Få fortællingen af bibliotekar Carsten Winther om dengang Svendborg gennem næsten 50 år rummede 4 bogbinderier med op til 150 ansatte og var Danmarks førende bogbinderby.

Kom efterfølgende på en rundtur i ”Weber & Poulsens” bogbinderi, en gang byens mindste, nu landets største.

Gennem en godt 50 år lang periode frem til 2009 var Svendborg hovedbyen for indbinding af bøger til danske folke-, skole- og forskningsbiblioteker. Med udspring fra den legendariske bogbinder Christian Magnus Back opstod 4 bogbinderier, alle ledet og/eller ejet af Backs lærlinge og svende. De var både gode kolleger, men også hårde konkurrenter inden for en branche, der i dag næsten er forsvundet i hele landet, og hvor det eneste tilbageværende bogbinderi ”Weber & Poulsen” nu står tilbage som et af landets største og eneste, skønt det i ”storhedstiden” var det mindste.

Mødested: ”Weber & Poulsen”, Kuopiovej 8 i Svendborg.

Deltagelse: 50 kr. Gratis for medlemmer af museumsforeningen.

Begrænset antal deltagere.

Billetter kan købes/udstedes online i webbutikken - eller i museumsbutikken, som har åbent fra 13. februar tirsdag-søndag 10-16.

Hvem - hvad - hvor?

Hvem kan deltage?
Hvis der ikke står andet, kan alle deltage.
OBS på, at flere af arrangementerne kræver tilmelding.
Sejlturene med KAJA og VIKING er for medlemmer af museumsforeningen.
Sejlturene med  HJORTØ er alene for medlemmer af HJORTØs Venner.

Hvad koster det?

De fleste foredrag og vandringer koster  50 kr.
De fleste af disse tilbud er gratis for medlemmer af museumsforeningen.
Enkelte arrangementer er dyrere eller helt gratis.
Se derfor pris ved det enkelte arrangement. 
På Danmarks Forsorgsmuseum er der entré.
Se priser og rabatter her

Hvor foregår det?
Arrangementerne foregår dels på Forsorgsmuseet, som har til huse i den gamle Fattiggård, Grubbemøllevej 13, dels ude i byrummet, på landet eller på havet.
OBS på, at nogle af aktiviteterne er lavet i samarbejde med andre, hvorfor de kan foregå på f.eks. Kammerateriet, Café WØ, Svendborg Bibliotek eller M/S Helge.