Rundvisning i Oldsagssamlingen

Svendborg Museum byder på rundvisning i Frederik Sehesteds unikke Oldsagssamling ved Broholm torsdag den 2. juni kl. 16.00-17.00.

I den helt unikke Oldsagssamling med mere end 70.000 oldsager fortæller arkæolog og museumsinspektør Lone Nørgaard om tilblivelsen af samlingen i 1870'erne og især om dens skaber, arkæolog og kammerherre Frederik Sehested. Glæd jer til at opleve den trefløjede bygning i parken bag Broholm. Bygningen er tegnet af Sehested selv og stod færdig i 1878. Bygningens særprægede form kommer til sin ret, så snart man træder indenfor. De tre store vinduer for enden af hver fløj giver sammen med ovenlysvinduet i tagets midte en imponerende belysning. De mange tusind fund er opbevaret på hylder fra gulv til loft.

Rundvisningen varer en time. Tilmelding er nødvendig pga. begrænset antal pladser. Rundvisningen er gratis for medlemmer af Museumsforeningen. For øvrige interesserede koster det 50 kr. pr. person. Du tilmelder dig via dette link

Vi mødes i borggården på Broholm Gods, Broholmsvej 32, 5884 Gudme.

Arrangement oversigt

Startdato torsdag 02. 06. 2022 16:00
Slutdato torsdag 02. 06. 2022 17:00
OBS Medlemmer gratis. Øvrige 50 kr.
Det foregår Oldsagssamlingen på Broholm

Hvem - hvad - hvor?

Hvem kan deltage?
Hvis der ikke står andet, kan alle deltage.
OBS på, at flere af arrangementerne kræver tilmelding.
Sejlturene med KAJA, VIKING og PINGVINEN er for medlemmer af museumsforeningen.
Sejlturene med  HJORTØ er alene for medlemmer af HJORTØs Venner.

Hvad koster det?

De fleste foredrag og vandringer koster  50 kr.
De fleste af disse tilbud er gratis for medlemmer af museumsforeningen.
Enkelte arrangementer er dyrere eller helt gratis.
Se derfor pris ved det enkelte arrangement. 
På Danmarks Forsorgsmuseum er der entré.
Se priser og rabatter her

Hvor foregår det?
Arrangementerne foregår dels på Forsorgsmuseet, som har til huse i den gamle Fattiggård, Grubbemøllevej 13, dels ude i byrummet, på landet eller på havet.
OBS på, at nogle af aktiviteterne er lavet i samarbejde med andre, hvorfor de kan foregå på f.eks. BaggårdTeatret, et værtshus, Svendborg Bibliotek eller M/S Helge, og at det kan være andre, der står for billetsalget.