Den smukke veteranpostbåd ”Hjortø” er igen flydende. Onsdag d. 20. april løftede Ring-Andersens kran båden i vandet efter et længere værftsophold, hvor tre planker er blevet skiftet.

To af byens pengeinstitutter har ydet et tilskud til betalingen af reparationen. Ved Andelskassens aktionærmøde modtog bådelauget ”Sammen kan vi mere” prisen på 15.000 kroner og fra Fynske Bank fik bådelauget overrakt en check på 7.500 kroner i forbindelse med søsætningen. Ud over det har Niels Juel Foreningen ydet et tilskud på 10.000 kroner.  

Den sidste måned har bådelauget været travlt beskæftiget med at slibe, male og lakere alt på båden, således at postbåden og den karakteristiske lyd af en glødehovedmotor igen kan ses og høres på sundet. Postbåden sejler hele den kommende sæson med medlemmer af bevaringsforeningen ”Postbåden Hjortøs Venner”.

Det er elleve år siden driften af postbåden blev overdraget til bevaringsforeningen, der i dag har 200 medlemmer. Foreningen holder generalforsamling torsdag d. 28. april i Marinestuen.

Fakta om postbåden

Postbåden ”Hjortø” blev bygget hos H. Henningsen i Rantzausminde i 1954 til postfører Jørgen Greve Rasmussen på Hjortø.
Fra 1954 til 1969 sejlede postbåden ud fra Hjortø og lagde til på siden af Ærø-damperen, hvor post, passagerer, købmandsvarer, mælkejunger, levende dyr m.m. blev udvekslet.
Fra 1969 til 1976 sejlede postbåden til Vornæs. Båden blev taget ud af drift i 1976 og fungerede herefter som privat fartøj for Greve Rasmussen.
I 2004 døde Greve Rasmussen og boet testamenterede båden til Svendborg Museum, der overlod driften til en bevaringsforening, Postbåden Hjortøs Venner, der i dag har ca. 200 medlemmer.

Af foreningens midte valgtes et bådelaug, der i dag består af 16 aktive seniorer, hvor gennemsnitsalderen er tæt på 75 år. Bådelaugets opgave er at formidle bådens historie, sejle, vedligeholde og skaffe midler til postbådens drift.
Postbåden sejler hvert år ture på sundet eller ud til øerne med foreningens medlemmer. Virksomheder bruger ofte postbåden til repræsentative sejladser/transport til Troense, Valdemars Slot, Christiansminde eller Stella Maris. 

Læs evt. mere her.
Med 43 nye medlemmer alene siden nytår nærmer medlemstallet for Svendborg Museumsforening sig 550. Af dem deltog de 85 i foreningens årsmøde i Borgerforeningens ”Guldsal” torsdag d. 31. marts.

Formanden kunne berette om et begivenhedsrigt 2015 med bl.a. stor aktivitet på havnen, indretning af ”Arkæologiens Hus” i Anne Hvides Gård, museets hidtil vigtigste bogudgivelse, starten på et nyt stort socialhistorisk forskningsprojekt og modtagelsen af Den fynske Kulturpris. Besøgstallet var han heller ikke utilfreds med: Det var steget med næsten 50% i forhold til 2014 til i alt 34.300 besøgende – heraf godt 11.000 på de to udstillinger på havnen: ”Ø” og ”Byens blå hjerte”.

Den siddende bestyrelse genvalgtes og består af: Poul Weber, formand (foreningsvalgt), Michael Mortensen, næstformand (foreningsvalgt), Ove Engstrøm, (foreningsvalgt), Ole Visti Petersen, (foreningsvalgt), Jesper Bernhard, (udpeget af bestyrelsen), Per Nykjær Jensen, (udpeget af bestyrelsen) og Jørgen Henrik Petersen, (udpeget af bestyrelsen). Som suppleanter valgtes: Anni Brix Olesen og Desiree Ulrich

Efter årsmødet var museumschef på Jernbanemuseet, Henrik Harnow, inviteret til at fortælle om den undersøgelse af kulturarven på de danske havne, som HH og to medarbejdere gennemførte i årene 2006-2008 for Kulturstyrelsen. Den gang blev 7 havne udpeget som særligt kulturhistorisk værdifulde, og HH forklarede, hvorfor Svendborg havn blev kåret som den allerbedst bevarede, når man så på helheden. Siden 2008 har Svendborg havns position blevet yderligere befæstet, idet en stor del af kulturarven på de øvrige 6 havne simpelthen er blevet udraderet som følge af  ”havneudvikling”. Tilhørerne gik hjem med beskeden om fortsat at værne om de unikke kvaliteter på Svendborg havn.

