Aftenture med M/S Helge

Tre torsdage i juni, juli og august kl. 19-21

Svendborgsund er rig på historie. Borge, værfter, skipperbyer og sunkne fortidsminder ligger tæt. Ombord på veteranfærgen M/S Helge fra 1924 kan I opleve det sydfynske øhav på smukkeste vis.

På tre aftensejladser i juni, juli og august er der en guide fra Svendborg Museum med på turen. Undervejs får vi historier om nærige thurinere, nyskabende skibsredere og sydfynske søfolk, mens M/S Helge sejler forbi søfartsskoler, skibsværfter, færgelejer og havneknejper.

Der er afgang torsdag den 5. juni, 3. juli og 7. august. Alle gange kl. 19.00-21.00. 

Mødested: Helges anløbsbro. Billetter: 180 kr. pr. voksen. Billet købes på forhånd hos Svendborg Havn.

 

Torsdag den 5. juni, 3. juli og 7. august kl. 19-21

Mødested: Helges anløbsbro ved Jessens Mole 3, 5700 Svendborg.

Billetter: 180 kr. pr. voksen.

Billet købes på forhånd hos Svendborg Havn.