Svendborg Museums butik befinder sig på adressen Grubbemøllevej 13, i den gamle fattiggårds tidligere kapel og kirkesal. Fattiggården gennemgik en omfattende renovering i 2009, der bl.a. medførte, at det tidligere kapel og kirkesal blev omdannet til et smukt indgangsparti til museet. Her er nu billetsalg, museumsbutik og en lille cafe med plads til 20 – 25 personer. I forlængelse af museumsbutikken – i fattiggårdens oprindelige svinehus - er der indrettet handicaptoilet, depot og publikumsgarderobe.

I cafeen kan købes kolde drikkevarer samt kaffe, the og cacao, det er tilladt selv at medbringe madpakke eller kage til kaffen. I butikken forhandles bøger omhandlende forsorg, søfart, arkæologi og nyere tid. Herudover kan købes smykker, både museumskopismykker samt nyere smykker af glas, træ og rav. I butikken kan man også finde andre varer som børstevarer i gammel stil og ”gammeldags” legetøj.

Til sidst skal nævnes en række plakater, hvoraf en del relaterer sig til tidligere udstillinger, som Svendborg Museum har haft, andre med smukke motiver fra Svendborg.

Nu er butikken online, hvor det er muligt at se et udsnit af varerne.