BaadkvinderI en ny særudstilling undersøger Svendborg Museum forskellige tiders svar på, hvem og hvad der var en rigtig sejler. Er det en træskibssejler, der nusser om sit skib hele vinteren, en fartglad motorbådsentusiast eller en stålsat verdensomsejler? 

Udstillingen åbnede d. 25. juni kl. 16 i Danmarks Museum for Lystsejlads på Frederiksøen, hvor den kan ses resten af sommeren. 


Svendborg Museum står bag  udstillingen. ”Der er mange dem og os i lystsejladsen. Bølgerne er ofte gået højt i sejlklubberne. Ved at kigge nærmere på, hvem der til forskellige tider har været inde og ude af sejlerfællesskabet, dukker en ny fortælling om lystsejladsen op. Det er en utraditionel jubilæumsudstilling, hvor vi går tæt på de brudflader, der har været i lystsejladsen de seneste 150 år og ser på, hvad de fortæller om sejlernes idealer”, fortæller museumsinspektør Nils Valdersdorf Jensen.

I udstillingen kan de besøgende komme med deres bud på, hvad en rigtig sejler er og komme tæt på forskellige tiders sejlerliv. 

Særudstillingen er lavet i anledning af lystsejladsens 150-års jubilæum i Danmark. Jubilæet markeres i Svendborg d. 24. til 26. juni i et samarbejde mellem Dansk Sejlunion, Danmarks Museum for Lystsejlads, Svendborg Kommune, Svendborg Sunds Sejlklub og Svendborg Museum.

Find hele programmet for de tre dage her.

10 infoskilte om havnens kulturarv er blevet sat op langs Svendborg Havn i forbindelse med Blå Kant Festivalen. 

Den historiske rute består som sagt af 10 poster, og du kan via skiltene læse mere om middelalderhavnen, lystsejlads, værfter, told, smugleri, handel og meget mere.

Til Blå Kant Festival blev historierne ovenikøbet dramatiseret af professionelle skuespillere og deres præstationer kan inden længe ses på YouTube. Du kan også finde dem ved at scanne QR-koden på skiltene.

Svendborg Borgerlige Skyttelaugs fane fra 1860 skal konserveres - hvis det er muligt.  

Som det fremgår af billederne, er den meget sårbar og skal derfor gennemgå en særlig nænsom behandling.  

På baggrund af fanens størrelse arbejder tekstilkonservator Mette Jensen i maj måned på Statens Værksteder for Kunst i København. Her råder man over et konserveringsværksted med et meget stort lavtryksvarmebord.

Fakta om fanen

Fanen består af to lag silke med brodret tekst ”Svendborg borgerlige Skyttelaug den 29 Mai 1860. Stiftet 1815". Fanen er påsyet en frynsekant på 3 sider, det yderste af fanedugen – længst fra stangen er meget medtaget, der mangler endog et stykke på 10-15 cm.

At dømme efter det, man kan se af dugenes bagsider og frynsekantens farve, har fanen oprindelig været grønlig. Ælde og falmning har gulnet den en del.

Fanens mål er ca. 170 x 230 cm. Det betyder, at fanen er for stor til konserveringsfaciliteterne på Bevaringscenter Fyn.

Konservering af en sådan silkefane indebærer:

En afmontering af stangen og frynsekanten, og en adskillelse af fanedugene, som herefter behandles hver for sig.

En form for rengøring er påkrævet. En vådbehandling er ønskelig, men da silken er for skrøbelig, udføres der en tørrensning (støvsugning gennem net).

De rengjorte silkedug skal herefter understøttes. Da det dårligt lader sig gøre at sy i nedbrudt silke, benyttes en lamineringsmetode.

Tynd silkegaze indfarves i en passende nuance og påføres en tynd limfilm. Limfilmen tørrer op, men aktiveres til brug vha. tryk og varme. Støttestoffet påføres silkestoffets bagside med en slags ministrygejern (varmespatel), men for at få en ordentlig vedhæftning kræves også tryk, så lamineringsprocessen afsluttes med en behandling på ”lavtryksvarmebord”.

