Vejkiste2Vejkister ligger undseelige rundt omkring i landskabet og fører vandløb under vejene. På Nielstrupvej nordvest for Hvidkilde ligger en sådan fredet vejkiste, og Svendborg Museum var med på sidelinjen for at dokumentere og sikre processen, da den i sensommeren blev restaureret. 

Og det kunne vi li', for ikke kun var det spændende arbejde, det foregik også i det smukke landskab på kanten af Syltemade Ådal med udsigt til skov og enge, dyrevildt og rovfugle. En cykeltur for at bese den nyrestaurerede vejkiste kan varmt anbefales.


Vejkiste3Billederne her viser processen fra start til slut.

Vejkister er vanskelige at datere, men en generel antagelse er, at de i overvejende grad blev bygget i 1800-tallet.

Billede 2: For at fremtidssikre konstruktionen blev næsten hele vejkisten pillet ned for så at blive bygget op igen - nu mere stabil end før. Hver sten skulle genplaceres nøjagtigt på sin oprindelige placering. Derfor blev de nøje registreret, så anlægsgartneren var sikker på, hvor hver enkelt sten skulle placeres ved genopbygningen.

Vejkiste4Billede 4: Det færdige resultat.
Den tekniske definition på en vejkiste er, at den fører vandet under vejen. Modsat en bro, der fører vejen over vandet. Det kan man tænke over, til man bliver bælgøjet af det. I visse tilfælde giver det nu rent faktisk mening.
Robert fra Nymarksskolen har været i museumspraktik denne uge og har bl.a. arbejdet med de store flytningelejre ved Ollerup under Anden Verdenskrig. Robert har haft de hvide arkivhandsker på og været gennem avisartikler, billedalbum og erindringer. Robert deler sin nye viden her:

"Jeg hedder Robert Bønnelykke. Jeg er personligt meget interesseret i historie, lige nu er jeg i praktik ved Svendborg museum. Indtil videre i mit ophold ved museet, har jeg fået meget mere interesse for Danmarks historie. Jeg er også blevet hug på en hel del ting, noget især ville være flygtninge. Og nu vil jeg dele noget af den viden jeg har lært. For eksempel under og efter anden verdenskrig, i Ollerup var der store folkehøjskoler. Som man selvfølgelig brugte til eleverne. Men efter den 29 august 1943 begyndte adskillige officerer fra den tyske hær gentagne gange at besøge højskolerne.
Og faktisk i oktober måned meldte de at alle der opholdte sig på skolen skulle forlade den.
Det gjorde man så, og utallige af opskrevne elever til skolerne blev der efter afvist.


Krigen 600xEfterhånden da årene gik, blev højskolerne nærmest lavet om til rekrutskoler for tyske soldater. Hvor både halvgamle og unge mænd kunne opholde sig fra det tyske militær.
Men i 1945 efter kapitulationen forlod alle tyske soldater højskolen og den stod nu tom.
Men ikke ret længe, nemlig lidt senere på året ankom kæmpe mængder af tyske flygtninge.
I selve Ollerup opholdte der sig cirka 3000 flygtninge under sommeren 1945, og fordelt ud på højskolerne var der endnu 3000 flygtninge.
Der var omkring 5 gange så mange flygtninge der opholdte sig på højskolerne, end hvad den var beregnet til.
  

Krigen1 600xUnder flygtningenes ophold blev der lavet en hel del om på disse skoler.
På håndværkerskolen var de fleste polske katolikker, og det endte med de dannede et lille samfund, hvor man så vidt muligt prøvede at indkvartere familierne sammen, mens andre sov på sovesale. Der blev også på håndværkerskolen lavet både børnehaver og skoler, gymnastiksalen blev brugt til underholdning, dans eller som kirke. Det var også
i gymnastiksalen, man kunne hente mad hver dag.

På gymnastikhøjskolerne udgjorde de to skoler en lejr med flygtninge, hvor der boede omkring, 300 gamle mænd, 1000 kvinder, 1000 børn og 100 større børn.
Der blev også hentet og spist mad på Gymnastikhøjskolen og på Folkehøjskolen var der indrettet lazaret, lægekonsultation, børnehaver og skoler.

