Foredrag: Fra sekstant til GPS

Tirsdag den 13. juni kl. 19.00-20.30 inviterer historiker og ph.d. Nils Valdersdorf Jensen til foredrag om Svendborg Navigationsskoles historie. I 1852 kravlede en håndfuld unge mænd rundt på et hustag i det indre Svendborg, hvor de ledte efter et passende sted at sidde, så de kunne måle solhøjden med deres instrumenter. Dét var den ydmyge start på Svendborg Navigationsskole, der siden da har fået lidt mere faste rammer. På basis af helt nye kilder og interviews fortæller Nils om navigationsskolens historie og de teknologiske spring – fra tiden med sejlskibe og frem til i dag. Nils er også manden bag museets aktuelle udstilling ”På rette vej”, som kan opleves på Frederiksø den 18. maj til og med den 22. oktober 2023.

Tilmelding ikke nødvendig
Er du medlem af Museumsforeningen, er foredraget gratis. For øvrige interesserede koster det 50 kr. pr. person. Betaling sker på dagen. Tilmelding er ikke nødvendig. Foredraget afholdes i en store sal på SIMAC, Graaesvej 27, 5700 Svendborg.

Arrangement oversigt

Startdato tirsdag 13. 06. 2023 19:00
Slutdato tirsdag 13. 06. 2023 20:30
OBS Medlemmer gratis. Øvrige 50 kr.
Det foregår SIMAC

Hvem - hvad - hvor?

Hvem kan deltage?
Hvis der ikke står andet, kan alle deltage.
OBS på, at flere af arrangementerne kræver tilmelding.
Sejlturene med KAJA, VIKING og PINGVINEN er for medlemmer af museumsforeningen.
Sejlturene med  HJORTØ er alene for medlemmer af HJORTØs Venner.

Hvad koster det?

De fleste foredrag og vandringer koster  50 kr.
De fleste af disse tilbud er gratis for medlemmer af museumsforeningen.
Enkelte arrangementer er dyrere eller helt gratis.
Se derfor pris ved det enkelte arrangement. 
På Danmarks Forsorgsmuseum er der entré.
Se priser og rabatter her

Hvor foregår det?
Arrangementerne foregår dels på Forsorgsmuseet, som har til huse i den gamle Fattiggård, Grubbemøllevej 13, dels ude i byrummet, på landet eller på havet.
OBS på, at nogle af aktiviteterne er lavet i samarbejde med andre, hvorfor de kan foregå på f.eks. BaggårdTeatret, et værtshus, Svendborg Bibliotek eller M/S Helge, og at det kan være andre, der står for billetsalget.