Den Sorte Boks: Harja 50 år

Den Sorte Boks er Svendborg Museums mobile museum, som siden 2018 har været placeret mange forskellige steder i kommunen. I juli måned står Den Sorte Boks foran Scala og svømmehallen på Centrumpladsen i Svendborg.

Denne gang er udstillingen blevet til i et samarbejde med den arkæologiske forening Harja, som i år har 50-års jubilæum. Foreningen er stiftet 30. marts 1971 og har navn efter en kam fundet i en våbennedlæggelse i Vimosen ikke langt fra Næsbyhoved Broby. Harja er en forening for alle med interesse for arkæologi. Besøger du Den Sorte Boks kan du læse om foreningens arbejde, og hvordan du selv kommer i gang, hvis du interesserer dig for arkæologi. I Den Sorte Boks kan du bl.a. se fundposer og -kort, som bruges, når et fund registreres og afleveres til museet.

Den Sorte Boks er åben den 8. juli-8. august, hver dag kl. 8-21. Der er gratis adgang.

Arrangement oversigt

Startdato torsdag 08. 07. 2021 8:00
Slutdato søndag 08. 08. 2021 21:00
Det foregår Scala Svendborg

Hvem - hvad - hvor?

Hvem kan deltage?
Hvis der ikke står andet, kan alle deltage.
OBS på, at flere af arrangementerne kræver tilmelding.
Sejlturene med KAJA, VIKING og PINGVINEN er for medlemmer af museumsforeningen.
Sejlturene med  HJORTØ er alene for medlemmer af HJORTØs Venner.

Hvad koster det?

De fleste foredrag og vandringer koster  50 kr.
De fleste af disse tilbud er gratis for medlemmer af museumsforeningen.
Enkelte arrangementer er dyrere eller helt gratis.
Se derfor pris ved det enkelte arrangement. 
På Danmarks Forsorgsmuseum er der entré.
Se priser og rabatter her

Hvor foregår det?
Arrangementerne foregår dels på Forsorgsmuseet, som har til huse i den gamle Fattiggård, Grubbemøllevej 13, dels ude i byrummet, på landet eller på havet.
OBS på, at nogle af aktiviteterne er lavet i samarbejde med andre, hvorfor de kan foregå på f.eks. BaggårdTeatret, et værtshus, Svendborg Bibliotek eller M/S Helge, og at det kan være andre, der står for billetsalget.