Krigen2 600xMen efter deres lange ophold blev skolerne i 1946 givet tilbage til deres ejermænd. Men det ville tage tid før skolerne igen kunne fungere efter deres hensigt. Men allerede i december 1946 kom håndværkerskolen i gang. Men på Folkehøjskolen startede der allerede elever under flygtningene ophold. Der kom omkring 90 sommerpiger d. 8 maj 1946, flygtningene forlod først skolen den 1 sep. 1946.
Gymnastikhøjskolen fik sit første hold af elever efter krigen d. 11 maj 1947"

Vi siger tak for besøget til Robert.
Vi har i denne uge haft fornøjelsen af at have Nanna fra 9.A på Issøskolen i praktik. Nanna har arbejdet med genstande, kirkebøger og herregårde og løst alle de museale opgaver med bravur. Særligt herregårdshistorie var et hit og Nanna har beskrevet Hesselagergårds og kansler Johan Friis' historie nedenfor:

"Hesselagergård blev første gang nævnt i 1200-tallet, helt præcist 1183, som krongods i Kong Valdemars Jordebog. Dog er det uvist om der var tale om en herregård allerede på det tidspunkt. Den nuværende hovedbygning blev nemlig først opført i 1538.

JohanFriisDen nok mest berømte ejer af Hesselagergård må være kansler Johan Friis. Da han overtog gården efter sin far, skete der drastiske ændringer. Blandt andet byggede han det vi i nyere tid vil kalde hovedgården. Friis forøgede med både jordegods og herligheder.

I 1527 fik han da også lige retten til Hesselager kirke, og i 1532 fik han da lige smidt alt den biskoppelige rettighed oveni. Samme år befriede han sine bønder for det man kaldte kongeskat og kongeægt.

Hovedbygningens karakteristiske buer på gavlen er et typisk renæssance fænomen. Man siger at buerne på Hesselagergård skulle være inspireret af Markuskirken i Venedig. Hjortesalen på gården er fredet grundet de flotte kalkmalerier.

Hesselagergård er en af de få herregårde der ikke er forandret siden dets opførsel. Det er også værd at nævne, at Hesselagergård var det første renæssanceslot i Danmark.

Hesselagergård stikNår det i gamle dage kom til, at man skulle forsvare sig gik det ikke helt nemt for sig. I hvert fald ikke for dem der angreb.
Bygningen er udstyret med huller, hvor man hældte glohed tjære gennem.

Johan Friis blev født i 1494. Friis var en veluddannet og berejst herre. I 1521 blev Friis ansat i Frederik d. 1’s kancelli, hvor han hurtigt kom frem i rækkerne. Han blev kansler i 1532.
I 1533 døde kongen og der blev ikke umiddelbart udråbt en ny. Det førte til Grevens Fejde, hvor Friis sluttede sig til hertug Christian.

Under Grevens Fejde blev Friis godt nok taget til fange, men det forhindrede ham ikke i at rejse udenlands. Under hans fangenskab rejste Friis til Wittenberg, hvor han mødte Luther. I 1536 vendte han atter tilbage til Danmark og blev igen kansler for den nye konge Christian d. 3. Friis var kansler i 35 år og døde i 1570, ugift og barnløs."

Vi siger tak for en god praktik til Nanna
Museumsskibet Vikings frivillige ser måske ikke så mistænkelige ud, men de blev alligevel i Lunkebugten under en af efterårets træningsture bordet af marinehjemmeværnet.

Hjemmeværnet var også på træningstur - de trænede razzia.

Så vidt vi har hørt, fandt de ikke noget. 
Vi har altså nogle pænt seje frivillige. Tom Eggert fra Vikings bådelaug har arbejdet med at restaurere skibets gamle kompas til punkt og prikke. Tom skriver:

"Kompasset er af mærket I. C. Weilbach. Weilbachs forretning blev grundlagt i 1755 i København, og Weilbach-kompasser er blandt de fineste i verden. Jeg er ikke klar over om kompasset stammer helt tilbage fra 1897, men det kunne det godt.

Kompasrosen flyder i væske, som dengang var 2/3 vand og 1/3 alkohol. Med tiden kan der komme luftbobler i kompashuset, og der skal så fyldes op med alkohol.
Kompasset var malet sort og der var en større luftboble i, så jeg har haft det hjemme og fyldt alkohol i så boblen er væk.

Det gamle sorte maling har jeg fjernet, og inden under var det fineste messing. Det har jeg så pudset op og givet det 10 lag Tonkin-lak for at forhindre irring."

Museet har over 100 frivillige fordelt på bådelaug, fattiggårdens have, Egeskov Mølle, byhistorisk arkiv og i formidlingen. 

Vi er meget taknemmelige for deres arbejde - uden deres arbejde for at bevare kulturarven ville vi være ilde stedt!