Rundvisning på Broholm og i oldsagssamlingen

Svendborg Museum byder på rundvisning i Broholms Slots spændende hovedbygning og i Frederik Sehesteds unikke Oldsagssamling.

Ved rundvisningen i hovedbygningen berettes om slottets begivenhedsrige historie og udvikling fra middelalderen og frem til det Broholm vi ser i dag. Vi kommer til at høre om slægterne på stedet og om familien Sehested, der nu i 13 generationer har ejet Broholm.

I den helt unikke Oldsagssamling med mere end 70.000 oldsager, fortælles om skabelsen af samlingen i 1870'erne og især om dens skaber, arkæolog og kammerherre Frederik Sehested.

Guide på rundvisningen er arkæolog, ph.d. Per O. Thomsen.

Vi mødes i borggården, Broholm Gods, Broholmsvej 32, 5884 Gudme. Rundvisningen begynder i hovedbygningen.

Rundvisningen er gratis for medlemmer af museumsforeningen. For andre koster det 50 kr. pr. person.

Læs mere om oldsagssamlingen ..

Samme tilbud - alle kl. 13-15:
Søndag d. 24. maj
Søndag d. 21. juni 

Arrangement oversigt

Startdato søndag 16. 08. 2020 13:00
Slutdato søndag 16. 08. 2020 15:00
Tilmeldingen åbner fredag 17. 01. 2020 12:00
Maksimum pladser 25
Tilmeldt 4
Tilgængelige pladser 21
Sidste frist lørdag 15. 08. 2020 14:00
OBS Tilmelding nødvendig
Det foregår Broholm Slot

Tilmelding eller login til medlemsforeningen

Hvem - hvad - hvor?

Hvem kan deltage?
Hvis der ikke står andet, kan alle deltage.
OBS på, at flere af arrangementerne kræver tilmelding.
Sejlturene med KAJA, VIKING og PINGVINEN er for medlemmer af museumsforeningen.
Sejlturene med  HJORTØ er alene for medlemmer af HJORTØs Venner.

Hvad koster det?

De fleste foredrag og vandringer koster  50 kr.
De fleste af disse tilbud er gratis for medlemmer af museumsforeningen.
Enkelte arrangementer er dyrere eller helt gratis.
Se derfor pris ved det enkelte arrangement. 
På Danmarks Forsorgsmuseum er der entré.
Se priser og rabatter her

Hvor foregår det?
Arrangementerne foregår dels på Forsorgsmuseet, som har til huse i den gamle Fattiggård, Grubbemøllevej 13, dels ude i byrummet, på landet eller på havet.
OBS på, at nogle af aktiviteterne er lavet i samarbejde med andre, hvorfor de kan foregå på f.eks. BaggårdTeatret, et værtshus, Svendborg Bibliotek eller M/S Helge, og at det kan være andre, der står for billetsalget.