Silkestoffet med støttestof holdes på plads og under passende tryk på lavtryksvarmebordet samtidig med at det varmes op til de 70 grader, der kræves for at limen, der er påført støttestoffet aktiveres.

I dette tilfælde, hvor der mangler et stykke af originaldugene, vil man nok lade støttestoffet gå ud over originaldugene, således at man på dette kan påmontere et stykke indfarvet silkestof og derved få fanen til at fremstå med de originale mål.

Sluttelig monteres dugene med frysekant og slås på stang.

Fakta om Skyttelauget

Det Borgerlige Skyttelaug er ikke en almindelig skytteforening. Der findes to overordnede punkter i Skyttelaugets vedtægter. Der skal holdes en årlig skydning og et bal. Ballet – eller vinterfesten – blev holdt den 3. søndag i januar og havde som formål dels at knytte medlemmerne sammen, dels at hylde konge, fædreland og by. 

Festerne var i mange år helt upolitiske, men efter besættelsen begyndte forskellige borgmestre at snige lokalpolitik ind i deres taler. Til sidst skete det i en sådan grad, at Skyttelaugets fest blev stedet, hvor man håbede at høre kommunale nyheder.

Dagen efter vinterfesten blev der holdt børnebal for medlemmernes børn. Med tiden faldt tilslutningen til både vinterfest og børnebal. Førstnævnte blev besluttet til kun at afholdes hvert 5. år, sidstnævnte blev afskaffet. I stedet indførte Skyttelauget en årlig efterårsfest kun for mænd.

Skiveskydningen på 3. pinsedag udviklede sig i starten af 50’erne, og blev siden til en egentlig byfest i Svendborg med folkefest på engen i Christiansminde. Butikkerne i byen lukkede og skolebørnene havde fri.

Skydningen

Det Borgerlige Skyttelaug holder til i Christiansminde.
Her har skyttehuset ligget siden 1855. Herfra kan der skydes på laugets forskellige skydebaner.
Skydeanlæggene er udendørs med indendørs skydestande. Anlæggene består af en 98,5 meter lang bane med en skydestand med fast anlæg, en stående 15 meter lang bane samt 3 siddende 15 meter baner.

På det lange anlæg skydes med riffel og på de korte baner med salonriffel.
Oprindelig har skydningen været tænkt som træning af våbenføre mænd til byens forsvar. Det er den ikke længere. Skydningen følger i dag de samme retningslinjer, som da man begyndte. Det er næsten kun våbnene, der er blevet nyere. En særlig ting ved Skyttelaugets skydning er, at der ikke må stilles på sigtemidlerne. Det stiller store krav til skytten.

Ved pinseskydningerne skydes der for alle medlemmer i Skyttelauget en serie på tre skud. For at klare disse mange serier er det nødvendigt, at en del afvikles inden selve festdagen. Det sker ved to forskydninger. Det er de faste skytters arbejdsdage. Der bliver skudt mange serier, så man er klar til selve 3. pinsedag.

Jo flere, der fortæller historie, jo bedre!
Tirsdag d. 17. maj havde Svendborg Museum og Ørkildskolen afd. Byen præmiere på et nyt undervisningsforløb, hvor elever på mellemtrinnet klædes på til at vise forældre og klassekammerater rundt i Svendborgs middelalderhistorie. Og de var brandgode til det!

Læs mere om elevernes ilddåb som mini-historikere i Fyns Amts Avis d. 18. eller på MitFyn.dk.
Hvis du selv vil gøre brug af forløbet, kan du hente det gratis her
Selv om vejret viste sig frem både med sol, regn, sne og blæst, var  bagagerumsmarkedet ved Egeskov Mølle d. 24 april godt besøgt. 
Mange fik også set møllevingerne snurre og fik en kaffetår og en smagsprøve på pandekager bagt med nymalet mel fra møllen. 
Jo, der blev handlet flittigt. 
Så vi glæder os til d. 29 maj, hvor vi gentager bagagerumsmarkedet. Kom og gør en god handel. 
Stadepladser kan stadig bookes hos Egeskov Møllelaug v. Tove Andersen, tlf.: 21746887.