Den sejlede jo bare Se fuld størrelse

Den sejlede jo bare

En film i tre dele om postbåden Hjortø og om menneskene omkring den.

Varighed i alt: ca 45 min.

Produceret med støtte fra: TV2/Fyn, Velux Fonden og Danske Banks Initiativpulje.

Flere detaljer

100,00 kr

Et filmhold fulgte bådelaugets aktiviteter i 2009 og foråret 2010. Resultatet blev en film i tre afsnit, der nu er samlet i en DVD. En film på ca. 45 minutter, der i lyd og billeder beretter om:

- Den gamle postfører Greve og hans elskede postbåd, der fra 1954 til 1976 sejlede ud fra Hjortø og lagde til på siden af Ærø-færgen for at sikre Hjortøs forbindelse til den øvrige verden.

-Øen Hjortøs historie og udvikling.

-Postfarten og kontrakten med Det Kongelige Danske Post-og Telegrafvæsen fra 1909.

-Isvintre og isprammen.

-Ring-Andersens Træskibsværft.

-Bådelaugets arbejde med postbåden og dens historie.

-Hvordan et kulturbevarende projekt kan ende med at være et værdifuldt socialt netværk for bådelaugets medlemmer.

Postbåden Hjortø ligger til kaj i starten af træskibsbroen på Havnepladsen i Svendborg Havn. Den sejlede i årene fra 1954 til 1976 som fast forbindelsesled fra øerne og til fastlandet med både post og passagerer. 
I dag er båden testamenteret til Svendborg Museum og er af Kulturministeriets Skibsbevaringsfond erklæret for bevaringsværdig.
Den daglige drift og administration varetages af Hjortø Bådelaug, som består af en lille håndfuld fuldvoksne mænd, som har tabt deres hjerte til det lille fartøj. Ikke kun for at værne om en gammel båd, men også for at bevare et stykke dansk søfarts-kulturhistorie.