16. juli 1913 blev den 30-årige Agnes Sambleben indlagt på Forsørgelseafdelingen med sine 6 børn. Hun blev i protokollen beskrevet som "Omrejsende Musikker". 

Agnes Rose blev født i Tyskland og var del af en stolt og traditionsbunden romafamilie. Hun var som 17-årig blevet lovet væk til en af truppens unge mænd, men da familien opholdt sig på et marked i Hamborg, forelskede hun sig hovedkuls i artisten Josef Sambleben. De flygtede sammen til Danmark, da Agnes' familie ville ombringe Josef. Efter en dramatisk flugt nåede de efter nogle dage Kolding, hvor de i al hast blev gift. 

Agnes1I en beskrivelse fra 1909 blev Josef beskrevet som "den sagtmodige Mand med de lysblaa Øjne" og Agnes som "en lille, mørk Kone, men fint bygget, rask og kæk af Holdning. Øjnene livlige og sorte; Tænderne stærke og hvide".

Agnes og Josef fik 12 børn sammen, som alle også selv blev rejsende. De fik et langt liv sammen, inden Agnes i en sen sin alder blev enke.

Livet var på ingen måde nemt for Agnes, og det beskrives, hvordan hun ofte selv måtte "drage om paa egen Haand, ti Josef er blevet ganske forfalden, og det meste hvad de tjener gaar til Drikkevarer". Om det var derfor, at Agnes blev indlagt i 1913 med de da 6 børn, ved vi ikke, men vi ved, at hun var her i en uge og forlod Fattiggården til "selverhverv" - sammen med sine børn.

Agnes til højre, de første 3 børn: Alma, August og Leonard og Josef til venstre i 1909. 4 år før deres indlæggelse på Fattiggården.


Via dette link kan man, helt unikt, se Agnes i 1962, da Blushøjlejren ved Valby, hvor de rejsende havde sat deres vogne op, skulle ryddes.

Desuden kan man på Spotify finde Agnes, der synger den danske folkevise "Det var en kold oktobernat". (Søg på "Agnes Sambleben og Sylvia Eriksen")

Agnes var uden tvivl gjort af et helt særlig stof! Hvordan hun har oplevet sine dage på Fattiggården, hvor sang og musik var forbudt kan vi kun gisne om...

LAgnes2 600x800ya, Agnes' barnebarn skriver i en kommentar på Facebook: Jeg vil prøve at spørge min mama, om hun har hørt om den oplevelse, at min bedstemor (mormor) var sådan et sted [fattiggården], og om hun kender grunden til det. Tror måske selv, det har været noget med bedstefars papirer, der måske ikke har været i orden. Men jeg kan også kun gisne om det.

Vognparken blev oprettet i 1948 på blushøjvej tæt på Gl.Køgelandevej. Den blev oprettet , så det farende folk havde et fast sted at slå sig ned, når de om efteråret vendte hjem fra rejsen. Og børnene kunne gå i EN skole fra efteråret og til foråret, hvor omrejsende Tivoli og andet trak i de farende, urolige sjæle.

Jeg er selv født og opvokset der. Min mama er den yngste af de 12 børn og lever endnu, snart 94 år gammel. Vi boede hele livet 5 skridt fra bedstemor og bedstefar. VERDENS BEDSTE BEDSTEFORÆLDRE.
Hilsen Lya

Billedet til højre: Agnes og Christian i 1961 i deres beboelsesvogn i Blushøjlejren.

Spændende hvad sådan en uge på fattiggården i Svendborg kan føre til, hvis en historiker begynder at grave i diverse arkivalier.

Agnes7 600xI flere af kommentarerne udtrykkes der udren over, at Agnes blev sendt på fattiggården. 
Vores eminente "arkiv-detektiv" Martin Friis Hansen har fundet ud af, at det var betleri, som var grunden til arrestationen, som førte til, at Agnes og de 6 børn blev sendt på fattiggården. Dette står at læse i Svendborg Arrests protokol. Her står desuden, at Christian blev arresteret med 17,42 kroner på lommen (eller måske i sparebøssen?) Et beløb, som svarer til lidt over 1000 kr. efter nutidens værdi. Christian blev løsladt d. 23. juli 1913 kl. 11, og det lader det til, at han kort efter har afhentet Agnes og børnene, idet de forlader Fattiggården samme dag. En efter alt at dømme glædens dag for den rejsende familie, som nu atter var samlet.

