektor, er det vigtigt at vide, hvordan de fund, man finder, håndteres. Her følger nogle anvisninger på, hvordan det gøres bedst muligt, så flest mulige af de informationer genstandene har i sig bevares. Forklaringen på, hvorfor det er vigtigt at bevare så mange oplysninger som muligt, findes i danefæ-loven (Lov om museer §27). Heri står, at Rigsantikvaren udbetaler godtgørelse, hvis størrelse dels er betinget af genstandens materialeværdi og sjældenhed, og af den omhu hvormed finderen har sikret fundet.

Overlad rens og vask af arkæologiske fund til professionelle konservatorer, der har erfaringen og det rette udstyr, så som et mikroskop. Det er et job for dem, fordi:

Arkæologiske genstande ofte er mere skrøbelige, end man umiddelbart kan se, OG mange informationer, der giver genstandene værdi, beskadiges eller fjernes, hvis uhensigtsmæssig afrensning finder sted.

Mange informationer er i eller på genstandens overflade. Overfladen kan være så nedbrudt, at den er omdannet til pulveragtig, blød korrosion, der let beskadiges. På den kan være forgyldning, belægning med hvidmetal; sølv eller tin. Overfladen kan være så nedbrudt, at belægningen har mistet sit fæste til den underliggende genstand og derfor meget let fjernes.

Det kan også være rester eller spor efter organiske materialer, såsom tekstil, læder eller træ. Især nedbrudte organiske materialer kan være svære at se, da de kan ligne den omliggende jord.

Uhensigtsmæssig afrensning kan altså fjerne spor af tidligere arbejdsprocesser, og de kan vanskeliggøre tolkningen af genstandens oprindelige udseende, ligesom det kan tilføre genstande moderne materiale, f.eks. fibre fra vatpinde, hvilket vanskeliggør konservatorens videre arbejde.

Undlad at afskrabe, rense eller vaske detektorfund. Aftør dem heller IKKE med en klud eller børste. Lad jorden, der sidder på genstanden, forblive derpå. Jorden hjælper med at holde på løse overflader og støtter genstanden.  Pak den i en plasticpose eller hård plastikæske, hvorefter genstanden med fundoplysninger indleveres til museet.

Ligesom konservatorerne nok skal vurdere, hvordan genstanden bedst afrenses, skal arkæologerne nok vurdere genstandens alder. Det er bedre at aflevere en genstand for meget end en for lidt.

Man er altid velkommen til at kontakte konservatoren på Bevaringscenter Fyn, hvis man har spørgsmål til overstående.

Ida Hovmand, Bevaringscenter Fyn, Langeland.

Nyttige links

Kontakt Arkæologisk afdeling

Arkæologien har domicil på
Svendborg Museum
Grubbemøllevej 13
5700 Svendborg

Oplysninger om den arkæologiske virksomhed samt vejledninger for både private og offentlige bygherrer kan findes her eller fås ved henvendelse til:

Afdelingsleder, Ph.D.
Per O. Thomsen
20 75 29 31


Arkæolog og museumsinspektør
Lone Nørgaard
24 27 93 31


Arkæolog Allan Dørup Knudsen


Assistent Villy Nielsen