Svendborg Byhistoriske Arkiv

På Byhistorisk arkiv indsamler, bevarer og formidler vi den nyere tids kulturhistorie for Svendborg Købstad.

Samlingerne indeholder arkivalier i form af dokumenter, protokoller, regnskaber, scrapbøger og fotos i tusindtal fra en lang række af byens virksomheder, foreninger, institutioner og privatpersoner.

I vores fotosamling findes billeder af næsten alle huse i de indre af byens gader - billeder helt tilbage fra 1860’erne. Vi kan dokumentere mange af de store begivenheder, der har fundet sted i Svendborg – og byens dagligliv ikke at forglemme.

Gå på opdagelse i din lokale historie på: svendborghistorie.dk.

Du kan selv bidrage til arkivets alsidighed, hvis du ligger inde med papirer eller fotos fra Svendborg. Måske har du haft en virksomhed, været med i en forening eller samlet oplysninger om din slægt her i byen. Hvis du er ked af at aflevere dine gamle fotos eller papirer, laver vi en scanning.

Svendborg Søfartsarkiv

Svendborg Søfartsarkiv drives sammen med Svendborg Byhistoriske Arkiv.

På Søfartsarkivet kan du få oplysninger om de fleste skibe hjemmehørende eller bygget ved Svendborg Toldsted i løbet af de sidste 150 år.

Skibsbygningen er - sammen med alle håndværk og erhverv med tilknytning til søfarten - veldokumenteret og godt belyst. Foruden det mere lokale stof er arkivet også orienteret både landsdækkende og internationalt.

Arkivalierne består typisk af byggeskemaer, besigtigelsesrapporter, logbøger, regnskabsmateriale, konstruktionstegninger og fotos.

Materialet er samlet dels af Svendborg Museum siden 1908 dels af Frode Holm Petersen, der grundlagde Søfartssamlingerne i Troense. Disse samlinger købtes i 1982 af Svendborg Kommune og er siden da blevet drevet sammen med Svendborg Museums egne samlinger. 

Gælder for begge arkiver

Du kan finde os i administrationsbygningen på Svendborg Museum, hvor vi har kontorer og læsesal, her vil du også have mulighed for at benytte arkivets store samling af lokalhistorisk litteratur.

En del af vort materiale opbevares i dag på fjernarkiv, så besøgende kan blive udsat for, at det kan tage nogle dage at ekspedere i denne del af samlingen.

Alle er velkomne til at besøge arkivet. Vi er i øjeblikket 1 leder og 25 frivillige medarbejdere, der er parat til at hjælpe med råd og vejledning, besvare spørgsmål og stille arkivets materiale til rådighed. Vi anbefaler vore gæster at ringe eller maile deres forespørgsler i forvejen, for at opnå størst muligt udbytte af besøget.

I særlige tilfælde kan man også ”booke en arkivar” som da vil bistå under hele besøget.

Sejladser med HJORTØ

Postbåden HJORTØ er fortøjet ved Maritimt Centers træskibsbro ved Det Gule Pakhus i Svendborg. 

Faste ture for eventuelt fremmødte medlemmer af HJORØs venner (max. 8 personer) er i 2017 således:

I juni, juli og august måneder: søndag kl. 14.00 og torsdag kl. 19.00.

Fra postbåden er i vandet, medio maj – 30. september sejles medlemsture (udenfor ovennævnte faste tidspunkter) efter en i rimelig tid forudgående aftale med bådfører.

Se desuden  HJORTØ's egen hjemmeside for yderligere oplysninger.