Svendborg Besat

Fra 9. april 1940 til 5. maj 1945 var Svendborg besat af tyske styrker. Det var fem år med usikkerhed, hylende sirener, skibssabotager og skud i natten. Gå med på en byvandring i besættelsestidens Svendborg, der byder på clearingsdrab, modstandskamp og dagligliv.

Byvandringer i Svendborg
Oplev Svendborg på nye måder eller for første gang, når dygtige guider fra Svendborg Museum lukker op for kendte og ukendte sider af den lokale historie.  Det er hver mandag, onsdag og torsdag i juli måned fra 1.-29. juli. Mandag er temaet Svendborg Besat, onsdag handler det om Søfartens Svendborg, og torsdag er der fokus på Svendborgs skyggesider.  Vi glæder os til at se jer, hvad enten I er lokale eller er turist i Svendborg. 

En byvandring varer ca. 1,5 time og starter kl. 16.30 ved Wessels Trappe på Torvet. Deltagelse er gratis. Tilmelding er ikke nødvendig.

Arrangement oversigt

Startdato mandag 26. 07. 2021 16:30
Slutdato mandag 26. 07. 2021 18:00
Det foregår Torvet, Svendborg

Hvem - hvad - hvor?

Hvem kan deltage?
Hvis der ikke står andet, kan alle deltage.
OBS på, at flere af arrangementerne kræver tilmelding.
Sejlturene med KAJA, VIKING og PINGVINEN er for medlemmer af museumsforeningen.
Sejlturene med  HJORTØ er alene for medlemmer af HJORTØs Venner.

Hvad koster det?

De fleste foredrag og vandringer koster  50 kr.
De fleste af disse tilbud er gratis for medlemmer af museumsforeningen.
Enkelte arrangementer er dyrere eller helt gratis.
Se derfor pris ved det enkelte arrangement. 
På Danmarks Forsorgsmuseum er der entré.
Se priser og rabatter her

Hvor foregår det?
Arrangementerne foregår dels på Forsorgsmuseet, som har til huse i den gamle Fattiggård, Grubbemøllevej 13, dels ude i byrummet, på landet eller på havet.
OBS på, at nogle af aktiviteterne er lavet i samarbejde med andre, hvorfor de kan foregå på f.eks. BaggårdTeatret, et værtshus, Svendborg Bibliotek eller M/S Helge, og at det kan være andre, der står for billetsalget.