Kom med på en tur langs bolværket på Danmarks bedst bevarede erhvervshavn.

Ifølge Slots- og Kulturstyrelsen får man ingen andre steder et så fint indtryk af danske havnes indretning og funktion i første halvdel af det 20. århundrede. Svendborg Havn har i modsætning til andre havne bevaret sin karakter og sit liv, hvilket gør den til en enestående oplevelse.

Svendborg Museum leder turen og beskriver en perlerække af bygninger på Svendborgs havnefront, fra Den runde lystbådehavn i vest til roklubben i øst. De store og små bygninger fortæller historie om færgefart og mæglervæsen, skibsbygning og rederivirksomhed, handel og produktion, mad og drikke, toldvæsen og havnedrift, fiskeri, fritid – og ventetid.

Fælles for alle bygninger er deres betydning for havnens udvikling, og tilsammen fortæller de derfor hele havnens historie.



 

Postbådens HJORTØs bådelaug har modtaget prisen "Sammen kan vi mere" på 15.000 kr.  Prisen blev overrakt torsdag den 17. marts 2016 på Andelskassens aktionærmøde i GOG Arena under overværelse af 450 aktionærer.

Postbåden Hjortøs Bådelaug blev indstillet til prisen med denne begrundelse:

Bådelauget består af 16 aktive seniorer med en gennemsnitsalder på 75 år. Bådelauget har siden 2005 påtaget sig opgaven med at holde den gamle Hjortø postbåd i original og sejlklar stand. De 16 seniorer bruger hvert forår hundredevis af timer med at skrabe, male og lakerere. I sejlsæsonen sejler bådelauget med bevaringsforeningens små 200 medlemmer, både ud til småøerne i Det sydfynske Øhav og i Svendborgs nærområde.

Ud over selve sejladsen er postbåden og dens bådelaug en vigtig kulturformidler i Det sydfynske Øhav. Bådelaugsmedlemmernes alder og det faktum, at mange at medlemmerne har sejlet i Det sydfynske Øhav gør, at mange af medlemmerne husker den tid, hvor postbåden Hjortø lagde til på siden af Ærø-færgen i Højesteneløbet og har oplevet livet på småøerne. Denne kulturhistorie er medlemmerne gode til at formidle videre til kommende generationer.

Fakta om postbåden

Postbåden ”Hjortø” blev bygget hos H. Henningsen i Rantzausminde i 1954 til postfører Jørgen Greve Rasmussen på Hjortø.
Fra 1954 til 1969 sejlede postbåden ud fra Hjortø og lagde til på siden af Ærø-damperen, hvor post, passagerer, købmandsvarer, mælkejunger, levende dyr m.m. blev udvekslet.
Fra 1969 til 1976 sejlede postbåden til Vornæs. Båden blev taget ud af drift i 1976 og fungerede herefter som privat fartøj for Greve Rasmussen.
I 2004 døde Greve Rasmussen og boet testamenterede båden til Svendborg Museum, der overlod driften til en bevaringsforening, Postbåden Hjortøs Venner, der i dag har ca. 200 medlemmer.

Af foreningens midte valgtes et bådelaug, der i dag består af 16 aktive seniorer, hvor gennemsnitsalderen er tæt på 75 år. Bådelaugets opgave er at formidle bådens historie, sejle, vedligeholde og skaffe midler til postbådens drift.
Postbåden sejler hvert år ture på sundet eller ud til øerne med foreningens medlemmer. Virksomheder bruger ofte postbåden til repræsentative sejladser/transport til Troense, Valdemars Slot, Christiansminde eller Stella Maris. 

Læs evt. mere her.



 

Den gamle havneportal, der i knap 50 år stod ved Vindeby-overfartens færgeleje på Fynssiden og markerede indgangen til øhavet, skal takket være en generøs donation fra Fonden for Fynske Bank op at stå igen. Planen er, at portalen skal indvies d. 18. november i år på 50-året for Svendborgsbroens indvielse.

Læs nærmere om Fondens donation, Launy Lindahls ditto og Svendborg Museums og Svendborg Havns projekt i Fyns Amt Avis d. 5. marts 2016.

PS: Som en lille note til artiklen skal anføres, at færgeriet i 1926 ikke blev fæstet væk af baronen fra Valdemar Slot, men solgt.

Læs historien på Svendborg Historie.

PortalSkrot 774x436