Rejseberetning nr. 2 fra Jacobs og Sarahs tur “Down Under”:  

Overvældende indtryk præger turen for de to rejsende, der de sidste dage har været i Canberra og som overalt er blevet mødt med åbne arme og spændende samtaler om børnehjem og formidling af og forskning i det komplekse emne.

Ét møde har i særdeleshed sat tanker i gang for de to.
Wilma Robb delte i går generøst og modigt en del af sin historie og sine tanker om en svær barndom og ungdom. Det skete ved en privat sammenkomst arrangeret af Dr. Adele Chynoweth, der arbejdede sammen med Wilma omkring udstillingen om anbragte børn "INSIDE" på Nationalmuseum of Australia.

Wilma fortalte bl.a. hvordan hun blev anbragt først som 5-årig på et børnehjem. Siden på et pigehjem i byen Parramatta for dernæst at blive anbragt på et fængselslignende sikringsanstalt for "uforbederlige piger" fra 1961-1965. 

Wilmas minder er ubeskrivelige og hjerteskærende. Pigerne blev styret med militærdisciplin. De måtte kun sove på højre side. De måtte ikke tale sammen. De måtte ikke være tættere end 2 meter. De lavede tvangsarbejde. Wilma fortalte, at hun måtte have nye tænder, da hun var 15, da en vagt havde smadret hendes ansigt ned i en vask. 
At lytte til hende fortælle om sin indsats for at skabe et 'normalt' liv var meget rørende.

Se videoen, hvor Wilma fortæller sin historie. Selvom det på ingen måde kan sammenlignes med det tankevækkende møde med hende en mandagaften i en forstad til Canberra.

Tak Wilma fordi du ville generøst og modigt ville dele din historie og stemme med museet - både i Australien og i Danmark.