Den 26. september fortalte museumsinspektør, Jeppe Wichmann Rasmussen fra Odense Teaters store scene om børn og fattigdom i 1800-tallet .

Anledningen var et fyraftensarrangement for undervisere - et arrangement, som teatret afholdt i forbindelse med deres opsætning af Charles Dickens' berømte roman om den fattige og forældreløse dreng "Oliver Twist". 

Foredraget handlede om fattige børns levevilkår fra 1830’erne, hvor Oliver Twist foregår, og frem til begyndelsen af det 20. århundrede. Jeppe forbandt generelle fortællinger om menneske-, fattigdoms- og børnesyn, børneopdragelse og ikke mindst fattig- og opdragelsesanstalter med autentiske skæbneberetninger om fattige børn i 1800-tallets Danmark, og gav bud på, hvilke historiske emner, man som underviser, kan dykke ned i.



Tæpperne er slidte og brillerne er forsvundet sammen med piben og askebægeret.  Vores mange besøgende sætter deres spor på udstillingerne.

Vil du hjælpe museet?

Har du et tæppe, et par briller, en pibe eller et askebæger, der tidsmæssigt hører hjemme i 50-60'erne eventuelt tidligere, og som du vil donere til Forsorgsmuseet, så tag et billede, skriv målene på tæppet og send det til info@svendborgmuseum,. Vi kontakter dig, hvis vi mener, det passer ind i udstillingen, eller vi gerne vil gemme det som reserve. 

Tæpperne behøver ikke at være identiske med de slidte, vi har. Billederne bringes for at give dig en idé om, hvordan de kan se ud og hvilken størrelse, de skal have. Desværre har vi ikke billede af pibe og askebæger.
Det store vendetæppe måler 245 x 345 cm.

Tæppe3Tæppe2 Tæppe1Briller 800x600 Tæppe Tæppe4
Historien om "Fattiggårdens Skræk" udgivet som Graphic novel.

I efteråret 2016 fik 7.a (nu 8.a) fra Rantzausminde skole til opgave at fortælle den dramatiske historie om Peter Jørgensen også kendt som ”Fattiggårdens Skræk”. Der var dog et par benspænd – eleverne skulle ikke skabe en traditionel fortælling, men en kunstnerisk. De skulle overveje, hvad Peter Jørgensen kan have tænkt eller følt i de situationer, som de skulle formidle og de skulle fortælle historien baglæns startende med Peters død og sluttende med hans fødsel.

Med vejledning fra museumsinspektør Jeppe Wichmann Rasmussen fra Danmarks Forsorgsmuseum og kunstnerne Ann-Kerstina Nielsen og Per Buk fra Galleri NO 44 skabte eleverne på to dage 24 collografier med tilhørende tekster, der formidler Peter Jørgensens livshistorie. Collografier og tekster blev til en flot og anderledes grafisk udstilling, der blev udstillet på museet og nu udgives som en graphic novel med titlen ”Fattiggårdens Skræk”. 


Projektet er en del af Kulturens Laboratorium og støttet af Kulturregion Fyn.
I dag afholdt museet endnu en "Mindemandag" for tidligere børnehjemsbørn, hvor tiden som anbragt mindes, deles og debatteres. 

Bente, Poul og Peter lagde vejen forbi museet, og selvom de tre ikke havde mødt hinanden før, delte de åbenhjertigt både svære minder, refleksioner og holdninger til det at leve med minder fra tiden som børnehjemsbarn. 

Ved dagens afslutningen beskrev de tre deltagelsen i "Mindemandagen" således: 
"Det har været berigende, positivt og lidt hårdt følelsesmæssigt." (Poul), "Tænk at vores historie, der har været usynlig for så mange, bliver gjort synlig af museet." (Bente), og "Det er som om, at jeg går lettere herfra." (Peter). Tak til de tre og alle de andre børnehjemsbørn, der deler deres minder, for at gøre os andre klogere på det at vokse op på børnehjem."Mindemandagene" er del af forsknings- og formidlingsprojektet "Velfærdshistorier fra kanten, og de faciliteres af Stine Grønbæk Jensen og Sarah Smed.

Læs mere om museets forskning.PoulPoul: "De fysiske ar forsvinder, men den evige angst for tæsk tatoveres i dig for evigt".

Poul2Poul som 6-7 årig på Holsteinsminde. Billedet fandt han, da han som voksen genbesøgte børnehjemmet.

BenteDet var især ved mærkedage, at der blev taget billeder. Her er det et fotografi fra julen på børnehjemmet, som blev gengivet i den lokale ugeavis. Det ser hyggeligt ud, men det er ikke de følelser, Bente forbinder med julen.

PeterPeter husker især følelsen af at blive misforstået fra sin skoletid. Hver gang han hører raslende nøgler, vækkes minderne om diktat. Blev nøglerne stille, varslede det et slag i hovedet.
Der er ikke to dage, som er ens på museet. I dag fik knap 30 japanske udvekslingsstuderende fx æren af at tale med Jim Panda i måtteværkstedet.

Panda er frivillig på museet og væver måtter, når han ikke er i praktik eller sælger Hus Forbi

Og Panda gav helt sikkert de unge japanere en museumsoplevelse, de aldrig glemmer, da han fortalte dem om sit liv og viste dem måttevævningens kunst.