Agnes bogSkulle nogen have lyst til at dykke ned i denne og andre danske rejsendes historie, så skal denne bog af Anders Enevig have vores varmeste anbefalinger med på vejen.

I dag bringer Fyns Amts Avis et debatindlæg af museumsformidler og historiestuderende Christina Holst. 
I debatindlægget skriver Christina om fattigdomsbekæmpelse før og nu og kommer bl.a. med følgende opfordring:

"Vi må ikke ignorere, at en betydelig del af vores medborgere lever i relativ fattigdom og social eksklusion. Lad os udrydde relativ fattigdom ved at inkludere socialt udsatte borgere. Lad os lytte til deres erfaringer. Lad os lære af dem".

FN's internationale dag for udryddelse af fattigdom er den 17. oktober. Så lad os debattere, hvorfor relativ fattigdom er et problem - og hvordan vi udrydder det.

Kom og deltag i fattigdomsdebatten tirsdag den 17. oktober på Danmarks Forsorgsmuseum, som har til huse i den gamle Fattiggård i Svendborg. Museet forsøger at udrydde fattigdom i Svendborg for en dag med debat med repræsentanter fra Sand - De Hjemløses Landsorganisation, Kirkens Korshærs suppekøkken og tankevækkende rundvisninger på Nordens bedst bevarede fattiggård.

Følg linket og læs hele Christinas debatindlæg:

Udklip fattigdom 774x
I dag modtog museet et vigtigt og smukt stykke forsorgshistorie. 

CarlsenBente Koch donerede et helt særligt maleri af H.P. Carlsen - et selvportræt malet i 1921. 

H.P. Carlsen (1855-1950) var fra 1892-1949 en mere eller mindre fast bestanddel af klientellet på Odense Tvangsarbejdsanstalt. I 1876 kom Carlsen ind på Københavns Kunstakademi, men afgangseksamen blev det ikke til, da alkohol kom til at fylde mere og mere i hans liv. På "Tvangen" skulle Carlsen arbejde ligesom de andre klinter, men han fik også tid til at male og tegne. Værkerne solgte han rundt omkring i byen, og pengene brugte han i vid udstrækning på alkohol.

Carlsen døde på Odense kommunale plejehjem 10. juli 1950. Han blev 95 år gammel.

Bente Koch er barnebarn til Clemens Pedersen, som i mange år var forstander på Odense Tvangsarbejdsanstalt og kendte H. P. Carlsen særdeles godt. Clemens havde gemt Carlsens selvportræt, og det er siden gået i arv i familien. Nu mente Bente dog, at museet skulle have billedet, og det er vi rigtig glade for!
I dag var Sarah og Jacob ude og besøge Gabbi - en  tidligere børnehjemspige, en “Forgotten Australian”. Hun fortalte om den årelange kamp for anerkendelse og en undskyldning fra staten. 

Da vi fortalte om Godhavnsdrengenes retssag og kamp for en undskyldning, ønskede hun at udtrykke sin støtte til dem og andre tidligere børnehjemsbørn. 

Gabbi blev anbragt som baby og tilbragte hele sin barndom og ungdom på forskellige institutioner. Hvis I vil læse mere om Gabbis historie og oplevelser fra hendes anbringelser så klik på dette link: http://nma.gov.au/blogs/inside/?s=Gabrielle
TivoliTekst 708x
Rejseberetning nr. 4 fra Jacob og Sarahs tur er denne gang anderledes end tidligere. Selvom de to er langt væk, følger de stadigvæk med i, hvad der sker hjemme i Danmark: 

”Da vi læste om Tivolis nye ’forlystelse’: "Det hjemsøgte børnehjem", blev vi først chokerede og dernæst rasende. For hvordan kan en stor og professionel virksomhed som Tivoli lancere sådan en ’forlystelse’ uden nogen form for forståelse for den historiske kontekst samt de mennesker, der har boet eller stadigvæk bor på børnehjem? Vores næste reaktion fra den anden side af jorden var en bekymring over, at man vælger at tivolisere denne del af vores danmarkshistorie. Der er tydeligvis stadigvæk langt igen til en national anerkendelse af tidligere børnehjemsbørns ofte traumatiske oplevelser.” (Jacob og Sarah). Læs artiklen på Ekstrabladets hjemmeside.

Også TV2 bringer historien
 og det gør BT også.

Den 17. oktober går Poul Erik Rasmussen, som repræsentant for Godhavnsdrengene i retten for anden gang, i deres kamp for en national undskyldning.

Læs mere om museets forskning.