Den Sorte Boks: Vietnamesiske bådflygtninge i Svendborg

Den Sorte Boks er Svendborg Museums mobile museum. Den Sorte Boks rykker rundt i Svendborg Kommune, og vi fortæller de sydfynske historier, lige der hvor historien skete. Museet er klar med årets første udstilling. Denne gang med et højaktuelt emne. Museet fortæller historien om de vietnamesiske bådflygtninge, som kom til Svendborg i 1980'erne. Hvorfor kom de? Hvordan gik det dem?

Kig forbi Den Sorte Boks og bliv klogere på, hvordan en fjern krig trak spor i Svendborg. Lokale søfolk mødte krigen og dens konsekvenser på åbent hav. Svendborgskibet ”Alice Riis” reddede 211 vietnamesiske flygtninge og sejlede dem til Thailand. ØK-skibet "Selandia" reddede 62 flygtninge fra druknedøden og pirateri, da de samlede dem op på deres sejlads fra Hongkong til Singapore. Den Sorte Boks står foran Svendborgs Katolske Kirke, da kirken har spillet en stor rolle i bådflygtningenes liv. 

Udstillingen åbnes lørdag den 9. april kl. 11.00. Alle er velkomne. Boksen er åben hver dag kl. 8-21 i perioden 10. april til og med 15. maj. Der er gratis adgang.

Billedet er et privatfoto, venligst udlånt af Günter Petersen, som var styrmand på ØK-fragtskibet "Selandia". De reddede 62 flygtninge fra druknedøden. Flygtningene er så afkræftede, at de ikke selv kan gå op ad skibstrappen, så skibskranen må i brug. De forkomne flygtninge hejses op på ”Selandia” i den lille container, der normalt bruges til at losse affald i.

Arrangement oversigt

Startdato lørdag 09. 04. 2022 11:00
Slutdato søndag 15. 05. 2022 21:00
Det foregår Svendborg Katolske Kirke

Hvem - hvad - hvor?

Hvem kan deltage?
Hvis der ikke står andet, kan alle deltage.
OBS på, at flere af arrangementerne kræver tilmelding.
Sejlturene med KAJA, VIKING og PINGVINEN er for medlemmer af museumsforeningen.
Sejlturene med  HJORTØ er alene for medlemmer af HJORTØs Venner.

Hvad koster det?

De fleste foredrag og vandringer koster  50 kr.
De fleste af disse tilbud er gratis for medlemmer af museumsforeningen.
Enkelte arrangementer er dyrere eller helt gratis.
Se derfor pris ved det enkelte arrangement. 
På Danmarks Forsorgsmuseum er der entré.
Se priser og rabatter her

Hvor foregår det?
Arrangementerne foregår dels på Forsorgsmuseet, som har til huse i den gamle Fattiggård, Grubbemøllevej 13, dels ude i byrummet, på landet eller på havet.
OBS på, at nogle af aktiviteterne er lavet i samarbejde med andre, hvorfor de kan foregå på f.eks. BaggårdTeatret, et værtshus, Svendborg Bibliotek eller M/S Helge, og at det kan være andre, der står for billetsalget.