Et indblik i de skjulte danmarkshistorier 

Af: Janus Neumann 

I dette korte forløb tages vi med bag facaden i et Danmark, som de færreste kender til. Måske endda ønsker at kende til. Vi får indblik i de skæve eksistensers verden i fortiden og nutiden, når vi besøger fattiggården i Svendborg.


Skjulte danmarkshistorier

Læs artiklen på Folkeskolen.dks hjemmeside eller herunder.

Der findes noget, der hedder Danmarks Forsorgsmuseum. Det ligger i Svendborg og beskæftiger sig grundlæggende med mennesker, der helt frem til i dag har levet på samfundets skyggeside.

Det er de mennesker, hvis historier fra tid til anden, om end ofte kortvarigt, skaber overskrifter i den politiske debat, hvad enten man mener, at vi som samfund gør, hvad vi kan, for at beskytte disse mennesker, at de selv er ude om det og bare skal tage sig sammen, eller at videnssamfund, konkurrencestat med mere skaber stadig større sociale skel i en velfærdsstat, der burde vide bedre.

Danmark Forsorgsmuseum har med forløbet ”Skjulte danmarkshistorier” meldt sig på banen i tidens tendens til at fortælle danmarkshistorie og historier om Danmark. Det er klogt, for her gemmes både interessante og overordentlig tankevækkende historier. Men indblikket i de skæve menneskers verden kræver også en skæv indfaldsvinkel.

Forløbet er rettet mod udskoling og gymnasium, her findes relevante, korte kilder til kulturfagsprøver i både historie og samfundsfag. Også udvalgte danskfaglige mål er taget med i lærervejledningen. Pudsigt nok ikke samfundsfag, selv om forløbet vil passe fortrinligt til et kulturfagligt tema om velfærdsstaten før og nu eller mennesker og identitet.

I tre film følger vi tidligere beboere fra fattiggården i Svendborg, hvoraf de tidligste historier går tilbage til slutningen af 1800- tallet i et Danmark, der muligvis kulturelt befinder sig i et moderne gennembrud, men som kan synes middelalderagtigt på det socialforsorgsmæssige plan. Det var heller ikke dengang populært at skille sig ud som alkoholiker, prostitueret eller homoseksuel. Det sidste kunne blandt andet helbredes med kastrering, og fattiggården var et fængsel, hvor man blev indlagt og frataget tøj og rettigheder. Et åbent fængsel, som mærkede én for livet.

Vi får fortalt Peters, Rasmines og Alberts historie af fortællere, der alle selv har været hjemløse og socialt udsatte. Der fortælles med indlevelse og et nærvær, og historierne sættes i nutidigt perspektiv. Her gives stof til eftertanke.

Man finder desuden ni film om eksistentielle temaer som kærlighed, stolthed, svigt, døden og misbrug. Her kommer man tæt på de fire fortællere, og det kræver kun et minimum af empati at blive grebet af deres historier og syn på tingene. Her bringes særligt samfundsfag og kristendom på banen, fordi her åbnes for dybe filosofiske samtaler om, hvad kærligheden er for en størrelse, og hvorfor vi rammes, når vi svigtes.

Jeg havde mulighed for at præsentere forløbet for min 8.-klasse, og her var der ønske om at vende tilbage til forløbet til næste år. Som en elev udtrykte det: ”Vi hører ellers aldrig sådan nogle historier, og jeg vil gerne høre flere af dem. De er anderledes”.

I undervisningsdelen lægges der op til, at eleverne selv skal ud og interviewe udsatte personer til visning i klassen. Det kan man så vælge, om man vil følge eller ej. Under alle omstændigheder giver ”Skjulte danmarkshistorier” mulighed for et kort, koncentreret kendskab til et liv som fattig og udstødt i Danmark. Jeg er overbevist om, at nogle af historierne vil finde en form for rodfæste i de fleste elevers bevidsthed.