Fortidens og nutidens forsorg blev indgående debatteret i dag på Forsorgscenter Sydfyn, da Preben Brandt lagde vejen forbi Svendborg. Stifteren af Projekt Udenfor og den tidl. formand for Rådet for Socialt Udsatte var besøg i forbindelse med sit nye bogprojekt “Fattigsteder” - en rejseberetning fra fattigforsorgens steder og mindesmærker, som også Svendborg, Forsorgscenter Sydfyn, Fattiggården og museet heldigvis kommer til at være del af. 

Preben Brandt havde indbudt leder af Forsorgscenter Sydfyn Gitte Kromann Jacobsen og Sarah Smed til en interviewsamtale om bl.a. fattigdom, hjemløshed og institutionsliv og arkitektur før og nu, og om det helt unikke samarbejde mellem museet og forsorgscentret. Det blev til en på mange måder givende samtale, som man vil kunne få indsigt i, når bogen engang kommer. Hvilket vi selvfølgelig nok skal fortælle jer om.

 




Solen skinnende fortjent over gode mennesker i det københavnske i dag, for det har været en ganske særlig dag: Oskar Plougmand har sammen med Karina Eriksen indsamlet værdifulde livsvidneberetninger fra børn af anbragte børn i værket “Anbragte børns børn”, som i dag blev lanceret. 
Mere end 20 åbenhjertige, rørende og i den grad tankevækkende beretninger udgør bogen sammen med fagfolks og forskeres refleksioner. Og så har Sarah Smed fået den store ære at bidrage med et forord i følgeskab med Poul Rasmussen fra Landsforeningen af Godhavnsdrenge. 
I forordet skriver Sarah Smed bl.a. “Plougmand og Eriksen har i bogform skabt et enestående rum, hvor de svære, uforståelige og komplekse refleksioner fra børn af anbragte børn kan deles.”

AnbragteBjørn Christiansen er en af beretterne, og han fortæller: "Da jeg skrev bogen 'En redningskrans af bly' lavede jeg begrænsninger. En af dem var, at jeg ikke ville komme ind på min barndom. Dette var ganske simpelt fordi, jeg ikke ville udstille min far, og det ikke var relevant i forhold til historien. Dette har jeg måtte sande i den grad ER relevant. Vi er rigtig børn, som har lidt under systemets måde at behandle vores forældre på, som har været placeret på diverse institutioner. Jeg har beskrevet afsnittet ”Anderkendelse” i denne bog. Dette har været et stort handicap for mig. Jeg er ikke i tvivl om, at jeg er offer for den sociale arv. Jeg har ikke fået anderkendelse af min far. Det har bevirket, at jeg har kæmpet for anderkendelse hele mit liv. Når den så kommer... den anerkendelse.... Jjaaa så kan jeg ikke håndtere den, og så finder jeg et nyt projekt og kæmper det til måls. Det er så vigtigt at man får hele paletten med, så alle aspekter kommer frem i lyset. Jeg har kostet systemet mange kræfter og penge. Vold blev en naturlig del af mit liv, og min måde og løse mine problemer på. Det er derfor denne bog er så vigtig. Hvis vi skal blive bedre i fremtiden, skal vi lære af fortiden, og gøre reagere i nuet. Det gør vi kun ved at systemets håndlangere, sætter sig ned og læser denne bog, og dermed bliver bevist om problemet, og hjælper os med at bryde den sociale arv. Tak fordi i ville dele min historie i denne vigtige bog."
(Bjørn Christiansen - forfatter til "En Redningskrans Af Bly" og beretter i "Anbragte børns børn")

Bogen vil kan bl.a. købes i museets butik og webshop.

 



Karen, Birgitte og Hans fra Krigsbørnskaravanen har i dag deltaget i en Mindedag.

De har modigt og generøst delt deres erindringer om det at vokse op som børn af tyske soldater og danske mødre, og om at vokse op med udstødelse, brudte relationer og hemmeligheder. Og om hvor vigtigt det har været for dem at sammenstykke og forankre deres historie og nedbryde tabuer. Det har været en rørende og givende dag med fortællinger om forelskelser, fortielser og fortrængning. 

De tre krigsbørn fortsatte delingen af deres historie om aftenen ved et stærkt og nærværende foredrag eminent modereret af journalist Lotte Printz, som har rejst landet rundt med mange andre krigsbørn. 
Læs mere om Krigsbørnkaravanen på www.krigsboern.dk 


Selvom om museets arbejde er forankret i Fattiggårdens rammer i Svendborg, betyder det ikke, at vi ikke rejser ud og lærer og lærer fra os. Her får I derfor en "rejseberetning" fra Jacob Knage Rasmussen, der er i England for tiden.

I den seneste måned har jeg været indskrevet som en "visiting Ph.d. student på Faculty of Social Sciences på University of Bradford. Det har været en periode med fordybelse og gode drøftelser med bl.a. Dr. Carole Binns og Dr. Jim Goddard. Forleden besøgte jeg Care Leavers Association UK i Manchester, hvor bestyrelsesformanden Jim Goddard og den daglige leder David Graham, begge tidligere anbragte, fortalte om foreningens arbejde og erfaringer. Det var et yderst inspirerende besøg, hvor de bl.a. kunne fortælle om deres mangeårige arbejde med at støtte og hjælpe tidligere børnehjemsbørn i jagten på deres journaler. 
På en væg i foreningens lokaler hang også små budskaber og råd, som tidligere børnehjemsbørn havde skrevet til hinanden og til alle os, der ikke selv har erfaringer med at være anbragt. 
Jeg kunne bl.a. læse:
"You are not your circumstances...you are the creator and changer of them...your are who you want to be" (Janay)
"Never a failure, always a lesson" (Jodi).
"Be yourself, no matter what they say" (Unnamed).
"I was in care - so what!!!" (Gladys).
Mon ikke vi alle kan lære noget af disse kloge ord - jeg kan i hvert fald!"

I kan læse mere om The Care Leavers Association på dette link: http://www.careleavers.com/

Jacob Knage Rasmussens projekt er led i forsknings- og formidlingsprojektet "Velfærdshistorier fra kanten", som er støttet af Velux-fonden. Et projekt, som I kan læse mere om her: http://www.svendborgmuseum.dk/forskning




Torsdag d. 28. februar havde vi besøg af et stort hold kommende konfirmander.

Museet har sammen med præst Bente Luise Toft fra Strib Kirke udviklet et undervisningsforløb til konfirmander, hvor de kommende konfirmander stifter bekendtskab med historierne om fem jævnaldrende børn og unge fra Fattiggårdens tid. Undervejs skal de unge mennesker fra nutiden forholde sig til, hvad de synes, er de vigtigste menneskelige værdier - og hvad der er de vigtigste værdier for dem helt personligt.

Det kommer der mange spændende samtaler ud af, som både gør unge og voksne klogere. For hvad er egentlig vigtigst i menneskelivet? Vi kan fortælle, at mange af konfirmanderne, der i går kom hele vejen fra Nr. Asmindrup, Nykøbing Sjælland og Lumsås for at teste forløbet, mente, at familie, kærlighed og venner var noget af det vigtigste - plus musik og skateboard.

Læs Fyns Amts Avis' dækning af dagen.

Link til materialet