Museumsskibet Vikings frivillige ser måske ikke så mistænkelige ud, men de blev alligevel i Lunkebugten under en af efterårets træningsture bordet af marinehjemmeværnet.

Hjemmeværnet var også på træningstur - de trænede razzia.

Så vidt vi har hørt, fandt de ikke noget. 
Vi har i denne uge haft fornøjelsen af at have Nanna fra 9.A på Issøskolen i praktik. Nanna har arbejdet med genstande, kirkebøger og herregårde og løst alle de museale opgaver med bravur. Særligt herregårdshistorie var et hit og Nanna har beskrevet Hesselagergårds og kansler Johan Friis' historie nedenfor:

"Hesselagergård blev første gang nævnt i 1200-tallet, helt præcist 1183, som krongods i Kong Valdemars Jordebog. Dog er det uvist om der var tale om en herregård allerede på det tidspunkt. Den nuværende hovedbygning blev nemlig først opført i 1538.

JohanFriisDen nok mest berømte ejer af Hesselagergård må være kansler Johan Friis. Da han overtog gården efter sin far, skete der drastiske ændringer. Blandt andet byggede han det vi i nyere tid vil kalde hovedgården. Friis forøgede med både jordegods og herligheder.

I 1527 fik han da også lige retten til Hesselager kirke, og i 1532 fik han da lige smidt alt den biskoppelige rettighed oveni. Samme år befriede han sine bønder for det man kaldte kongeskat og kongeægt.

Hovedbygningens karakteristiske buer på gavlen er et typisk renæssance fænomen. Man siger at buerne på Hesselagergård skulle være inspireret af Markuskirken i Venedig. Hjortesalen på gården er fredet grundet de flotte kalkmalerier.

Hesselagergård er en af de få herregårde der ikke er forandret siden dets opførsel. Det er også værd at nævne, at Hesselagergård var det første renæssanceslot i Danmark.

Hesselagergård stikNår det i gamle dage kom til, at man skulle forsvare sig gik det ikke helt nemt for sig. I hvert fald ikke for dem der angreb.
Bygningen er udstyret med huller, hvor man hældte glohed tjære gennem.

Johan Friis blev født i 1494. Friis var en veluddannet og berejst herre. I 1521 blev Friis ansat i Frederik d. 1’s kancelli, hvor han hurtigt kom frem i rækkerne. Han blev kansler i 1532.
I 1533 døde kongen og der blev ikke umiddelbart udråbt en ny. Det førte til Grevens Fejde, hvor Friis sluttede sig til hertug Christian.

Under Grevens Fejde blev Friis godt nok taget til fange, men det forhindrede ham ikke i at rejse udenlands. Under hans fangenskab rejste Friis til Wittenberg, hvor han mødte Luther. I 1536 vendte han atter tilbage til Danmark og blev igen kansler for den nye konge Christian d. 3. Friis var kansler i 35 år og døde i 1570, ugift og barnløs."

Vi siger tak for en god praktik til Nanna
Gambøt 03 774xVi har fået et flot, nyt billede af gamle Gambøt! 

Maleren Chr. Berthelsen (1839-1909), der blev malersvend i Svendborg i 1859, malede i 1889 dette billede af fiskerhusene i Gambøt. Som du kan se på fotoet fra sidste år, så ligner fiskerhusene sig selv - men området har ændret sig en hel del siden.

Den maritime brug af Gambøt er gammel, og Gambøt trækker som maritimt kulturmiljø tråde langt bagud i tid. Biskop Engelstoft beskriver eksempelvis i ”Historisk statistisk
Beskrivelse af Øen Thurø” fra 1859, at søfarten fylder meget på Thurø og især er centreret omkring naturhavnen Thurøbund. Den største bro anfører Engelstoft til netop at være ”Gambetbro paa den nordlige Side” af Thurøbund.

Da forfatteren Achton Friis i 1921 besøgte Gambøt med Rylen, slog Gambøts unikke placering ved Thurøs skarpe strandskrænter ham med forbavselse:

”Kort efter vi havde kastet Anker, landede vi ved en af de smaa Pælebroer paa Fjordens Nordside. Straks er det som at komme til et fremmed Land. De smaa Træhuse derinde under Træerne – vistnok Materialskure – minder om Afrikanske Pælebygninger – overalt er her Træskure, Træbroer og Myriader af nedrammede pæle, saa Stranden ligner et Pindsvin. Da vi naar til Land, staar vi paa Bredden paa en tilsyneladende uendelig Sti, der gaar til begge Sider langt
en Strand, hvor Skibsværfter.. veksler med idylliske Smaahaver og Skipperboliger. Aldrig i mit liv har jeg set en Sti som denne! Stedet hedder ”Gambet”. Mon ikke denne Nordkyst af Thurøbund er et af de yndigste Steder i Danmark!”

Den er nok den yndighed, der gør, at vores museumschef til højre ser så glad ud.
Gambøt 02
Vi har altså nogle pænt seje frivillige. Tom Eggert fra Vikings bådelaug har arbejdet med at restaurere skibets gamle kompas til punkt og prikke. Tom skriver:

"Kompasset er af mærket I. C. Weilbach. Weilbachs forretning blev grundlagt i 1755 i København, og Weilbach-kompasser er blandt de fineste i verden. Jeg er ikke klar over om kompasset stammer helt tilbage fra 1897, men det kunne det godt.

Kompasrosen flyder i væske, som dengang var 2/3 vand og 1/3 alkohol. Med tiden kan der komme luftbobler i kompashuset, og der skal så fyldes op med alkohol.
Kompasset var malet sort og der var en større luftboble i, så jeg har haft det hjemme og fyldt alkohol i så boblen er væk.

Det gamle sorte maling har jeg fjernet, og inden under var det fineste messing. Det har jeg så pudset op og givet det 10 lag Tonkin-lak for at forhindre irring."

Museet har over 100 frivillige fordelt på bådelaug, fattiggårdens have, Egeskov Mølle, byhistorisk arkiv og i formidlingen. 

Vi er meget taknemmelige for deres arbejde - uden deres arbejde for at bevare kulturarven ville vi være ilde stedt! 

Optagelserne til sæson 2 af podcasten Sydfynske Fortællinger er startet! Det bliver 10 afsnit med deltagelse af dygtige historikere, arkæologer og forfattere fra hele Danmark, der fortæller om udvalgte sider af den sydfynske historie - fra fascisme og modstandskamp til livet i øhavet. De 10 afsnit ligger klar til jul.

I studiet til første optagedag var programchef Danny Fobian fra Radio Diablo & Radio Alfa Sydfyn og museumsinspektørerne Nils og Jeppe fra Svendborg Museum. Jeppe fortalte om sin forskning i udsatte tysklandsarbejdere.

Glæd jer